Personskat

1. Løn, udbytte og hævninger

En korrekt tilrettelagt fordeling mellem løn og udbytte er et af de mest effektive redskaber til at optimere hovedaktionærens samlede beskatning. Ved en strategisk planlægning af udbetalinger kan der opnås skattemæssige fordele, samtidig med at risikoen for maskeret udlodning og efterfølgende skattesanktioner minimeres. Afsnittet belyser de skattemæssige forskelle mellem løn og udbytte, de praktiske grænser […]

1.1 Optimer hovedaktionærens samlede skat

Erhvervsmæssige lønudbetalinger er som udgangspunkt fradragsberettigede for selskabet og reducerer dermed selskabets skattepligtige indkomst[1]. Udbytte udbetales derimod af selskabets allerede beskattede overskud og giver ikke fradrag. Det betyder, at selskabet først betaler selskabsskat på 22 % af sit overskud, og derefter beskattes aktionæren af udbyttet som aktieindkomst med 27 % af den del, der ikke […]

1.2 Hvornår løn slår udbytte – og omvendt

Der er flere elementer, som er afgørende for om løn eller udbytte er mest fordelagtigt for den konkrete situation. Løn er som udgangspunkt mest fordelagtig, når hovedaktionæren kan holde sig under topskattegrænsen 777.900 (2026-niveau) og dermed undgå den højeste marginalskat. Topskattegrænsen gør ofte yderligere løn mindre attraktiv, mens pensionsindbetalinger kan reducere den skattepligtige løn. Forskerskatteordningen, […]

1.3 Hævninger fra selskab - Hovedaktionær

Ved hævninger fra selskab til ejerens private udgifter, skal man især have fokus på de praktiske og skattemæssige risici ved at hæve midler fra selskabet eller lade selskabet betale for private udgifter. For hovedaktionærer er det afgørende at sikre en tydelig adskillelse mellem selskabets og ejerens økonomi. Selv mindre fejl i den daglige bogføring eller […]

1.3.1 Aktionærlån – nye skatteregler fra 2026

Fra 1. januar 2026 træder nye skatteregler i kraft for aktionærlån, som ændrer den hidtidige beskatning af lån fra selskab til hovedaktionær og fjerner den tidligere risiko for dobbeltbeskatning. Ændringen er relevant for ejerledere, der anvender mellemregningskonti til løbende hævninger og tilbagebetalinger, og som hidtil har været ramt af en skattemæssigt uhensigtsmæssig behandling. Efter de […]

1.4 Virksomhedsskatteordningen (VSO)

Virksomhedsskatteordningen (VSO) er et særligt skattemæssigt regelsæt for selvstændigt erhvervsdrivende, som giver mulighed for at adskille virksomhedens økonomi fra privatøkonomien på en måde, der minder om den struktur, man kender fra selskaber. Ordningen giver bl.a. adgang til opsparing af overskud til en lavere foreløbig skat, mulighed for at finansiere virksomheden gennem indskudskonto og mellemregningskonto samt […]

1.5 Bøder og sanktioner

Arbejdsgivere i Danmark har pligt til at indberette korrekte og rettidige oplysninger til Skatteforvaltningen, herunder udbytteudlodninger, lønoplysninger og eventuelle personalegoder, der er skattepligtige. Manglende opfyldelse af disse pligter kan medføre administrative bøder. Dette gælder eksempelvis, hvis en arbejdsgiver undlader at oplyse om en lønudbetaling, anser et skattepligtigt gode for skattefrit, eller udbetaler skattefrie godtgørelser uden […]

2.1 Definition

Skattestyrelsen definerer personalegoder som “[…]  formuegoder af pengeværdi, der ydes som led i arbejdsaftaler i en anden form end penge”.[1] Personalegoder er som udgangspunkt skattepligtige, dog med visse undtagelser herunder bl.a. arbejdsrelaterede personalegoder, der omfattes af bagatelgrænsen på 7.600 kr. (2026-niveau), bagatelgrænsen for mindre personalegoder på 1.400 kr. (2026-niveau), personalepleje, rabatter på virksomhedens egne produkter og […]

