Økonomi

1. Om forfatterne og lidt indledende bemærkninger til læseren

Skrevet af Linda-Sophia Danielsen og Rebekka Hansen og udgivet i tæt samarbejde med Peter Korsaa Andersen.  Linda-Sophia, som er hovedredaktør, har arbejdet med moms, told og afgifter i mere end 20 år; Som hun selv siger, er hun en af de få personer der elsker og brænder for, særligt moms og told. Dette skinner igennem […]

1.1 Indledende bemærkninger

Vi skal indledende bemærke, at vi generelt har anvendt begrebet ”virksomheden”, om alle former for virksomhed, forening, organisation etc. Herudover at vi i samme forbindelse har anvendt ”man” om virksomheden. Vi har gjort dette med henblik på at gøre det så let tilgængeligt for læseren som muligt. Du er som læser meget velkommen til at komme med forslag til udbygning, nye afsnit samt andre forslag. Rigtig god læselyst.

2. Grundlæggende principper og momsens historie samt klagestruktur på afgiftsområdet 

Momsen er en såkaldt indirekte skat, herunder en merværdi- og forbrugsafgift, der grundlæggende skal betales af den endelige forbruger af en vare eller en ydelse. EU’s momssystem er forsøgt bygget op således, at momsen betales af den endelige forbruger, i den medlemsstat, hvor forbruget finder sted.  Efter faste EU-retlige principper er momsen kendetegnet ved, at: […]

2.1 Momsens indførsel i Danmark

I Danmark blev Lov om almindelig omsætningsafgift vedtaget af Folketinget den 29. marts 1967, dette skete samtidig med indførelse af med Kildeskatteloven. Danmark blev dermed et af de første lande til at indføre en generel merværdiafgift. Momsen afløste den tidligere indførte oms (engrosmoms), som var en enkeltledsafgift pålagt i engrosleddet. Efter ændringen i 1967, blev […]

2.2 Forholdet mellem dansk moms og EU’s momssystem

På trods af, at Danmark på daværende tidspunkt ikke var medlem af EF, påvirkede fællesskabets arbejde alligevel udformningen af det danske momssystem. Derfor blev der ikke ændret i den danske Momslov, da Danmark blev medlem af EF i 1973. Det var først med det 6. momsdirektiv (77/388/1977), at EF’s momsarbejde fik konkret indflydelse på dansk […]

2.3 Momssatser

I Danmark har vi to momssatser; En standard momssats på 25 % og en sats på 0 %, som benyttes til særlige leverancer såsom proviantering af fly, der overvejende flyver i udenrigsfart, salg til diplomater og andre særlige leverancer. Herudover har man i Danmark holdt fast i at fritage personbefordring for moms, dog ikke turistkørsel. […]

2.4 Momssystemets udvikling – fortid, nutid og fremtid

Det nuværende momssystem bygger på en grundlæggende model fra 1993, og man må sige, at der er sket mangt og meget med vores måde at handle på siden, og fremtiden bringer således grundlæggende ændringer af det system, vi kender i dag. EU’s momssystem bygger på momssystemdirektivet, der, som vi kender det i dag, trådte i kraft […]

2.5.1 Det danske momsterritorie

Momslovens § 2, stk. 1, fastlægger det geografiske anvendelsesområde for den danske momslov, som omfatter de danske landområder, søterritoriet samt luftrummet over disse områder. Det danske momsområde omfatter de danske landområder, søterritoriet samt luftrummet over disse områder. Søterritoriet udgøres af det indre territoriale farvand og det ydre territoriale farvand indtil 12 sømil (22.224 m) fra […]

2.5.2 EU’s momsterritorie

Momsloven § 2, stk. 2, fastlægger de områder, herunder det danske afgiftsområde, som EU’s afgiftsområde omfatter. Som steder uden for EU betragtes de områder, som ikke er omfattet af EU-landenes afgiftsområder. Som udgangspunkt er EU’s momsområde det samme som anvendelsesområdet for Traktaten om den Europæiske Unions og Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde. Sondringen mellem […]

2.5.3 Afgiftspligtig person og økonomisk virksomhed

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Momslovens § 3, bestemmer at alle former for virksomhed, som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en […]

2.5.4 Afgiftspligtig transaktion

Momslovens § 4, stk. 1, bestemmer, at der skal betales moms af varer og ydelse, der bliver leveret mod vederlag her i landet. Bemærk, at en række transaktioner er fritaget for moms. Du kan læse mere herom i kapitel 11 “Momsfritagelser, for hvilke der ikke er adgang til momsfradrag”.

2.5.4.1 Yderligere kommentarer til de grundlæggende begreber – Afgiftspligtig person, økonomisk virksomhed og afgiftspligtig transaktion

Momssystemet omfatter alle former for virksomhed, så længe der er tale om opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Det betyder at, alle former for virksomhed, herunder personlig drevne virksomheder, virksomhed drevet i selskabsform, foreninger, institutioner osv. er omfattet af begrebet økonomisk virksomheds i momslovens forstand. Offentlige myndigheder, kan også være en afgiftspligtig person. […]

2.5.5 Leveringssted

Stedet hvor den momspligtige vare eller ydelse leveres. Leveringsstedet er også stedet, hvor momsen skal beregnes. Såfremt en vares leveringssted er Danmark, skal der altså beregnes dansk moms. Bestemmelse af leveringssted afhænger bl.a. af, om der er tale om en vare eller ydelse, kundens land samt, hvorvidt kunden er en virksomhed eller en privatperson. Vi […]

2.5.6 Indgående moms og udgående moms

Den moms, der er pålagt de varer og ydelser, som virksomheden m.fl.  indkøber. I daglig tale ”købsmoms”. Den moms, der er pålagt de varer og tjenesteydelser, som virksomheden sælger. I daglig tale; ”salgsmoms”.

2.5.7 Afgiftsgrundlag

Momslovens § 27, stk. 1, bestemmer, at ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet af afgiften. Det er altså dette grundlag, som afgiften udregnes ud fra. Der gælder dog visse særlige ordninger, hvorfra dette princip for opgørelse af grundlaget […]

2.5.8 Momsfritagelser uden adgang til momsfradrag

Udvalgte leverancer og leverandørtyper er fritaget for moms, dette gælder bl.a. sundhedsydelser, bedemænd, personbefordringen, amatørsport m.v. Du kan læse mere herom i kapitel 11 “Momsfritagelser, for hvilke der ikke er adgang til momsfradrag”.  

2.5.9 Fradragsret

Momspligtige virksomheders ret til at trække moms af udgifter afholdt til brug for den momspligtige virksomhed. Du kan læse mere om fradragsret i kapitel 8. Bemærk at der gælder særlige regler for momskompensation i en lang række offentlige virksomheder. Det betyder, at disse, uanset at de ikke har adgang til almindelig fradragsret efter momslovens § […]

2.6.1 Afgiftspligtige virksomheder

I momsrettens forstand er en afgiftspligtig person den person, der indbetaler afgiften til staten, altså den virksomhed, der opkræver og indberetter momsen på vegne af den endelige forbruger. Momslovens § 3, stk. 1, bestemmer, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. I vurderingen af, om der er tale om […]

2.6.1.1 Økonomisk virksomhed

Ved økonomisk virksomhed forstås udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, uanset stedet for udøvelsen. Betingelsen økonomisk virksomhed i Momsloven medfører, at fx privates salg af indbo ikke falder under Momslovens regler. Samtidig betyder det også, at hobbyvirksomheder og salg af immaterielle goder (fx patentrettigheder) […]

2.6.2 Afgiftspligtige transaktioner

Momsloven § 4, stk. 1, bestemmer, at der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag i Danmark. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. Du kan læse mere om definitionen af leverancer i […]

2.7 Registreringspligt

En virksomhed er momsregistreringspligtig, når den driver selvstændig økonomisk virksomhed med salg af momspligtige varer og ydelser. Virksomheden er forpligtet til at lade sig moms registrere sig, når den samlede momspligtige leverancer overstiger 50.000 DKK over en periode på tolv måneder. Virksomheder, der ikke overskrider momsregistreringsgrænsen, kan lade sig frivilligt momsregistrere. En af fordele ved […]

2.8 Instanser, hvorfra relevante afgørelser/vejledninger afsiges og klagestruktur

Momssystemet er som beskrevet ovenfor et system og regelsæt, som er underlagt EU-lovgivning og principper. Det samme gælder told og harmoniserede energi- og punktafgifter; fx chokolade, alkohol, el, gas og tobak. Afgifter såsom lønsumsafgift og nationale punktafgifter, er alene underlagt dansk lovgivning og principper. Klagestrukturen på de enkelte områder afhænger af om der er tale […]

2.8.1 Instanser mv.

EU: EU-domstolen Momsudvalget: Udvalget er nedsat af EU og udarbejder vejledninger, herunder såkaldte guidelines Danmark: Højesteret Landsretterne Byretten Landsskatteretten/skatteankenævnet Skatterådet, toldstyrelsen etc. Skattestyrelsen: Afsiger bindende afgørelser og udarbejder den juridiske vejledning, som begge kan benyttes til at opnå en forståelse af, hvordan skatte- og toldstyrelsen fortolker og anvender lovgivning om principper indenfor afgiftsretten.