2.2 Den høje bagatelgrænse for personalegoder ydet af hensyn til medarbejderens arbejde

Personalegoder, der i overvejende grad er ydet af hensyn til medarbejderens arbejde, beskattes kun hvis den samlede værdi af goderne overstiger den høje bagatelgrænse, dvs. et grundbeløb på 7.600 (2026-niveau)[1,2].  Personalegodet skal have direkte sammenhæng med udførelsen af arbejdet, hvorfor goder, der ydes af hensyn til private formål, ikke er omfattet af bagatelgrænsen. Goder, der […]

2.3 Den lave bagatelgrænse for mindre personalegoder

Mindre personalegoder, dvs. julegaver, blomster, chokolade, årskort til museer mv., under bagatelgrænsen på 1.400 kr. (2026-niveau) beskattes ikke.[1] Overstiger værdien af goderne fra en eller flere arbejdsgivere den skattefrie bagatelgrænse på 1.400 kr., beskattes medarbejderen af værdien af alle goderne, og ikke kun af den del, der overstiger bagatelgrænsen. Værdien af en julegave tæller med […]

2.4 Fri bil

Hvis arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed for medarbejderen, som led i ansættelsesforholdet eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde, og hvor medarbejderen bruger bilen privat, skal medarbejderen beskattes af værdien af fri bil, også kaldet firmabil, idet der er tale om et skattepligtigt personalegode. Værdien beskattes som A-indkomst og er […]

2.5 Fri helårsbolig

Medarbejdere, der gratis eller mod delvis betaling, får stillet en helårsbolig til rådighed af deres arbejdsgiver som led i ansættelsesforholdet skal beskattes af værdien af boligen[1] som B-indkomst[2]. Medarbejderen skal som udgangspunkt beskattes af markedslejen, medmindre medarbejderen har bestemmende indflydelse på egen aflønning (fx der er tale om en hovedaktionær), eller der er tale om […]

2.6 Fri telefon, computer og internetadgang

Reglerne om beskatning af fri telefon, computer og internetadgang findes i ligningslovens § 16. Medarbejdere beskattes af værdien af fri telefon og internet, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren til privat brug.[1] Den skattepligtige værdi nedsættes forholdsmæssigt, hvis godet kun har været til rådighed i en del af året.[2] Der gælder skattefrihed for en computer, […]

2.7 Bruttolønsordninger

Kontantlønnedgangsordninger, bruttolønsordninger, lønomlægning, fleksibel lønpakke mv., er alle udtryk for, at en medarbejder vælger at omlægge en del af sin løn, bonus eller pension til et gode som f.eks. telefon, internet, sundhedsforsikring, massage mv. Medarbejderen kan opnå en besparelse ved at få et personalegode, og evt. blive beskattet heraf, fremfor at betale for godet med […]

2.8 Personalepleje og -kantine

Personalepleje som kaffe- og tilskud til kantineordninger beskattes som udgangspunkt ikke, hvis medarbejderen betaler mindst 15 kr. for et såkaldt standardmåltid uden drikkevarer og 20 kr. for et standardmåltid inkl. drikkevarer. Skattestyrelsen definerer et standardmåltid som almindelige varme retter eller tre stykker smørrebrød. Hvis arbejdsgiveren kan godtgøre, at kostprisen for måltidet er lavere end 15 […]

3. Progressionsgrænser og fradrag

Beskatningen af lønindkomst er progressiv, dvs. at når en medarbejder opnår et givent indkomstniveau, ændrer skattesatsen sig. Trækprocenten stiger således i takt med indkomsten. Skattesatserne samt progressionsgrænserne for 2026 fremgår af nedenstående tabel. Fra 2026 træder de nye regler vedr. den såkaldte “mellemskat” og “top-topskat” i kraft, dvs. at topskatten, som vi kender den i […]