2.8.2 Klagestruktur og instanser

Som udgangspunkt kan sager inden for skatte- og afgiftsområde påklages til skatteankestyrelsen i første instans. Skatteankestyrelsen forestår sagsbehandlingen af disse og landsskatteretten træffer afgørelse. Hvis landsskatterettens kendelse anses for at være relevant for offentligheden; Fx fordi den vurderes at være af præjudiciel karakter, offentliggøres med SKM-nummer og kan bl.a. findes på Skattestyrelsens hjemmeside. Næste skridt […]

3. Hvem skal registreres for moms, told og afgifter

Der gælder forskellige regler for, hvem der skal registreres, og hvordan man skal registreres; Pligter og muligheder afhænger af, hvilken type virksomhed m.fl. man driver. I skemaet nedenfor har vi angivet de mest gængse former for registreringer. Den måde, man skal lade sig registrere på, afhænger af, hvilken type registrering man skal bruge. Mange registreringer […]

3.1 Momsregistreringspligten

I mange andre dele af skattelovgivningen har det en betydning, om man fx driver virksomhed i form af enkeltmandsvirksomhed, selskab, forening, organisation m.v. Dette er imidlertid ikke udgangspunktet i momsloven; Her er det først og fremmest af afgørende betydning, om man kan karakteriseres som en afgiftspligtig person, der driver økonomisk virksomhed efter momsloven. Kort sagt, […]

3.1.1 Momsregistreringsgrænse

Virksomheder m.fl. der jf. ovenfor: Agerer i egenskab af afgiftspligtig person, driver økonomisk virksomhed og har en momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 DKK over en tolvmåneders periode. Det er uden betydning for pligten til at lade sig momsregistrere, om leverancerne er i DK, i andre EU-lande eller i 3.lande. Det er også uden betydning, om […]

3.1.2 Momsregistreringspligt – Køb og salg i/til udlandet og i Danmark ved køb efter reglerne om indenlandsk omvendt betalingspligt

Udover ovenstående registreringsgrænse skal danske virksomheder m.fl. være opmærksomme på, at der er momsregistreringspligt ved køb af varer og ydelser i udlandet. En virksomhed m.fl., der således ikke er momsregistreringspligtig, fordi denne har en momspligtig omsætning, der ligger under 50.000 DKK over en tolvmåneders periode, er alligevel momsregistreringspligtig, hvis den køber varer i andre EU-lande […]

3.1.2.1.1 I Danmark – Reglerne om indenlandsk omvendt betalingspligt

Når man som momsfri virksomhed køber visse typer af varer i Danmark af leverandører, der overvejende handler med andre virksomheder (afgiftspligtige personer), kan man risikere selv at skulle afregne salgsmoms i forbindelse med sit køb. Årsagen er, at forpligtelsen til at afregne moms flyttes fra sælgeren af varerne til køberen. Reglerne om indenlandsk omvendt betalingspligt […]

3.1.2.1.2 I andre EU-lande

Når man som virksomhed m.fl. køber varer i andre EU-lande, er det som udgangspunkt køberen i Danmark, der skal betale moms. Den moms, der skal betales, kaldes erhvervelsesmoms. Hvis man allerede er momsregistreret, skal der betales erhvervelsesmoms fra første køb hos en EU-leverandør. Hvis man derimod ikke er momsregistreret, fx fordi man driver momsfri virksomhed, […]

3.1.2.1.3 I lande uden for EU

Når man køber varer fra virksomheder o.a. uden for EU, skal der som udgangspunkt be- og eventuelt afregnes importmoms. Importmomsen er fradragsberettiget i det omfang, man benytter de importerede varer til momspligtige formål; Hvis man således køber varer i lande uden for EU og fx benytter disse til produktion eller videresalg af momspligtige varer eller […]

3.1.2.2.1 I Danmark

Ved køb af ydelser i Danmark, er man ikke pligtig til at foretage sig yderligere. Hvis den ydelse, man køber, er omfattet af momspligten, vil den, der leverer ydelsen, nemlig være pligtig til at opkræve momsen. Der er imidlertid 2 ting, man, som køber af ydelser i Danmark, bør være opmærksom på; at momsen er […]

3.1.2.2.2 I andre EU-lande

Ved køb af ydelser i andre EU-lande skal man være opmærksom på, at man som dansk virksomhed er pligtig til at be- og eventuelt afregne momsen. Momsen skal afregnes overfor skattemyndighederne i det omfang, virksomheden m.fl. ikke har fradragsret for moms; fx fordi virksomheden har både momspligtige og momsfrie aktiviteter, eller fordi den ydelse, man […]

3.1.2.2.3 I lande uden for EU

Ved køb af ydelser af leverandører i lande uden for EU er reglerne mere eller mindre som ovenfor. Det betyder således, at den danske virksomhed m.fl. skal beregne og betale dansk moms til skattemyndighederne i forbindelse med deres køb. Når det er sagt, så gælder der særlige regler for visse typer af ydelser, fx reklameydelser, […]

3.1.3 OneStopShop og MiniOneStopShop

OneStopShop ordningen er en særlig ordning der gælder for virksomheder m.fl. inden for EU, der sælger varer samt udvalgte ydelser til privatpersoner bosiddende i et andet EU-land end det land, hvor den virksomhed, der sælger varerne, er etableret. Man skal være opmærksom på, at beløbsgrænsen for, hvornår man skal lade sig registrere efter hhv. OSS […]

3.1.3.1 Registrering

Registrering for enten MOSS eller OSS foretages direkte via TastSelv Erhverv og således ikke ved Erhvervsstyrelsen (virk.dk), som de fleste andre registreringer. En registrering efter disse ordninger kan kun tillades, hvis virksomheden m.fl. er momsregistreret i forvejen. Når man er registreret efter disse ordninger, gælder der særlige regler til opbevaring af regnskabsmateriale, fakturering m.v. Du […]

3.1.4 Særlig registrering for SMV

Fra 1. januar 2025 indføres en ny valgfri ordning for virksomheder i SMV-segmentet. Ordningen betyder, at helt små virksomheder med omsætning på tværs af EU under 100.000 EUR årligt også skal kunne benytte sig af andre EU-landes momsregistreringsgrænser.  De nye regler følger af ”SMV-direktivet” (Rådets direktiv (EU) 2020/285 af 18. februar 2020), der fra 1. […]

3.2 Frivillige registreringer

Der findes flere former for frivillige registreringer, herunder bl.a.: Frivillig registrering for udlejning af fast ejendom (momslovens § 51) Frivillig registrering for salg af investeringsguld (momslovens § 51 a) Frivillig registrering af momspligtig virksomhed ved en omsætning under 50.000 DKK over en periode på 12 måneder Frivillig momsregistrering for erhvervelse af vare i udlandet, selvom […]

3.3 Registreringspligt i udlandet

Virksomheder m.fl., der handler med udlandet, herunder såvel andre EU-lande, som lande uden for EU, bør være opmærksomme på lokale regler og registreringspligt. Der er forskellige opmærksomheder alt afhængig af, hvad man sælger til udlandet, og til hvem man sælger. Nedenfor er alene angivet en række eksempler på, hvornår man bør være opmærksom og eventuelt […]

3.4 Afmeldelse

Man bør afmelde sin virksomhed for moms, når man er bekendt med, at man ikke længere vil drive momspligtig virksomhed. Det er dog vigtigt at vente med at lade sig afmelde, til man har afholdt de sidste udgifter til afvikling af virksomheden m.v. Når man afmelder sin virksomhed for moms, har man nemlig ikke længere […]

3.5 Afsluttende bemærkninger

En momsregistrering er ikke altid en ulempe; Med en momsregistrering følger nemlig adgang til momsfradrag i det omfang, man har momspligtige aktiviteter. Endvidere skal man være opmærksom på, at man, allerede inden man påbegynder sin virksomhed, kan opnå fradragsret for sine udgifter; Dette naturligvis under forudsætning af, at udgiften kan henføres til momspligtige aktiviteter. Tilsvarende, […]

4. Leverancer omfattet af momspligt og bedømmelse af leverancens art

Hovedreglen er, at der skal betales moms af leverancer,. der forestås af en afgiftspligtig person mod vederlag. Dette medmindre leverancen eksplicit er omfattet af en momsfritagelse. Du kan læse mere om momsfritagelser i kapitel 11 “Momsfritagelser, for hvilke der ikke er adgang til momsfradrag”.

4.1 Grundlæggende forudsætninger for momspligt

Det er en grundlæggende forudsætning for momspligt, at der er sammenhæng mellem leverancen og den betaling, der erlægges. Herudover skal der være tale om et gensidigt bebyrdende retsforhold, som betinger en gensidig udveksling af leverance og betaling (modværdi). Disse to grundlæggende principper følger af grundlæggende EU-Praksis, herunder en dom afsagt i 1981, C-154/80 og en […]

4.1.1 Krav om direkte sammenhæng mellem leverance og vederlag

EU-Domstolen afsagde i 1981, C-154/80, en dom, hvoraf følger, at der skal eksistere en direkte sammenhæng mellem levering og vederlag. Dommen vedrører et landbrugsselskab, der drev et kartoffellager, hvor der blev opkrævet en afgift for at oplægge sine kartofler som kartoffelavler. Et år opkrævede oplaget ikke afgift, hvorfor landbrugsselskabet ikke mente, at der skulle opkræves […]

4.1.2 Gensidigt bebyrdende retsforhold, som betinger en gensidig udveksling af leverance og modværdi

EU-Domstolen afsagde i 1994, C-16/93, en dom, hvoraf følger, at der skal eksistere en direkte sammenhæng mellem leverancen og ydelsen, før der opstår momspligt. EU-Domstolen fandt, at dette ikke er tilfældet, når der ikke er indgået et retsforhold (en aftale), der betinger en udveksling mellem parterne. I 1999 fulgte en dom, C-498/99, der underbygger ovenstående […]

4.1.3 Korrelation/sammenhæng mellem omfang af leverance og størrelse af vederlag

Der skal være sammenhæng mellem den betaling, der erlægges, og den vare/ydelse, der leveres. Dette følger bl.a. af EU-Domstolens dom fra 1994, omtalt ovenfor, der omhandler en spillemand, som spillede for forbipasserende, der frit og efter egen vilje kunne vælge at lægge et vederlag for hans optræden. EU-Domstolen fandt, at der ikke eksisterede et retsforhold, […]

4.2 Levering af varer

Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. Levering af bl.a. el, gas, vand og varme anses som levering af en vare. Det samme gælder levering af levende dyr og planter; Dette har bl.a. den konsekvens, at […]

4.2.1 Overdragelse af råderetten

Overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Det er således ikke tilstrækkeligt, at ejendomsretten er overdraget, og der skal således også skelnes mellem civilretlige overdragelsesregler og momsens regler herfor, da ejendomsretten er defineret forskelligt i de forskellige medlemsstater i EU. Hvis man således anvendte det almindelige ”ejendomsret” begreb, vil man […]

4.2.1.1 Frivillig overdragelse

Overdragelse af råderetten betinger, at der er sket en frivillig overdragelse af retten til som ejer at råde over et gode/en vare, det vil sige, at modtageren skal være bemyndiget til at råde over dette som ejer. EU-Domstolen har i en sag fra 2003, sag C-435/03, omkring et tyveri af varer fra et lager taget […]

4.3 Levering af ydelser

Som levering af ydelser anses enhver transaktion, der ikke er en levering af varer. Når det er sagt, eksisterer der tilfælde, hvor udførte handlinger ikke kan anses for en leverance; Dette har betydning for adgangen til momsfradrag. Du kan læse mere i de næste afsnit. Grundlæggende skal der således være tale om levering af en […]

4.3.1 Ulovlige leverancer

Uden at være direkte sammenligneligt med betingelsen om den frivillige overdragelse omtalt i afsnit 4.2.1.1 Frivillig overdragelse, så gælder det udgangspunkt, at leverancer, der er reelt ulovlige, herunder fx handel med amfetamin, ikke er omfattet af momssystemet. Dette følger af flere domme fra EU-Domstolen, herunder blandt andet sag C-269/86, der omhandlede levering af amfetamin; Set […]

4.4 Blandede leverancer

Flere typer af leverancer består af levering af både en vare og en ydelse; Fx servering af mad, eller opladning af en elbil via en app med én samlet betaling; elektricitet er en vare, mens adgangen til appen er en ydelse. Herudover kan man også have leverancer af en flerhed af ydelser, hvori der indgår […]

4.5 Afsluttende bemærkninger

Bedømmelsen af, om der er tale om levering af en vare eller en ydelse, har særlig betydning i relation til grænseoverskridende transaktioner; Fx køb af benzin på et benzinkort; Benzinen er en vare og kreditten er en ydelsen. Hvis vi antager, at der er tale om salg af en vare, og benzinen påfyldes på en […]

5. Hvor og hvornår skal momsen betales

Leveringsstedet for varer og ydelser er en vigtig brik at få lagt i det store puslespil, når en momsmæssig behandling af en leverance skal bestemmes. Indenfor momssystemet betragtes leveringsstedet nemlig også som momsbeskatningsstedet; Som nævnt i kapitel 2 “Grundlæggende principper og momsens historie samt klagestruktur på afgiftsområdet” er momsen en forbrugsafgift, hvorfor netop leveringsstedet er […]

5.1 Leveringssted for varer (momslovens §§ 14-14 c)

Som udgangspunkt er det varens fysiske placering, der er bestemmende for, hvor varen rent momsmæssigt anses som leveret. Hvis varen befinder sig i Danmark på tidspunktet for levering (og varen ikke forsendes eller transporteres ud af Danmark), er leveringsstedet Danmark, og der skal betales dansk moms. Tilsvarende gælder, hvis varen befinder sig i et andet […]

5.1.2 Undtagelser til hovedreglen om leveringssted (momslovens § 34)

Som nævnt er udgangspunktet for, hvor momsen skal betales, det sted, hvor varen befinder sig, når forsendelsen/transporten begynder. Det betyder, at der som udgangspunkt skal betales dansk moms, når varen befinder sig i Danmark, når forsendelsen begynder, selvom varen forsendes til et andet land; Da man i momssystemet har et ønske om at flytte momsbeskatningsstedet […]

5.1.2.1 Levering af varer til andre virksomheder (afgiftspligtige personer)

Ved salg af varer til andre virksomheder skelner vi imellem en række situationer. De generelle regler for, hvornår momsen skal betales i hver situation, følger af skemaet nedenfor. Særlige regler, såsom trekantshandel, kædehandel, konsignationslagre er beskrevet for sig selv senere i dette kapitel. Herudover gælder en række andre særlige regler, bl.a. for proviantering til skibe […]

5.1.2.2 Levering af varer til privatpersoner (ikke-afgiftspligtige personer)

Ved salg af varer til privatpersoner og andre ikke-afgiftspligtige personer, fx holdingselskaber eller fonde, skal den momsmæssige behandling overordnet bedømmes ud fra, hvor varen leveres. Hvis kunden får varen udleveret i Danmark, skal der opkræves dansk moms. Kunden kan i særlige tilfælde få refunderet momsen, fx en turist fra et land uden for EU, som […]

5.1.2.2.1 Fjernsalg (momslovens § 14 b)

I momsloven betegnes reglerne om salg til privatpersoner som; Ved fjernsalg af varer inden for EU forstås levering af varer, der af leverandøren eller på dennes vegne forsendes eller transporteres fra et andet EU-land end det, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til en køber afsluttes, når køberen er en ikke-registreret køber herunder privatperson. Hovedreglen […]

5.1.3 Installering og montering af varer (momslovens § 14, stk. 1)

Leveringsstedet, og dermed momsbeskatningsstedet, er ikke i Danmark, når varen installeres eller monteres i udlandet og installationen/monteringen foretages af leverandøren eller for dennes regning. Leveringsstedet er i dette tilfælde det sted, hvor varen installeres eller monteres. Installering og montering omfatter typisk at indrette, anbringe, indbygge, indlægge eller opsætte. Hvis en udenlandsk leverandør sender eller transporterer […]

5.1.4.1 Kædehandel

Ved kædehandel forstås den situation, hvor en række på hinanden følgende leverancer af varer er genstand for en enkelt transport inden for EU. Altså indgår der i leverancen flere led af fakturering (leverandør, mellemhandler, slutkunde m.v.), men varen transporteres direkte fra leverandør til slutkunden. Der skal således være tale om én varebevægelse og varen skal […]

5.1.4.2 Trekantshandel

Virksomheder, der handler med varer over landegrænser inden for EU, skal være opmærksom på, om reglerne for trekantshandel skal benyttes som alternativ til de almindelige regler. For at der er tale om trekantshandel, skal følgende fem betingelser alle være opfyldt: Varerne er sendt direkte fra en momsregistreret virksomhed i ét EU-land til en momsregistreret modtager […]

5.1.5 Overførsel af egne varer (momslovens § 10)

Overførsel af virksomhedens egne varer fra et EU-land til et andet EU-land sidestilles med levering mod vederlag. Det betyder rent praktisk, at en dansk virksomhed, der overfører egne varer til eksempelvis Sverige, skal angive værdien af varerne på momsangivelsen i rubrik B samt indberette det til EU salgslisten (listesystemet). Samtidig skal den danske virksomhed, hvis […]

5.1.6 Konsignationslagre (momslovens § 10 a)

Før 1. januar 2020 skulle virksomheder, der fik leveret varer til eget lager i et andet EU-land med henblik på opbevaring, momsregistreres i det land, hvor varen blev opbevaret, da transaktionen var omfattet af reglerne for overførsel af varer, afsnit 5.1.5 “Overførsel af varer”. Fra 1. januar 2020 er der indført nye regler vedr. konsignationslagre. […]

5.2 Leveringssted for ydelser – hovedregel (ML § 15-21 d)

Formålet med reglerne om leveringssted for ydelser er, at ydelsen beskattes i det EU-land, hvor forbruget finder sted.

5.2.1 Hovedreglen

Som udgangspunkt kan der ved fastlæggelse af leveringssted for ydelser anvendes to hovedregler: For leverancer mellem virksomheder, herunder afgiftspligtige personer, bestemmes leveringstedet ud fra købers land. For leverancer mellem en virksomhed og en privat person (anden ikke-afgiftspligtig person) bestemmes leveringsstedet ud fra sælgers etableringsland. Du kan læse mere om køb af ydelser i kapitel 3 […]

5.2.2 Ydelser vedrørende fast ejendom (momslovens § 18)

For ydelser vedrørende fast ejendom beliggende i Danmark er leveringsstedet Danmark uanset kundens momsmæssige status og leverandørens etableringsland. Det betyder, at der skal betales dansk moms af ydelser leveret vedrørende fast ejendom beliggende i Danmark. Tilsvarende regler gælder i de fleste andre EU-lande. Som eksempler på ydelser vedrørende fast ejendom kan nævnes opførsel af bygninger […]

5.2.3 Ydelser vedrørende personbefordring (momslovens § 19, stk. 1

For levering af personbefordringsydelser er leveringsstedet Danmark for den del af befordringen, der finder sted i Danmark. Det betyder, at der ved grænseoverskridende rejser (eksempelvis ved en pakkerejse), skal betales moms i hvert enkelt land, som transporten dækker. Du kan læse mere om særordningen for rejsebureauer i kapitel 13 ”Særlige regler” I Danmark er personbefordring, […]

5.2.4 Adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport m.v. (momslovens § 21, stk. 1)

Der skal betales dansk moms ved salg af adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, uddannelse m.v., når arrangementet er afholdt i Danmark. Som eksempler herpå kan nævnes messer, koncerter, udstillinger, uddannelsesmæssige og videnskabelige arrangementer som fx konferencer, fodboldkampe m.v. Det betyder, at der skal opkræves dansk moms af salg af adgang til sådanne […]

5.2.4 Adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport m.v. (momslovens § 21, stk. 1)

Der skal betales dansk moms ved salg af adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, uddannelse m.v., når arrangementet er afholdt i Danmark. Som eksempler herpå kan nævnes messer, koncerter, udstillinger, uddannelsesmæssige og videnskabelige arrangementer som fx konferencer, fodboldkampe m.v. Det betyder, at der skal opkræves dansk moms af salg af adgang til sådanne […]

5.2.5 Restaurant- og cateringydelser (momslovens § 21 a)

Leveringsstedet for ydelser vedrørende restaurant og catering (B2B og B2C) er det land, hvor ydelserne udføres. Det betyder, at et restaurantbesøg foretaget i Danmark vil være pålagt dansk moms uagtet, hvor køberen er etableret. Tilsvarende vil man som dansk virksomhed m.fl., der rejser til andre lande formentlig modtage en faktura med lokal moms. Hvis udgiften […]

5.2.6 Korttidsudleje af transportmidler (momslovens § 21 b, stk. 1)

Moms af korttidsudleje af transportmidler, både til virksomheder og til privatpersoner, skal betales i det land, hvor transportmidlet stilles til rådighed for kunden. Ved korttidsudleje menes der en sammenhængende periode på højst 30 dage og 90 dage. Hvis udlejeperioden er længere, vil leverancen være omfattet af hovedreglen for levering af ydelser, hvor leveringsstedet bestemmes af […]

5.2.7 Vurdering af og arbejde på løsøregenstande (momslovens § 20, nr. 2)

Ved levering af ydelser vedrørende vurdering af og arbejde på løsøregenstande til privatpersoner, skal momsen betales i det land, hvor arbejdet faktisk udføres. Det betyder, at en dansk virksomhed, som udgangspunkt skal lade sig registrere i andre EU-lande, og potentielt også 3. lande, hvis denne udfører sådanne ydelser i andre lande end Danmark. Hvis ydelsen […]

5.2.8 Faktisk benyttelse og udnyttelse – Udnyttelseskriteriet (momslovens § 21 d)

En række ydelser er omfattet af det såkaldte ”udnyttelseskriterie”. Udnyttelseskriteriet er kun relevant for ydelser, der udnyttes i Danmark eller udenfor EU. Hvis ydelsen udnyttes inden for EU, anvendes hovedreglerne om leveringsstedet af ydelser. Udnyttelseskriteriet betyder, at leveringsstedet må bestemmes efter stedet for den faktiske benyttelse og udnyttelse af ydelsen. Ydelserne omfattet af udnyttelseskriteriet er: […]