3.1 Renteudgifter

Renteudgifter giver som udgangspunkt fradrag i den skattepligtige indkomst.[1] Fradraget gives som et kapitalindkomstfradrag, hvilket betyder, at det påvirker skatten af kapitalindkomst, dog uden at være omfattet af arbejdsmarkedsbidrag. De fleste renteudgifter bliver automatisk indberettet til Skattestyrelsen af banker, realkreditinstitutter og andre långivere. Når oplysningerne fremgår af årsopgørelsen, gives der automatisk fradrag, og man må […]

3.2 Donationer

Gaver, bidrag og donationer til velgørende organisationer, foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund, som er godkendt af Skattestyrelsen, kan give fradrag i den skattepligtige indkomst. For indkomståret 2025 kan der højst opnås fradrag for 19.000 kr., mens grænsen forhøjes til 20.000 kr. i 2026.[1] Fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag og har en skattemæssig […]

3.3 Befordringsfradrag

Befordringsfradrag, også kaldet kørselsfradrag, gives for transport mellem hjem og arbejde, når afstanden overstiger 12 km hver vej, svarende til 24 km tur/retur pr. dag.[1] Fradraget gælder for alle typer lønnet arbejde, som er omfattet af arbejdsmarkedsbidrag, herunder også studiejob, lønnet praktik og ansættelse med løntilskud. Derimod gives der ikke fradrag for kørsel til ulønnet […]

3.4 Dobbelt husførelse

Der kan opnås fradrag for udgifter ved dobbelt husførelse, når en lønmodtager midlertidigt opretholder to boliger af erhvervsmæssige årsager, og afstanden mellem boligerne gør daglig frem og tilbage rejse umulig eller urimelig. Disse fradrag gives i den skattepligtige indkomst.[1] Det er en betingelse, at den dobbelte husførelse er begrundet i den skattepligtiges egne erhvervsmæssige forhold. […]

3.5 De oftest oversete fradrag på årsopgørelsen

Selvom en række fradrag fremgår automatisk af årsopgørelsen, er der fortsat flere områder, hvor skatteyderen selv skal være opmærksom. Enten fordi fradraget ikke indberettes automatisk, eller fordi det fortrykte beløb ikke nødvendigvis er korrekt. Nedenfor gennemgås de fradrag, som i praksis ofte overses eller kræver manuel kontrol.

3.5.1 Servicefradrag

Der kan opnås fradrag for udgifter til en række serviceydelser i hjemmet, herunder rengøring, vinduespudsning, havearbejde og børnepasning. Fradraget omfatter alene arbejdsløn og ikke materialer. Betalingen skal være foretaget elektronisk, og der skal kunne fremvises dokumentation for arbejdet. Udgiften skal indberettes i TastSelv. Det ses ofte, at skatteydere glemmer at medtage mindre eller enkeltstående ydelser, […]

3.5.2 Håndværkerfradrag

Der kan opnås fradrag for visse energiforbedrende og klimasikrende arbejder. Fradraget vedrører alene arbejdsløn og skal indberettes særskilt. Mange overser fradraget, hvis arbejdet er udført i starten af året, eller hvis fakturaen er betalt i et andet indkomstår end forventet. Det er derfor vigtigt at sikre, at fradraget medtages i det korrekte indkomstår.