5.2.9 Levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede ydelser til privatpersoner (momslovens § 21 c)

Momsbeskatningsstedet for teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede ydelser er det land, hvor kunden er bosiddende. Derfor er disse ydelser også omfattet af MiniOneStopShop ordningen, da leverandører af disse ydelser (B2C) ellers ville skulle momsregistreres i alle lande, hvor eventuelle kunder havde bopæl. Du kan læse mere om MOSS ordningen i kapitel 7 “E-handel”. […]

5.3 Sammensatte leverancer

Ved fastlæggelse af leveringsstedet for sammensatte leverancer skal principperne beskrevet i kapitel 4 “Leverancer omfattet af momspligt og bedømmelse af leverancens art” benyttes. Hvis det er vurderet, at der er tale om én samlet ydelse, der kategoriseres som en vare, skal reglerne for leveringstedet af varer anvendes. Hvis leverancens kategoriseres som en ydelse, skal reglerne […]

5.4 Afsluttende bemærkninger

Der er uden tvivl mange faldgruber, der skal iagttages ved vurderingen af, hvor momsen skal betales. Når det er sagt, så har de fleste virksomheder kontinuerligt det samme udbud af varer og/eller ydelser og ofte også mere eller mindre samme kundegrundlag; Dermed sagt, at de relevante momsregler for den enkelte virksomhed som udgangspunkt ikke vil […]

6. Momsgrundlaget

Momsen er en flerleddet afgift som beregnes på grundlag af den værditilvækst, en vare eller en ydelse tilføres af en momspligtig virksomhed. I Danmark har vi to momssatser, hhv. 0 % og 25 %, mens man i alle andre EU-lande opererer med en standardsats, en reduceret sats, en super-reduceret sats og nulmoms. Momsen udgør således […]

6.1 Tidspunktet for fastsættelse af momsgrundlaget (momslovens § 23)

Momsgrundlaget fastsættes som udgangspunkt på det tidspunkt, hvor momspligten indtræder; som hovedregel på leveringspunktet. Når der udstedes en faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet for at være leveringspunktet og dermed tidspunktet for fastsættelse af momsgrundlaget. Dette under forudsætning af, at der udstedes en faktura enten inden eller snarest efter leveringen. Der findes ingen eksakt definition […]

6.2 Hvornår opstår momspligten (momslovens § 27, stk. 1)

En grundlæggende forudsætning for, at der skal beregnes moms af en leverance, er, at der eksisterer en direkte sammenhæng mellem den leverede vare/ydelse og den betaling, der erlægges; Sagt på en anden måde leverandøren skal opnå en konkret modværdi for det, denne leverer. Af momssystemdirektivet følger; Momsgrundlaget er den samlede modværdi, som leverandøren eller tjenesteyderen […]

6.2.1 Tilskud, donationer og gaver

Forudsætningen for at der skal opkræves moms af en leverance, er jf. afsnittet ovenfor, at der er tale om levering mod vederlag i momslovens forstand; Dette er ofte ikke tilfældet ved tilskud og gaver, idet tilskudsgiveren skal modtage en konkret modydelse for tilskuddet, endvidere at tilskuddets størrelse har en direkte sammenhæng med den konkrete modydelse. […]

6.2.1.1 Momspligtige tilskud – Uddrag af praksis

Tilskud ydet til levering af skolemælk, skolefrugtordninger mv. er momspligtige. Dette skyldes, at sådanne tilskud er ydet på et særligt grundlag, herunder den klare sammenhæng mellem tilskuddet og salgsprisen, der dels fulgte af maksimumspriserne, hvorved modtagerne sikredes billig mælk, dels af at støtten direkte var afledt af den leverede mængde. Det samme gælder tilskud til […]

6.2.3 Erstatninger

Udgangspunktet er, at erstatninger ikke momspligtige, fordi der i momslovens forstand ikke er tale om levering mod vederlag; hverken skadevolder eller skadelidte har i sagens natur retligt og gensidigt forpligtet sig til at deltage i den erstatningsudløsende handling. Ved erstatninger forstås i denne sammenhæng beløb, som en skadevolder betaler en skadelidt for de økonomiske konsekvenser […]

6.2.4 Gebyrer, herunder afbestillingsgebyrer/deposita

Afgørende for, om gebyrer i form af fx afbestillingsgebyr og betalt depositum skal indgå i momsgrundlaget, er grundlæggende, hvorvidt leverancen, gebyret vedrører, har fundet sted eller ej. Af praksis, herunder bl.a. sag C-277/05, der angår deposita, følger, at beløb i form af en kompensation af leverandøren, erlagt af køber, fordi køberen udeblev og dermed ikke […]

6.2.5 Rykkergebyrer o. lign.

Rykkergebyrer skal ikke indgå i momsgrundlaget; Dette fx når en sælger rykker en køber grundet misligholdelse af betalingsfristen fra køberens side. Årsagen er, at der ikke er tale om levering mod vederlag i momslovens forstand. Derimod skal visse gebyrer anses som biomkostninger, der skal indgå i momsgrundlaget. Du kan læse mere om biomkostninger nedenfor i […]

6.3.1 Told og afgifter

Told og afgifter, der opkræves efter anden lovgivning, og som enten: Er betalt i tidligere omsætningsled, betales i forbindelse med import fra 3.lande eller fra andre EU-lande, eller den momspligtige virksomhed skal betale i forbindelse med den pågældende leverance skal medregnes i momsgrundlaget. Det betyder, at enhver form for afgift, som er opkrævet i tidligere […]

6.3.2 Biomkostninger

Biomkostninger, som på forlangende af leverandøren afholdes af køberen, skal medregnes i momsgrundlaget; Dette fx i form af udgifter til provision, emballage, forsendelse/transport, håndtering, forsikring og lignende. Omkostningerne skal medregnes, uanset om de opkræves særskilt eller som en del af varens eller ydelsens pris.

6.3.3 Tilslutnings- og oprettelsesafgifter etc.

Tilslutnings- og oprettelsesudgifter samt andre beløb, som en leverandør opkræver en køber, som levering af varer og ydelser, skal medregnes i momsgrundlaget. Momspligten gælder fx deposita, der betales i forbindelse med indgåelse af frivilligt moms-registrerede lejemål og leasingkontrakter. Herudover sikkerhedsstillelser, der deponeres hos en leverandør, men med undtagelse af andre sikkerhedsstillelser, fx bankgarantier og lignende, […]

6.3.4 Agentprovision, auktionssalær m.v.

Agentprovision og lignende beløb, der betales til 3.mand som en del af betalingen for en vare eller en ydelse, skal medregnes i momsgrundlaget; Dette gælder både, når køberen betaler provisionen direkte til tredjemand, og når køberen betaler et samlet beløb til leverandøren, som overfører provisionen til 3.mand på et senere tidspunkt. Det følger bl.a. af […]

6.3.5 Kreditkøbstillæg, finansieringstillæg o. lign.

Kreditkøbstillæg, afbetalingstillæg, rentetillæg, ratetillæg og andre tillæg med tilsvarende karakter skal medregnes i momsgrundlaget. Dette med undtagelse af renter, der beregnes af den til enhver tid skyldige del af en købesum, på betingelse af, at det følger af købekontrakten eller af bilag vedrørende betalinger, hvor meget renten udgør af de enkelte betalinger. Det samme gælder […]

6.4 Hvad skal ikke medregnes i momsgrundlaget (momslovens § 27, stk. 3)

Ubetingede rabatter, renter og udlæg skal ikke indgå i momsgrundlaget. For at kunne holde disse elementer uden for momsgrundlaget, skal disse altid fremgå særskilt af fakturaen. Herudover gælder andre betingelser, alt afhængig hvilket element der er tale om. At renter ikke skal indgå i momsgrundlaget, skal ses i forlængelse af momsfritagelsen for långivning (momslovens § […]

6.4.1 Ubetingede rabatter

Ved ubetingede rabatter forstås rabatter, der ydes på det tidspunkt, hvor faktureringen (leverancen) finder sted. En rabat består ikke nødvendigvis af et pengebeløb, men kan også bestå i at modtage en større mængde varer/ydelser til samme pris. Alternativt i form af gaver eller en tilgift, der lægges oveni det, man køber. En ubetinget rabat kan […]

6.4.2 Betingede rabatter/prisafslag

I momsgrundlaget kan fradrages rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt, når leveringen sker. Fradraget foretages som en reduktion af salgsmomsen i den periode, hvor rabatten effektueres/prisafslaget gives. Reduktionen af salgsmoms er først og fremmest betinget af, at prisafslaget knytter sig til en leverance, som virksomheden allerede har foretaget overfor kunden, dernæst, […]

6.4.3 Tilgift

Ved tilgift forstås noget ”ekstra”, herunder noget der bortforæres af sælgeren med det formål at fremme virksomhedens salg. I nogle tilfælde er tilgiften identisk med selve leverancen, herunder hovedydelsen, andre gange et supplement, eller hvor der medfølger noget af beskeden værdi, fx en vareprøve. Ved vurdering af den momsmæssige behandling skal der skelnes mellem den […]

6.4.4 Udlæg

Udgangspunktet er, at alle fakturabeløb skal indgå i momsgrundlaget, men for så vidt angår udlæg, da indeholder momsloven en undtagelse. Det betyder, at udlæg under nedenstående betingelser kan viderefaktureres til den endelige køber uden moms. Dette er særligt en fordel, hvis den, man fakturerer, ikke har fradragsret for momsen af den udgift, der viderefaktureres. Hvis […]

6.4.5 Renter

Som udgangspunkt er renter, der opkræves i forbindelse med et udlån, fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. Hvis der derimod er tale salg af varer eller ydelser på afbetaling, indgår forrentningen af den udskudte betaling som hovedregel i den samlede betaling for varen, og betalingen herfor skal derfor som udgangspunkt […]

6.4.6.1 Generelle regler

Ved en kundes returnering af varer er det muligt for sælgeren at reducere sit oprindelige salgsmomsgrundlag; Grundlaget kan reduceres med 80% af beløb, der er godtgjort kunden for returvarer. Fradragsprocenten skal justeres alt afhængig af momssatsen, men da vi i Danmark, for nuværende alene har én standard momssats på 25%, vil reduktionssatsen udgøre 80%. Reduktion […]

6.4.6.2 Eksempler på hvornår momsgrundlaget kan reduceres – Returvarebegrebet

Når vi taler returvarer indenfor momsloven, skal man være opmærksom på, at reglens anvendelse er søgt fastlagt, så det tilgodeser dels gældende kutymer inden for erhvervslivet, dels administrative og kontrolmæssige hensyn. De administrative regler kan derfor ikke læses ud af lovteksten, men følger af dansk praksis. Om alt er, kan momsgrundlaget efter de administrative regler […]