3.5.3 Rejsefradrag for småfornødenheded

Ved erhvervsrejser af mindst 24 timers varighed med overnatning uden for hjemmet kan der i visse tilfælde opnås fradrag for småfornødenheder, selvom arbejdsgiveren har dækket udgifter til kost og logi efter regning. Fradraget beregnes efter en fast sats pr. døgn. Mange er ikke opmærksomme på denne mulighed, særligt hvis de fejlagtigt antager, at fuld refusion […]

3.5.4 Låneomkostninger og garantiprovision

I forbindelse med optagelse eller omlægning af lån, herunder ved boligkøb, kan der være fradragsberettigede omkostninger såsom garantiprovision eller visse stiftelsesomkostninger. Disse beløb indberettes ikke nødvendigvis automatisk af banken og skal derfor ofte angives manuelt. Det anbefales at gennemgå låne- og afregningsopgørelser for at identificere relevante poster.

4. Beskatning af specifikke aktiver

I dansk skatteret gælder det grundlæggende udgangspunkt, at private formuegoder ikke beskattes ved afståelse.[1] Ved formueforøgelse som følge af værdistigninger på aktiver, der ikke er erhvervet som led i næring eller spekulation, er ikke en del af den skattepligtige indkomst. Dog kan der indtræde skattepligt, hvis der er næring eller spekulation. Såfremt et aktiv er […]

4.1 Samleobjekter / loppefund

Det gælder ved salg af samlerobjekter eller loppefund at der ofte udelukkes næring. Salg af enkeltstående genstande, som sælges uden et erhvervsmæssigt formål, mangler typisk det systematiske og professionelle sammenhæng, for at anse det som næring. Dermed kan salg af sådanne genstande som udgangspunkt ikke anses for næring. Det næste spørgsmål er, om der skal […]

4.2 Bolig

Ved beskatning af bolig for fysiske personer skelnes der grundlæggende mellem den løbende beskatning i ejerperioden og beskatningen af avance ved salg. I ejerperioden beskattes af ejendomsværdiskatten, som er en særlig indkomstskat, der skal udligne, at man som ejer af har en økonomisk fordel ved at bo “billigt” i sin egen bolig frem for at […]

4.3 Bil

Salg af en privat ejet bil er som udgangspunkt skattefrit, fordi bilen anses for et formuegode, der er købt til privat brug.[1] Når en bil har været anvendt som almindeligt privat køretøj, indregistreret på nummerplader og brugt i den private husholdning, vil en evt. avance derfor ikke udløse beskatning. Skattefriheden gælder også i situationer, hvor […]

4.4 Aktier

Gevinster og udbytter på aktier beskattes som aktieindkomst.[1] Det betyder, at både udbytte og fortjeneste ved salg af aktier indgår i den særlige aktieindkomst med progressiv beskatning. Det er 27 % af de første 79.400 kr. 2026-niveau (67.500 kr. 2025-niveau) og 42 % af det overskydende beløb. For samlevende ægtefæller gælder der en fælles grænse […]

4.5 ETF’er (Exchange Traded Funds)

ETF’er er udenlandske investeringsfonde, som handles på børsen og typisk følger et indeks, e.ks S&P 500. Skattemæssigt skelnes der mellem aktiebaserede ETF’er og obligationsbaserede ETF’er. Klassifikation har afgørende betydning for, hvordan afkastet beskattes. For personer, der investerer frie midler, beskattes en aktiebaseret ETF som aktieindkomst. Afkastet opgøres efter lagerprincippet, hvilket betyder, at der hvert år […]

4.6 Krypto

Handel med kryptovaluta beskattes efter sondring mellem løbende indkomst og ved afståelse af formuen. Da der endnu ikke findes særregler på området, behandles private handler som udgangspunkt efter spekulationsprincippet, fordi kryptovaluta typisk købes med henblik på at opnå en gevinst ved videresalg. Det indebærer, at gevinster anses som personlig indkomst , dog uden AM-bidrag. Mens […]

4.7 K/S-projekter

K/S-projekter (kommanditselskaber) er en udbredt struktur ved ejendomsinvesteringer, og deltagerne beskattes efter principperne for personselskaber. Et K/S er skattemæssigt transparent, hvilket betyder, at indkomst, fradrag, afskrivninger og kapitalgevinster ikke beskattes i selskabet, men hos de enkelte deltagere. Tab i K/S-projekter opstår ofte som negativ kapitalindkomst, typisk fordi renteudgifterne er større end renteindtægterne. Det er vigtigt […]

4.8 Obligationer

Beskatning af obligationer sker efter kursgevinstloven. Renter af obligationer er altid skattepligtige som kapitalindkomst, uanset hvornår obligationerne er købt. Gevinst og tab beskattes derimod forskelligt afhængigt af købstidspunktet. For obligationer, der er købt fra og med den 27. januar 2010, er gevinster skattepligtige, og tab er fradragsberettigede. Her gælder en bagatelgrænse på 2.000 kr., hvilket […]

5. Familiebeskatning og ægtefæller

Der findes skatteregler, som tager højde for, at mange familier disponere økonomisk i familien, det ses typisk som forældre, børn, ægtefæller, og samlevende. Efter dansk ret gælder det som udgangspunkt at hver person har et selvstændigt skattesubjekt og derfor beskattes af sin egen indkomst, uanset om man er gift eller ej. Hverken familie eller ægtefæller […]

5.1 Gaver i familien

Ved gaver mellem familiemedlemmer, anser man det som udgangspunkt civilretligt, hvor modtager får en formuefordel uden nogen vederlag og giver bliver tilsvarende ”fattigere”. Gaven kan bestå i forskelige former, kontanter, bankoverførsel, overdragelse af aktier, fast ejendom, bil, eftergivelse af gæld eller rentefri lån til nærstående. Hovedreglen er at gaver er skattepligtige hos modtager, som personlig […]

5.2 Ægtefællebeskatning

Historisk set blev ægtefæller beskattet som en enhed, hvor manden typisk var skattesubjektet. I dag er det som udgangspunkt at ægtefællerne er selvstændig skattesubjekt, hvor man opgør egen skatteplig indkomst og betaler egen skat. Dog findes der stadig særregler, hvor man anser det som et fælles sambeskatning. Reglerne handler bl.a. om hvordan visse indkomster og […]

5.3 Indkomstfordeling – virksomhed

Hvis den ene ægtefælle driver virksomhed, beskattes det som udgangspunkt hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Dette gælder uanset hvem der ejer aktiverne. Såfremt den anden part også deltager i virksomheden, giver loven flere modeller for at dele resultatet. Der er således mulighed fir at fordele resultatet gennem tre forskellige former for beskatning. Fælles for […]

5.3.1 Overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle

Overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle, kræver at denne ægtefælle arbejder i væsentligt omfang i virksomheden. Dette er typisk flere timer om dagen og løbende hele året. Indtil en vis beløbsgrænse kan en procentdel af overskuddet overføres til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle. Formålet er at udnytte, at ægtefæller typisk har hver deres progressive skatteleje. […]

5.3.2 Lønaftaler mellem ægtefællerne

En anden mulighed for den medarbejdende ægtefælle deler resultatet, er ved lønaftale mellem ægtefæller. Her anser man den medarbejdende ægtefælle som almindelig lønmodtager. Der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag og som almindelige ansættelsesforhold skal lønnen være rimeligt i forhold til arbejdsindsatsen. Fordelen her er at der ikke er et loft på lønnens størrelse.[1]   [1] […]

5.3.3 Friere fordeling mellem ægtefæller

Den såkaldte friere fordelingsmetode, går ud på at såfremt begge ægtefæller deltager væsentligt og ligeligt i driften, kan virksomhedens resultat fordeles mellem dem efter en aftalt nøgle. Fordelingen skal være saglig og hænge sammen med, hvordan virksomheden drives.[1] Det er dog ikke en del af betingelsen, at ægtefællerne ejer virksomheden ligeligt. Eksempelvis er betingelsen ikke […]