6.5 Tab på debitorer

I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80% af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Fradraget foretages som en reduktion af salgsmomsen i den momsperiode, hvori tabet er endeligt konstateret (læs mere nedenfor). Reglens formål er at sikre, at virksomheder m.fl. alene kommer til at betale moms af den betaling, kunden reelt betaler. I […]

6.5.1 Hvornår anses tabet for konstateret?

På basis af bestemmelsen er der administrativt fastsat en række specifikke regler samt dokumentationskrav. Retningslinjerne har stået stort set uændrede, siden de blev formuleret i 1970’erne. Retningslinjerne fremgår ikke længere direkte af Skattestyrelsens Juridiske Vejledning, men er uanset fortsat udtryk for gældende praksis. Helt grundlæggende gælder, at den oprindelige salgsmoms skal være opkrævet, angivet og […]

6.5.1.1 Fordringer < DKK 3.000 (INKL. MOMS) og fordringer op til DKK 10.000 (INKL. MOMS)

Hvis fordringen er lavere end 3.000 DKK (inkl. moms), kan salgsmomsen uden videre reduceres efter simpel rykkerprocedure forestået af virksomheden selv. Denne praksis har været gældende siden 2010, og du kan læse mere herom i styresignal SKM2010.393.SKAT, som der i dag er en del af den Juridiske vejledning. Hvis fordringen er højere end 3.000 kr. […]

6.5.1.2 Fordringer > DKK 10.000 (INKL. MOMS)

Hvis fordringen er større end 10.000 DKK (inkl. moms), skal virksomheden, for at opnå adgang til at reducere salgsmomsen, som minimum have forsøgt inddrivelse af fordringen via en uafhængig inkassovirksomhed, og/eller der skal foreligge en insolvenserklæring fra debitoren, eller der skal være foretaget forgæves fogedforretning mod denne. Af afgørelser, hvor Skattestyrelsen ej finder, at der […]

6.5.1.3 Andre særlige situationer

Det er også muligt at fradrage tab, hvor f.eks. debitor er flyttet til udlandet og ikke ejer aktiver i Danmark, ligesom tab er anerkendt i situationer, hvor debitor er ukendt. I sidstnævnte tilfælde vil der normalt være tale om bedrageri (falsk legitimation) og Skattestyrelsen vil i den situation kræve, at der er foretaget anmeldelse til […]

6.5.1.4 Om forskellige typer af fordringer

Virksomheder m.fl. kan foretage fradrag i momsgrundlaget i disse situationer: 1. Konkurs- og dødsboer Når det ved afslutningen af konkurs- og dødsboer kan dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav. 2 og 3. Tvangsakkord og frivillig akkord Når et tilgodehavende ved gennemførelsen af en tvangsakkord er nedskrevet med en bestemt […]

6.5.1.5 Forventet tab/foreløbigt fradrag

Der kan som udgangspunkt ikke foretages fradrag for forventet tab på debitorer, men i tilfælde, hvor der er tale om fordringer i konkurs- og dødsboer, kan virksomheden, der lider tabet, reducere salgsmomsen foreløbigt og forinden bobehandlingen er endeligt afsluttet. Virksomheden skal være i besiddelse af en erklæring fra boets kurator om, at dividenden ikke forventes […]

6.5.1.6 Opgørelse af tabet

Der kan kun foretages reduktion af momsgrundlaget i de tilfælde, hvor det af eksisterende regnskabsmateriale mv. følger, hvordan man har forholdt sig ift. udestående fordringer. Herudover skal regnskabet føres på en måde, så det sikres, at de beløb, der er afskrevet i momsgrundlaget og som indfries senere, tillægges. Ydermere kan renter og gebyrer, herunder rykkergebyrer […]

6.5.1.7 Pantebreve

Ved opgørelse af tab, skal pantebreve, som udstedes til hel eller delvis dækning af en fordring, medregnes til nominel værdi, uanset om pantebrevets markedspris (kursværdi) er lavere. Et skønnet/beregnet kurstab på pantebreve, der er modtaget i forbindelse med fx en frivillig akkord eller gældssanering, giver ikke adgang til reduktion. Hvis en kreditor køber/overtager eksisterende pantebreve […]

6.5.1.8 Punktafgiftspligtige varer

Du kan læse mere omkring reglerne for tab på debitorer, gældende for leverandører der leverer punktafgiftspligtige varer i kapitel 17 “Punkt- og energiafgifter m.v.”.

7. E-handel

Der er ingen tvivl, om at den globale samhandel er steget støt hen over det seneste årti og særligt under- og som følge af COVID-19, som førte forbrugere verden over til tasterne for at shoppe online som den eneste mulighed i en periode grundet de massive lukninger. Den globale samhandel er uden tvivl vokset EU’s […]

7.1 Lokale registreringer

Som systemet er bygget op i dag, kræves der stadig lokale registreringer, og dette også inden for EU, hvis man handler med varer, hvorimod systemet for ydelser fungerer bedre, idet man som udgangspunkt kan nøjes med en registrering via MOSS. Det man imidlertid skal være obs på er, at hvis ydelserne også sælges til lande […]

7.2 Platformsoperatører

Det følger af DAC7, at operatører af digitale platforme pålægges at indberette oplysninger om  indtægter der genereres af deres brugere på platformene i forbindelse med levering af varer eller ydelser. Oplysninger er genstand for udveksling mellem EU-landene, i det omfang der er tale om grænseoverskridende aktiviteter. I henhold til DAC7 gælder indberetningspligten ”indberettende platformsoperatører”. Ved […]

7.3 Afsluttende bemærkninger

At handle sine vare eller ydelser via nettet er, populært sagt, lidt som at åbne Pandoras æske, ikke alene i forhold til momsregler men generelt; der eksisterer et væld af mere eller mindre skjulte krav, som eksempelvis indberetningspligten på batterier i elektroniske produkter eller lokal indberetningspligt ved salg af fødevarer i de enkelte lande. Uanset […]

8.1 Kort introduktion

Momsregistrerede virksomheder mv., der udøver momspligtige aktiviteter, kan som udgangspunkt fradrage købsmomsen, som der er betalt i forbindelse med disse aktiviteter. Målet med momsfradragsretten er helt at aflaste den momspligtige virksomhed for momsen afholdt i forbindelse med de momspligtige aktiviteter. Retten til fradrag foreligger, når udgiften er afholdt. Udgiften siges at være afholdt, når faktura […]

8.2 Generelle betingelser for fradragsret (momsloven § 37)

Afgørende for, om virksomheden kan fradrage købsmomsen er, hvorvidt købet skal bruges til den momspligtige virksomhed eller til andre formål. Eksempelvis kan virksomheden få fradrag for varekøb til videresalg, driftsomkostninger og køb af aktiver. Når denne betingelse er opfyldt, skal en række mere praktiske betingelser også være opfyldt. Det er fx som udgangspunkt et krav, […]

8.2.1 Virksomheden skal løfte bevisbyrden for fradragsret

Det er virksomheden selv der har bevisbyrden for at en udgift berettiger til momsfradrag, dette i form at være i stand til at fremlægge fyldestgørende og valid dokumentation. Dette af fast retspraksis og følger af bl.a. denne nylige dom afsagt af EU-Domstolen i januar 2023, sag C-289/22. Domstolen præciserer i dommen; ”at det påhviler den […]

8.2.2 Direkte tilknytning

Når de mere praktiske er opfyldt, skal der desuden være direkte tilknytning mellem den afholdte omkostning og de momspligtige aktiviteter. EU-domstolen har udtalt, at direkte tilknytning betyder, at omkostningerne til indkøbet indgår blandt omkostningselementerne i beregningen af prisen for de transaktioner i senere omsætningsled, der giver retten til fradrag. Det betyder, at den afholdte omkostning […]

8.2.2.1 Direkte tilknytning og generalomkostninger

Selvom der er krav til, at der skal være direkte tilknytning mellem den afholdte omkostning og den momspligtige aktivitet, kan momsregistrerede virksomheder dog alligevel fradrage momsen af generalomkostninger. Generalomkostninger har i sig selv ikke direkte tilknytning til en bestemt leverance af momspligtige varer og ydelser, men omkostningerne hertil vil dog alligevel i et vist omfang […]

8.3 Særlige regler om fradrag for en række omkostninger, ML § 42, stk. 1, nr. 5

Når de ovenstående beskrevne generelle betingelser for fradragsret for omkostninger afholdt af en momspligtig virksomhed mv. er opfyldt, skal det bedømmes, i hvilket omfang den fakturerede vare eller ydelse i sig selv giver mulighed for momsfradrag. Der findes nemlig en række varer og ydelser, hvoraf momsen kun delvist eller slet ikke kan fradrages. Herefter afhænger […]

8.3.1 Repræsentation

Momsen af omkostninger til repræsentation kan ikke fradrages. Repræsentationsomkostninger vil typisk være afholdt af virksomheden for at afslutte forretninger eller knytte eller bevare forretningsforbindelser. Ofte afholdes de over for forretningsforbindelser. Som typiske eksempel herpå fra praksis kan nævnes vin til forretningsforbindelser eller restaurationsomkostninger eller billetter til fodbold en fodboldkamp, hvor virksomheden inviterer en nærmere bestemt […]

8.3.2 Reklame

Der kan tages 100% momsfradrag af omkostninger afholdt til reklame, når reklamen vedrører den momspligtige del af virksomheden. Den skattemæssige forståelse af reklameomkostninger anvendes også inden for momsretten. Herefter vil reklameudgifter typisk være afholdt for at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket. Derudover vil reklame i sit […]

8.3.3 Afgrænsning mellem reklame og repræsentation

Reklame og repræsentationsomkostninger kan i deres forståelse virke ganske ens. Det er dog nødvendigt at fastlægge, hvilken omkostning man har med at gøre. Grunden til dette er, at der jf. skemaet ovenfor er 0% fradrag for repræsentationsomkostninger og 100% fradrag for reklameomkostninger. Som udgangspunkt vil forskellen på de to former for udgifter være, at reklameudgifter […]

8.3.4 Underholdning

Virksomheder m.fl. kan ikke fradrage moms af omkostninger afholdt til underholdning. Som eksempler herpå kan nævnes underholdning til julefrokost, teambuilding aktiviteter ved sommerfester eller betaling af green fee.