5.4 Samlivsophør, skilsmisse og ugifte samlevende

Når ægtefæller går fra hinanden, får det både formueretlige og skattemæssige følger. Skattemæssigt anses samlivet for ophørt fra indkomstårets begyndelse, hvis parret bliver separeret eller skilt, hvilket betyder, at ægtefællerne beskattes som ugifte for hele året. Hvis samlivet ophører uden separation eller skilsmisse, f.eks. fordi parret reelt flytter fra hinanden og ikke længere har fælles […]

6. Til- og fraflytning

Beskatning i Danmark forudsætter både, at der foreligger et skattepligtigt indkomstgrundlag, og at der eksisterer et skattesubjekt, som kan pålægges skattepligten. Den subjektive skattepligt angår dermed spørgsmålet om, hvilke personer der efter danske regler er skattepligtige til landet. En persons skattemæssige status afhænger grundlæggende af, om vedkommende er omfattet af fuld skattepligt efter KSL § […]

6.1. Fuld skattepligt

Fuld skattepligt for fysiske personer er reguleret i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-4, og medfører beskatning efter globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4. Det betyder, at personer omfattet af fuld skattepligt beskattes af al indkomst, uanset hvor i verden den er erhvervet. Bestemmelsen opstiller en række tilknytningskriterier, der er prioriteret, og opfyldelse af blot […]

6.2. Begrænset skattepligt

Personer, der ikke opfylder betingelserne for fuld skattepligt til Danmark efter KSL § 1, kan alligevel være skattepligtige her i landet af visse indkomstarter, hvis der foreligger en tilstrækkelig økonomisk og faktisk tilknytning til Danmark. Denne begrænsede skattepligt er reguleret i kildeskattelovens § 2 og omfatter alene de indkomsttyper, der positivt er opregnet i bestemmelsens […]

6.3. 183-dages reglen

183-dages-reglen fungerer som en selvstændig adgang til at statuere begrænset skattepligt i Danmark, når en udenlandsk lønmodtager arbejder her i landet gennem længere tid. Reglen finder anvendelse, når en person er bosat og fuldt skattepligtig i udlandet, men udfører arbejde i Danmark for en udenlandsk arbejdsgiver, som hverken har hjemting i Danmark eller fast driftssted […]

6.4. Exitbeskatning

Exitbeskatning sker, når en person ophører med at være fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, typisk ved fraflytning eller ved ophør af de faktiske og subjektive tilknytningsmomenter, der ellers etablerer skattemæssigt hjemsted her i landet. Da fuld skattepligt indebærer globalindkomstbeskatning efter statsskattelovens § 4, sikre Danmark på fraflytningstidspunktet beskatning af de værdier og […]

6.4.1 Exitbeskatning af aktier

Exitbeskatning af aktier er reguleret i aktieavancebeskatningslovens § 38 og finder anvendelse, når en person ophører med fuld skattepligt efter KSL § 1, og der dermed ikke længere er dansk beskatningsret over aktieindkomst efter globalindkomstprincippet i SL § 4. Ved fraflytning anses den skattepligtige for at have afstået sine aktier til handelsværdien på fraflytningstidspunktet, uanset […]

6.5. Forskerskatteordningen

Forskerskatteordningen i ligningslovens §§ 48 E–48 F giver tilflyttede forskere og andre højt kvalificerede medarbejdere mulighed for en bruttobeskatning på 27 % af vederlaget i en periode på op til syv år. Ordningen fungerer som en særlig skattetype og har til formål at styrke Danmarks konkurrencedygtighed ved international rekruttering. For at kunne anvende ordningen kræves […]

6.6. A1-attest – Social sikring ved arbejde på tværs af lande

En A1-attest er en bindende dokumentation for, hvilket lands sociale sikringslovgivning en arbejdstager er omfattet af, når vedkommende arbejder i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz. Attesten udstedes efter EU-forordning 883/2004 og 987/2009 og har til formål at sikre, at en person kun er omfattet af en medlemsstats sociale sikringssystem ad gangen. Dette forhindrer både dobbelt […]

6.7. Lønindkomst ved grænseoverskridende arbejde

Når en person bor i et land og arbejder i et andet, afgøres beskatningsretten til lønindkomsten efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 15. Udgangspunktet i art. 15, stk. 1, er, at løn kun kan beskattes i domicillandet, medmindre arbejdet udføres fysisk i det andet land. Udføres arbejdet i kildelandet, får kildelandet beskatningsretten til den del af lønnen, der […]

7. Generationsskifte, gaver og arv

Generationsskifte regulerer overdragelse af formue og erhvervsvirksomhed mellem familiemedlemmer, enten som gaver, overdragelser eller ved dødsfald som arv. Skattemæssigt hviler området på reglerne om succession, hvor skatten udskydes og modtageren indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, reglerne om bo- og gaveafgift, der fastlægger afgiftssatser og bundfradrag ved familieoverdragelser, og værdiansættelsesreglerne, der bestemmer, hvordan aktiver skal prissættes […]

7.1 Succession i generationsskifte

Succession i generationsskifte, gør det muligt at udskyde beskatning af urealiserede gevinster. Formålet er at skatten først forfalder, når modtageren senere afstår det overdragne aktiv, dvs. det ikke sker ved selve overdragelsen mellem familiemedlemmerne. Efter kildeskattelovens § 33 C kan der ske succession ved gaveoverdragelser af erhvervsvirksomhed, når virksomheden drives som reel erhvervsmæssig virksomhed. Succession […]

7.2 Succession ved gaveoverdragelser (KSL § 33 C)

Ved gaveoverdragelser af erhvervsvirksomheder kan succession anvendes som et vigtigt værktøj for at opnå en effektiv virksomhedsoverdragelse mellem familiemedlemmer. Overdrageren undgår beskatning af avancer på de aktiver, der indgår i virksomheden, herunder bl.a. goodwill, driftsmidler eller ejendomsavancer. I stedet indtræder modtageren i den skattemæssige anskaffelsessum og skattemæssige afskrivningsgrundlag. Modtagerens lavere skattemæssige anskaffelsessummer betyder, at modtageren […]

7.3 Succession ved arv (ABL § 34 og BAL § 13 a)

Succession ved arv sikrer, at arvingerne kan overtage virksomheden uden skattemæssig belastning. Efter ABL § 34 indtræder arvingen i afdødes skattemæssige stilling, herunder anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag og eventuelle tab eller gevinster. Dødsboet står over for valget mellem realisation, hvor aktiver sælges og avance beskattes i boet, eller succession, hvor aktiverne videreføres til arvingerne med latent skat. […]

7.4. Succession ved overdragelse af aktier

Når en virksomhed drives i selskabsform, kan aktierne overdrages med succession både ved gave (KSL § 33 C) og ved arv (ABL § 34). Denne model er udbredt i danske familieejede virksomheder, hvor holdingselskaber og driftsselskaber ofte indgår i strukturen. Dog er det afgørende, at selskabet ikke er en pengetank. Hvis selskabet primært består af […]

7.5. A/B-modeller – værdiansættelse af aktieklasser

A/B-modeller anvendes hyppigt i forbindelse med generationsskifte, hvor man ønsker at overdrage en del af den fremtidige værdistigning i et selskab til næste generation, uden at den oprindelige ejer samtidig overdrager den eksisterende værdi. Modellen indebærer, at selskabets aktiekapital opdeles i to aktieklasser, hvor A-aktierne typisk tildeles en forlods udbytteret, mens B-aktierne modtager retten til […]

7.5. A/B-modeller – værdiansættelse af aktieklasser

A/B-modeller anvendes hyppigt i forbindelse med generationsskifte, hvor man ønsker at overdrage en del af den fremtidige værdistigning i et selskab til næste generation, uden at den oprindelige ejer samtidig overdrager den eksisterende værdi. Modellen indebærer, at selskabets aktiekapital opdeles i to aktieklasser, hvor A-aktierne typisk tildeles en forlods udbytteret, mens B-aktierne modtager retten til […]