8.3.5 Gaver

Der kan ikke fradrages moms af gaver til forretningsforbindelser, kunder, medarbejdere m.v. Vær opmærksom på, at der skal betales udtagningsmoms heraf, hvis virksomheden forbindelse med købet har fratrukket momsen af varer, der gives væk gratis. Du kan læse mere om udtagningsmoms i kapitel 13.5 “Særlige regler”, “Udtagningsmoms”.

8.3.6 Hotelomkostninger

Som det fremgår af skemaet ovenfor, kan der tages fuldt momsfradrag af omkostning til overnatning på hotel og leje af lokaler på hotel – eksempelvis til anvendelse ved afholdelse af bestyrelsesmøder eller interne kurser i virksomheden. Derimod kan der kun fradrages 25% af momsen på udgifter til fortæring på hotel, herunder fx middag i forbindelse […]

8.3.7 Fortæring – generelt

Generelt kan virksomheder m.fl. fradrage 25% af købsmomsen af fortæringsomkostninger. Der findes dog særlige regler: Kaffe, te og vand til forretningsforbindelser og personale under møder: 100% fradrag Kaffe, te og vand og frugtordning i tekøkken: 0% fradrag Mad og drikke, spist i ”eksterne lokaler” (restaurant mv): 25% af momsen Mad og drikke, spist i egne […]

8.3.7.1 Fortæring i forbindelse med overarbejde

I et senere styresignal, SKM2011.829.SKAT, uddybede man, at betingelserne for momsfradrag ved bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde er opfyldt, når der er tale om konkret (uvarslet) beordret overarbejde. Her skal fradragsretten bedømmes efter ML §§ 37 og 38. Af Landsskatterettens afgørelse, SKM2023.75.LSR, kan det udledes, at hvis bespisning i tilfælde af overarbejde ikke […]

8.3.8 Biler

For fradrag af omkostninger relateret til motorkøretøjer henvises til kapitel 10 “Biler”.

8.3.9 Kursusvirksomhed

For fradrag af omkostninger relateret til kursusvirksomhed henvises til kapitel 14 “Kursusvirksomhed o. lign.” (udgives senere).

8.4 Virksomheder mv. med fuld fradragsret, ML § 37

Virksomheder mv., der udelukkende har salg af varer og ydelser, der er momspligtige – både til Danmark, EU og lande uden for EU -, har adgang til fuld fradragsret af omkostninger, der har direkte tilknytning til virksomhedens leverancer af momspligtige varer og ydelser. Vær dog opmærksom på de særlige regler for momsfradrag af visse varer […]

8.4.1 Fradragsret i partnerselskaber

For omkostninger afholdt af partnere i partnerselskaber er der adgang til fradrag i samme omfang som omkostninger afholdt i selskabets navn. Se mere herom i Skatterådets bindende svar, SKM2021.559.SR.  

8.5 Virksomheder mv. med delvis fradragsret (momslovens § 38)

Virksomheder mv., der både har momspligtige og momsfritagne aktiviteter, har kun delvist adgang til fradragsret for momsen af de afholdte omkostninger. Det er nødvendigt at allokere omkostningen til en specifik aktivitet. Man kan opdele aktiviteterne i tre kategorier, som har forskellige muligheder for fradragsret. Momspligtige aktiviteter 100 % fradragsret   Generalomkostninger Delvis fradragsret   Momsfrie […]

8.5.1 Fuld fradragsret (momslovens § 37, stk. 1)

Hvis en omkostning udelukkende kan allokeres til virksomhedens momspligtige aktiviteter, vil der være 100 % momsfradrag herfor.

8.5.2 Delvis fradragsret (momslovens § 38, stk. 1, omsætningsfordeling)

Hvis omkostningen derimod skal betragtes som en generalomkostning, som beskrevet ovenfor i kapitel 8.2.2.1, “Fradragsret”, “Direkte tilknytning og generalomkostninger”, vil der være delvis fradragsret. Herved fradrager virksomheden en forholdsmæssig andel af momsen svarende til forholdet mellem virksomhedens momspligtige omsætning og virksomhedens samlede omsætning. Dette kaldes momsfradragsprocenten, som er en pro-rata sats. Fradragsprocenten beregnes på årsbasis. […]

8.5.3 Ingen fradragsret (momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvist)

For omkostninger, der kan allokeres til momsfrie aktiviteter, vil virksomheden ikke have adgang til fradrag for momsen.

8.5.4 Særlige opmærksomheder – Begrænsning af fradragsret i virksomheder med både momspligtige og momsfrie aktiviteter

Landsskatteretten har i 2022, SKM2022.445.LSR, truffet afgørelse om, at et museum, der afholdt udgifter vedrørende en udstilling, ikke havde adgang til momsfradrag for så vidt angår de udgifter, der kan henføres direkte til udstillingen. Dette desuagtet at museet havde en café, hvortil udstillingen ledte hen. Der er tale om en stadfæstelse af et bindende svar […]

8.6 Delvis fradragsret ud fra et skøn (momslovens § 38, stk. 2)

Når en virksomhed m.fl. afholder momsbelagte udgifter, som ikke udelukkende kan henføres til virksomhedens momspligtige-/momsfrie aktiviteter, men også til aktiviteter/anvendelse, der falder uden for momslovens anvendelsesområde, skal størrelsen af momsfradraget begrænses ud fra et skøn; Fx udgifter afholdt vedrørende medarbejdernes private brug af laptops, mobiltelefoner og arbejdsgiverbetalt internet eller holdingselskabers investeringsaktiviteter, der efter momsloven, som […]

8.6.1 Hvordan foretages skønnet

Grundsætningen for skønnet er at det skal være retvisende og det kan således foretages ud fra flere forskellige parametre; Dette afhængig af hvilken omkostningstype der er tale om. I skemaet nedenfor gennemgås et par eksempler. Indkøb Skøn Telefoner, laptops og tablets Skønnet kan typisk foretages på baggrund af den estimerede private anvendelse; dette behøver ikke […]

8.6.2 Holdingselskaber

Udgangspunktet er, at holdingselskaber falder uden for momslovens anvendelsesområde. Når det er sagt, er det langt fra altid tilfældet; Momsloven tager ikke hensyn til selskabs- eller organisationsform, den henser alene til om holdingselskabet agerer i egenskab af afgiftspligtig person og herved driver økonomisk virksomhed. Du kan læse mere om økonomisk virksomhed og afgiftspligtig person i […]

8.6.2.1 Holdingselskaber – Erhvervelse, besiddelse og afhændelse af selskabsandele

Der findes righoldig praksis for adgangen til momsfradrag i holdingselskaber, både generelt men i særdeleshed også i forhold til adgangen til momsfradrag for transaktionsomkostninger og besiddelse af selskabsandele. Som på flere områder, har de danske myndigheder en ganske restriktiv tilgang til adgangen til momsfradrag for sådanne omkostninger i holdingselskaber; Det er således set ad flere […]

8.6.3 Tilskudsfinansieret aktiviteter

Virksomheder m.fl. der modtager tilskud, skal være særligt opmærksomme på den momsmæssige behandling; Dels i forhold til, om der skal opkræves moms af tilskuddet, og dernæst – hvis tilskuddet ikke vurderes at være en levering mod vederlag i momslovens forstand, og således falder uden for momslovens anvendelsesområde – hvorvidt fradragsretten for moms af virksomhedens udgifter, […]

8.6.4 Skøn – Privat forbrug

For så vidt angår skønsmæssigt fradrag af privatforbrug, fx af el anvendt i et stuehus, vil det skattemæssige udgangspunkt normalt blive lagt til grund. Dette følger bl.a. af skattestyrelsens styresignal offentliggjort ved SKM2023.501.SKTST, hvor skattestyrelsen anfører:  ”Ved vurdering af, om den skønsmæssige fordeling af afgiften efter momslovens § 38, stk. 2, på virksomheden og på […]

8.7.1 Generelt om sektoropdeling

Hvis momsregistrerede personer har enten flere virksomheder under samme registrering eller flere driftsaktiviteter i samme virksomhed, som både er momspligtige og momsfrie, kan der opnås en såkaldt sektorisk opdeling. Det er således en betingelse for, at en del af virksomheden opdeles i en sektor, at der i sektoren er både momsfrie og momspligtige aktiviteter. Såfremt […]

8.7.1.1 Eksempel på beregning af fradragsprocent med og uden sektorisk opdeling

Omsætning   Samlet indtægt Momsfri rutekørsel   5.000.000 DKK Momspligtig turistkørsel   5.000.000 DKK Momspligtige værkstedsydelser   15.000.000 DKK   Uden sektoropdelingen vil fradragsretten for fællesomkostninger, også i den eventuelle sektor, være: 20 mio./25 mio. = 80%. Efter sektoropdelingen vil fradragsretten for fællesomkostninger, der udelukkende kan allokeres til sektoren, være: 5 mio./10 mio. = 50%. […]

8.7.2 Påbud og anmodning

Sektorisk opdeling af momsregistrerede personer kan tildeles på baggrund af enten et påbud fra Skattestyrelsen, eller efter ansøgning fra virksomheden selv. I sidste ende skal skattemyndighederne altid godkende opdelingen. Der er følgende betingelser for at tillade/påbyde sektorisk opdeling: Sektoren skal have både momspligtig og momsfri omsætning, så der kan opgøres en selvstændig momsfradragsprocent (momslovens § […]

8.7.3 Krav om sektorregnskab

Hvis virksomheder mv., får tilladelse eller påbydes til en sektorisk opdeling, er der krav om, at der føres et særskilt sektorregnskab for hver enkelt sektor.