7.5.1 Tidligere praksis

A/B-modeller blev tidligere anerkendt i praksis som et gyldigt generationsskifte, hvor værdiansættelsen af aktieklasserne primært beroede på handelsværdien af selskabet og størrelsen af den forlods udbytteret. Der er igennem en årrække udviklede en praksis for, hvordan aktier med og uden forlods udbytteret skulle værdiansættes i situationer, hvor aktionærerne var interesseforbundne parter. Formålet var at sikre, […]

7.5.2 Ny praksis – gevinstmuligheden skal indregnes

I 2021 blev der indført en væsentlig praksisændring.[1] Skattestyrelsen fastslog, at værdiansættelsen af aktieklasser i A/B-modeller i visse situationer skal medtage en gevinstmulighed for B-aktierne, som har en værdi. Ændringen skyldtes at den tidligere model førte til en skæv fordeling af risiko og mulighed for gevinst mellem aktieklasserne. A-aktierne tager næsten hele risikoen for tab, […]

7.5.3 Retsvirkninger af fejlagtig værdiansættelse

En forkert værdiansættelse kan medføre betydelig skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for både giver og modtager. Såsom gaveafgift, fastsættelse af anskaffelsessum og afståelsessum indkomstkorrektion, hvis handelsværdien ikke er anvendt.[1],[2],[3]   Hvis Skattestyrelsen kan dokumentere, at den aftalte værdiansættelse ikke afspejler handelsværdien, kan hele overdragelsen blive korrigeret med tilbagevirkende kraft. Den nye praksis har virkning for overdragelser, der […]

7.6. Generationsskifte af virksomheder ved brug af reglerne om skematisk værdiansættelse

Med de nye regler, der er trådt i kraft fra henholdsvis 1. oktober 2024 og 1. januar 2025, er rammerne for generationsskifte af familieejede virksomheder blevet væsentligt forbedret. For ejendomsvirksomheder er ændringerne særligt markante. Kombinationen af retskrav på skematisk værdiansættelse, nedsat bo- og gaveafgift og lempede regler for succession betyder, at ejendomsporteføljer i dag kan […]

8. Pensionsvalg og udbetalingen

Pensionsbeskatningen i Danmark bygger på princippet om, at skattebetalingen skal fordeles mere jævnt over en persons livsforløb. Derfor får man fradrag, når man indbetaler til visse pensionsordninger i den erhvervsaktive periode, mens beskatningen først sker, når pensionen bliver udbetalt. Formålet er, at skatten flyttes fra årene med høj indkomst til årene efter arbejdslivets ophør, hvor […]

8.2 Livsvarig pension

En livsvarig livrente er en pensionsordning, hvor pensionsinstituttet forpligter sig til at udbetale en løbende ydelse fra pensionsudbetalingsalderen og resten af skatteyderens levetid. Ordningen fungerer som en forsikringsbaseret pension, hvor levetidsrisikoen placeres hos pensionsudbyderen. Livrenten adskiller sig fra ratepensionen ved ingen øvre grænse for udbetalingsperioden. Derudover er der mulighed for meget store indbetalinger og livsvarige […]

8.3 Aldersopsparing

Aldersopsparing (aldersforsikring) adskiller sig grundlæggende fra de øvrige pensionsordninger ved at der ingen fradragsret for indbetalinger, ingen skat eller afgift ved udbetaling og modregningsfrihed i folkepensionens tillæg. Ordningen er skabt med henblik på at muliggøre opsparing uden efterfølgende beskatning. Der gælder forskellige årlige loftsbeløb afhængigt af skatteyderens alder og pensionssituationen. Grundbeløbet gælder for alle, der […]

Opdateringer og kurser hos Koan