8.8 Fællesregistrering

Det er muligt for flere virksomheder at blive registreret under ét; Dette skal ske ved særskilt anmodning til skattemyndighederne. Registreringen kaldes en fællesregistrering, og er særligt en fordel i visse brancher, hvor fradragsretten for moms i de enkelte virksomheder m.fl., fx i en koncern, er forskelligartet, og der ligger større momsbelagte udgifter i en eller flere […]

8.8.1 Hvem kan blive fællesregistreret

Flere uafhængige momspligtige personer, som er etableret her i landet, kan blive registreret under ét (fællesregistreret), hvis de anmoder om det. Det er dog en betingelse, at de alle udelukkende driver registreringspligtig virksomhed. Herudover kan to eller flere momspligtige virksomheder (afgiftspligtige personer), der både driver registreringspligtig og ikke-registreringspligtig virksomhed her i landet, under visse betingelser også […]

8.9 Vedrørende udgifter afholdt før momsregistreringen og ved afmeldelse

Det følger af praksis, at det kun er udgifter afholdt af og faktureret til momsregistrerede virksomheder mv., som kan fradrage købsmoms. Det må alligevel udledes, af EU-Domstolens praksis om opadliggende dansk praksis, at momsen af omkostninger afholdt inden momsregistreringen finder sted, men til opstart af den momspligtige virksomhed, alligevel godt kan momsfradrages. Dog under den […]

8.10 Svig og misbrug

EU-domstolen udtaler i sag C-255/02, at momspligtige virksomheder mv. ikke vil have mulighed for momsfradrag af omkostninger, når der for de underliggende transaktioner er tale om afgiftssvig. Som eksempler herpå nævnes urigtige momsangivelser og udstedelse af ulovlige fakturaer. Samtidig understreger domstolen, at EU-retten ikke kan anvendes af momspligtige personer til at muliggøre misbrug og svig […]

8.11 Momsreguleringsforpligtelse (momslovens §§ 43 og 44 samt momsbekendtgørelsens § 20)

Virksomheder m.fl. kan fradrage momsen på grundlag af en faktura, som er korrekt udstedt. Rent praktisk betyder, at momsfradragsretten indtræder på det tidspunkt, hvor køber modtager fakturaen. Som beskrevet i kapitel 6 “Momsgrundlaget”, er udgangspunkt derfor, at faktureringstidspunktet anses som leveringstidspunktet. Denne måde at opgøre grundlaget for fradragsret medfører en vis ulighed i momssystemet; Dette […]

8.11.1 Hvornår skal der ske regulering

Virksomheder m.fl. skal regulere det oprindeligt foretagne momsfradrag vedrørende investeringsgoder/fast ejendom i disse situationer: Når anvendelsen af et investeringsgode ændres, så virksomheden er berettiget til et højere eller lavere momsfradrag. Der findes en bagatelgrænse på 10%, du kan læse mere i afsnittet lige nedenfor. Ved salg af et investeringsgode med moms, når moms ikke er […]

8.11.2 Hvornår skal der ikke ske regulering

Virksomheder m.fl. kan undlade at regulere det oprindeligt foretagne momsfradrag på et investeringsgode, når: Udsvinget i den anvendte fradragsprocent i år 1 er lavere end 10% Ved overdragelse, fx i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller enkeltstående salg af investeringsgoder/fast ejendom. Ad 1) Bagatelgrænsen for hvornår en momsreguleringsforpligtelse skal foretages, er en afvigelse i fradragsretten på +10%; […]

8.11.3 Eksempler

Nedenfor finder du 3 eksempler på reguleringssituationer og beregninger; Eksempel 1 vedrører en elinstallatørvirksomhed, der køber af en ny eldrevet varebil, som efter 2 år videresælges som led i en virksomhedsoverdragelse. Eksempel 2 vedrører en rådgivningsvirksomhed, der erhverver et software, som skal benyttes til brug for virksomhedens momsfrie og momspligtige aktiviteter. Eksempel 3 vedrører kompenserende […]

8.12 Momsrefusion

Danske momsregistrerede virksomheder, der afholder momsbelagte udgifter i udlandet, kan i mange tilfælde få refunderet den erlagte moms, ved anmodning herom. Der gælder forskellige regler, ansøgningsmåder og frister, altafhængig hvilket land virksomheden har afholdt udgiften. Inden for EU gælder et fælles momsrefusionssystem, herunder samme ansøgningsmetode og samme frist.  For så vidt angår lande EU, da […]

8.12.1 Hvornår

Virksomheder, der er momsregistreret i Danmark, og i forbindelse med fx rejser, afholder udgifter, hvoraf der er opkrævet lokal moms; Taxa, hotel, restaurant etc. kan søge om momsrefusion, under betingelse af, at den danske virksomhed ikke er momsregistreringspligtig i det land, hvori virksomheden søger om refusion af moms. At en dansk virksomhed har et datterselskab […]

8.12.2 Hvor meget

Udgangspunktet for momsrefusion er lokale regler; Det vil sige, at lokale fradragsbegrænsninger, som vi kender dem i Danmark for repræsentation, leje af bil, underholdning osv., gælder når der søges momsrefusion. I nogle lande er reglerne mere kompliceret end andre; fx gælder der forskellige beløbsgrænser i Sverige, i forhold til hvor meget moms man kan trække […]

8.12.3 Hvordan

Måden man søger momsfusion på afhænger af, om der søges refusion af udgifter afholdt i andre EU-lande eller i lande uden for EU.

8.12.3.1

Hvis virksomheden m.fl. har afholdt udgifter med lokal moms i andre EU-lande søges momsrefusionen via TastSelvErhverv. Ansøgningen skal ske inden 30. september året efter; dvs. moms af udgifter afholdt i 2022 skal søges retur inden 30. september 2023. Virksomhederne kan også vælge, at søge moms refusion for kortere perioder ad gangen; fx hvis momsen af […]

8.12.3.2

Hvis virksomheden m.fl. har afholdt udgifter med lokal moms i lande uden for EU, kan der i visse tilfælde søges om momsrefusion; Der er mulighed for at søge momsrefusion i de lande, hvormed EU har indgået en bilateral aftale med. Ansøgningsfristen vil typisk være 30. juni året efter; dvs. moms af udgifter afholdt i 2022 […]

9. Bogholderi og momsregnskab

I dette kapitel gennemgås de mere praktiske forhold vedrørende virksomheders m.fl.  momsregnskab, fakturering m.v. Der lægges særligt vægt på de krav, der stilles til compliance, samt de forhold, som forskellige typer af virksomheder skal være opmærksomme på, når momssystemet og dets regler skal overholdes i hverdagens bogholderi. I kapitlet gennemgås følgende: Fakturaindhold Krav til konti […]

9.1 Fakturaindhold

Det skal først og fremmest bemærkes, at der jf. bogføringsloven er krav om, at bilag arkiveres i fem år efter endt regnskabsår. På nogen områder er der fra EU’s side indført længere dokumentationskrav – herunder for OneStopShop og MiniOneStopShop, hvor bilag skal gemmes i ti år. I dette afsnit gennemgås de krav, der er til […]

9.1.1 Almindelig faktura

Det er vigtigt, at virksomheder m.fl. er opmærksomme på, at de fakturaer, de udsteder og modtager, er udstedt korrekt. Grunden til dette er, at fakturaen danner grundlag for adgangen til momsfradrag. Såfremt en købsfaktura er udstedt forkert, kan det have den konsekvens, at køber kan blive nægtet momsfradrag. For salgsfakturaer, særligt udstedt til andre EU-lande, […]

9.1.2 Faktura ved salg og køb til og fra andre EU-lande

Ved af salg af ydelser til andre EU-lande og varer, der leveres til eller fra Danmark, fra eller til andre EU-lande, hvor reglerne om omvendt betalingspligt/reverse charge og erhvervelsesmoms finder anvendelse (0-moms faktura), skal fakturaen, ud over de sædvanlige fakturakrav nævnt ovenfor, indeholde; Købers registreringsnummer (VAT-no). – Kan ofte være et andet nummer end deres […]

9.1.2.1 Validering af EU-kunders momsnumre – Salg til virksomheder i andre EU-lande

En grundlæggende forudsætning for at en dansk virksomhed kan udstede en faktura uden dansk moms til en kunde i et andet EU-land er, at køberen har et gyldigt momsnummer. Hvis køberen ikke har et gyldigt momsnummer, er det sælgeren der hæfter for momsen; dvs. 25 % dansk moms. Valideringen af EU-kunders momsnumre bør således ske […]

9.1.3 Faktura ved salg til tredjelande

Ved salg af ydelser til kunder i tredjelande (lande uden for EU) faktureres der uden moms. Der stilles ikke specifikke krav afhængig af om man fakturerer en privatperson eller en virksomhed. Det er naturligvis vigtigt, at kundens navn og adresse fremgår af fakturaen, således at den kan lægge til grund for, at der ikke er […]

9.1.4 Incoterms

Det kan være en god idé at være opmærksom på hvilken incoterms man som virksomhed benytter; Dette generelt ved salg til andre lande. Den incoterm der benyttes, indgår i bedømmelsen af hvor varen leveres, og således hvor der skal betales moms af varen og hvem der skal betale den. Dette både i forbindelse med import […]

9.1.5 Kreditnotaer

Der gælder samme formaliakrav til kreditnotaer, som til fakturaer. Ved udstedelse af kreditnotaer som sælger, reduceres salgsmomsen. Tilsvarende reduceres købsmomsen, hvis man som køber modtager en kreditnota. Det er vigtigt at der henvises til originalbilaget på en kreditnota.

9.1.6 Afregningsbilag

Under visse omstændigheder kan fakturaer udstedes af køber i stedet for sælger – dette betegnes et afregningsbilag. Afregningsbilag skal indeholde samme oplysninger som almindelige fakturaer som beskrevet ovenfor. Derudover skal der på dokumentet henvises til, at der er tale om et afregningsbilag; fx ”selvfakturering” eller ”self billing”. Købers momsregistreringsnummer skal anføres på bilaget. Det er […]

9.1.7 Forenklede fakturaer

I nogle tilfælde er kravene til hvad en faktura skal lempet; Dette gælder ved udstedelsen af forenklede fakturaer og kasseboner. Reglerne kan anvendes, hvis salgsbeløbet er lavt, eller køber er en privatperson. Hvis salgsbeløbet er under 3.000 kr. (inkl. Moms), kan der undlades at udstede en fuld faktura til andre momsregistrerede køber, såfremt der udstedes […]

9.1.8 Opbevaring af fakturaer m.v.

Det er sælgers ansvar, at fakturaer, kreditnotaer og afregningsbilag opbevares i mindst fem år efter udløbet af et regnskabsår. Bilagene kan fx opbevares hos sælger selv, revisor, tredjemand eller på en server/i skyen. Det er muligt at opbevare bilagene i et andet land på betingelse af, at sælger meddeler Skatteforvaltning opbevaringsstedet, og at Skatteforvaltningen efter […]

9.2. Krav til konti og det generelle bogholderi

Regnskabet, som virksomheder m.fl., udarbejder, skal danne grundlag for momsregnskabet. Det skal altså være muligt at afstemme den indberettede moms med det udarbejde regnskab i enheden, for hver periode og indberetning. De overordnede krav til regnskabet, fra et momsmæssigt perspektiv, fremgår af momsbekendtgørelsens §§ 72-73. Bl.a. skal regnskabet føres på ”en klar og overskuelig måde […]

9.2.1. Særlige konti og rubrikker

Ifølge momsbekendtgørelsens § 74 skal virksomhedens regnskab indeholde følgende konti: Konto Bemærkninger Rubrik i momsangivelsen Konto for indgående afgift (købsmoms) Moms af købsfakturaer, i det omfang, der er momsfradrag herfor i enheden Købsmoms Konto for udgående afgift (salgsmoms) Moms af virksomhedens salgsfakturaer, udtagningsmoms, fraførsel af varer fra et afgiftsoplag Salgsmoms Konto for afgift af varekøb […]

9.3.1. Generelt om momsangivelsen

Den moms, som virksomheden m.v. skal betale, udgøres af virksomhedens leverancer med dansk moms tillagt moms af varekøb i udlandet og ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt/importmoms samt vare købt efter reglerne om indenlandsk omvendt betalingspligt, fratrukket virksomhedens købsmoms og fradrag. Den moms, der skal afregnes til Skattestyrelsen betegnes ”momstilsvaret”. Når tilsvaret er positivt, skal […]

9.3.2. Momsangivelsens felter

  Momsangivelse (Rubrik) Rubrikkens indhold Bemærkninger Salgsmoms Momsen af det samlede salg med dansk moms (vare- og ydelsessalg i Danmark) samt den samlede moms, som skal angives i forbindelse med køb med indenlandsk omvendt betalingspligt. Herudover eventuel udtagningsmoms. Ved udstedelse af kreditnotaer skal momsen heraf fratrækkes salgsmomsen. Moms af varekøb i udlandet (EU og tredjelande) […]

9.3.3. Momsperioder og indberetningsfrister

Danske momsregistrerede virksomheder m.fl. indberetter moms enten halvårligt, kvartalsvist eller månedligt. Momsperioden afhænger af enhedens momspligtige indtægter over en tolvmåneders periode. Det er muligt at søge om en kortere indberetningsperiode (eksempelvis at gå fra kvartal til måned), men det er ikke muligt at søge om en længere indberetningsperiode. Derudover er det heller ikke muligt at […]

9.3.3.1 Nyregistrerede virksomheder

Virksomheder der anmoder om momsregistrering, vil automatisk skulle indberette moms kvartalsvist i mindst 1 ½ år. Efter denne periode vil Skatteforvaltningen vurdere, om momsperioden bør forlænges til halvårlig. Dette medmindre virksomheden, på registreringstidspunktet forventer, at de momspligtige indtægter, over en 12 måneders periode vil overstige DKK 55 mio. I så fald skal momsen indberettes månedsvist […]

9.3.4. Betalingsordninger

Virksomheder mv. har mulighed for at indbetale åbne poster på Skattekontoen, herunder momsskyld, i rater via en betalingsordning. Der er en række betingelser, som skal være opfyldt, for at virksomheder m.fl. kan få en betalingsordning: Virksomheden må ikke have en skattekontogæld, der er til inddrivelse Virksomheden må kun have en betalingsordning ad gangen Virksomheden må […]

9.4.1. Konsekvenser af en for sen indberetning

Såfremt der ikke indberettes moms, fastsætter Skattestyrelsen momsen ud fra et skøn ved en foreløbig fastsættelse. En foreløbig fastsættelse koster 800 kr. i afgift for hver periode, virksomheden har indberettet for sent plus renter for at indberette for sent. Læs mere om renter og straf i det følgende afsnit. Herudover kan du læse mere om […]

9.4.2. Renter

Hvis virksomheder m.fl. ikke indbetaler moms til tiden, skal der betales en månedlig rente. Denne beregnes dagligt fra den seneste rettidige betalingsdag for det udestående beløb, og frem til, at beløbet betales. Renten består af en basisrente (pt. 0,0 procent, men fastsættes af Nationalbanken) + 0,7 procentpoint per dag. Det svarer til en rente på […]

9.4.3. Bøder

I tilfælde af grov uagtsomhed eller fortsæt kan Skatteforvaltningen straffe virksomheden med bøde. Du kan læse mere om udmålingen af straf, og ordensbøder samt hæftelse herfor i kapitel 19 “Straf” (udkommer senere).

9.5. Indberetning af EU-salgslisten (ECSL), herunder trekantshandel og konsignationslagre

EU salgslisten er et statistisk værktøj, som anvendes vedrørende moms indenfor EU. Når virksomheder sælger varer og ydelser til andre EU-lande, skal salget angives på EU-salgslisten med et på forhånd valideret EU-momsnummer. EU-salgslisten skal stemme med det indberettede salg i rubrik B. Skatteforvaltningen er ekstra opmærksomme på, at EU-salgslisten stemmer med det virksomheden har angivet […]

9.5.1. Om konsignationslagre

Virksomheder m.fl., der sælger varer til andre EU-lande, kan, i den situation, hvor de ved tidspunktet for forsendelse eller transport af varen til et andet EU-land for midlertidig opbevaring er bekendte med identiteten på køberen, som vil modtage varen på et senere tidspunkt, anvende reglerne om konsignationslagre. Reglerne er en fordel for disse virksomheder, da […]

9.5.2. Om trekantshandel

Der findes en række betingelser for, at reglerne om trekantshandel kan anvendes. Vi vil ikke gennemgå disse i nærværende kapitel, men du kan læse herom 5.1.4 Kæde- og trekantshandel samt i Skatteforvaltningens vejledning om moms ved EU-handel.

9.5.2.1. Pligter som varemodtager

Som varemodtager i trekantshandel skal virksomheden anse købet som et helt almindeligt varekøb fra andre EU-lande. Altså skal der beregnes erhvervelsesmoms (varekøb i udlandet og købsmoms) og værdien af varerne skal angives i rubrik A på virksomhedens momsangivelse.

9.5.2.2. Pligter som mellemhandler

Som mellemhandler i trekantshandel vil virksomheden modtage en faktura uden moms. Eftersom reglerne om trekantshandel anvendes, skal mellemhandleren ikke beregne dansk moms. I stedet udstedes efterfølgende en faktura uden moms (med købers gyldige momsnummer + landekode), og køber afregner erhvervelsesmoms i bestemmelseslandet. Det er et krav, at mellemhandleren på fakturaen angiver at køberen er betalingspligtig […]

9.5.2.3. Pligter som leverandør

Som leverandør i trekantshandel skal virksomheden anse salget som et helt almindeligt varesalg til andre EU-lande. Altså skal værdien af salget angives i rubrik B på virksomhedens momsangivelse, samt på EU-salgslisten.

9.5.3. Indberetningsfrister

Indberetningen af EU salgslisten skal ske senest d. 25. i den efterfølgende måned. Dette medmindre man anmoder om kvartalsvis indberetning. Dette kan ske via TastSelvErhverv.

9.6. Indberetning til Intrastat

Når nærmere fastsatte grænseværdier for varehandel med andre lande overstiges, bliver danske virksomheder forpligtede til at indberette til Intrastat, som udarbejdes af Danmark Statistik. Systemet er implementeret med hjemmel i EU’s forordning nr. 2019/2152, der er gældende i alle EU-lande. Hvis virksomheder har registreringer i andre EU-lande, hvortil man overfører varer eller importerer varer eller […]

9.6.1 Hvornår skal man indberette til Intrastat

Eksport (salg/overførsler til andre EU-lande): Virksomhedens årlige eksport af varer fra andre EU-lande eller Nordirland oversteg 11 mio. kr. i 2022, eller hvis den årlige eksport af varer til andre EU-lande eller Nordirland overstiger 11 mio. kr. i 2023 Import (køb/overførsler fra andre EU-lande): Virksomhedens vareimport fra andre EU-lande samt Nordirland i 2022 oversteg 22. […]

9.7. Indberetning af OneStopShop (varer) og MiniOneStopShop (ydelser)

Når danske momspligtige enheder har fjernsalg af varer og visse ydelser til private i andre EU-lande, kan de undgå at skulle registrere sig i hver enkelt EU-land, og i stedet tilmelde sig one stop shop ordningen. Herefter indberetter den danske virksomhed sit momspligtige salg til private i andre EU-lande via Tastselv på skat.dk. Ved indberetningen […]

9.7.1. Regnskabskrav

Regnskabet hos de virksomheder, der anvender OneStopShop/MiniOneStopShop ordningen skal bl.a. indeholde generelle oplysninger om den medlemsstat, som der leveres til, typen af den leverede vare eller ydelse, dato for levering samt det skyldige momsbeløb. Herudover skal mere specifikke oplysninger om eventuelle acontobetalinger fremgå samt oplysninger om, hvor kunden er etableret eller har sit sædvanlige opholdssted. […]

9.7.2. Fakturakrav

Der findes følgende fakturakrav for de tre ordninger. Ikke-EU-ordningen EU-ordningen Importordningen Leverandøren er som udgangspunkt ikke forpligtet til at udstede en faktura. Hvis leverandøren vælger at udstede en faktura, finder reglerne i registreringslandet anvendelse. Leverandøren er ikke forpligtet til at udstede en faktura. Hvis leverandøren vælger at udstede en faktura, finder reglerne i registreringslandet anvendelse. […]

9.7.2.1 Indberetningsfrister

Frister for alle tre ordninger i OneStopShop er den sidste dag i måneden efter en periodes udløb, uanset om afregningsperioden er kvartal eller måned. Betalingsdagen vil altid være den sidste dag i måneden, uanset at denne falder i en weekend eller på en helligdag. EU-ordningen og ikke EU-ordningen: kvartalsvis indberetning Importordningen: månedlig indberetning. Du kan […]

9.8. Overførsel af egne varer

Overførsel af egne varer til et andet EU-land skal også fremgå af indberetning. Dette gælder både momsangivelsen (i rubrik B), EU-salgslisten og Intrastat. Ved angivelse skal varernes salgspris/markedspris angives, ikke kostprisen.

9.9. Den nye bogføringslov

Erhvervsdrivende i Danmark (også udenlandske) skal være opmærksomme på kravene til digital bogføring, som indført med bogføringsloven af 24. juni 2022. Herefter indføres kravet om digital bogføring i en række trin. Der er endnu ikke fastsat faktiske datoer, men vejledende kan det siges, at: Regnskabspligtige virksomheder tidligst skal bogføre digitalt fra 2024 Personligt ejede og […]

9.10. VIDA – fremtidens indberetning af moms

I efteråret 2024 oprandt dagen, hvor samtlige EU-lande tilkendegav enighed omkring vedtagelse et nyt momsdirektiv (VAT in a digital age), som skal modernisere momssystemet. Direktivet vil indføre digitale rapporteringskrav, en samlet grænseoverskridende momsangivelse og økonomisk aktivitet genereret via en digital platform. De digitale rapporteringskrav kommer til at have stor betydning for de generelle krav til […]

10.1 Registreringsafgift

Det fremgår af registreringsafgiftsloven, at der skal betales registreringsafgift af motordrevne køretøjer i Danmark, der registreres i Motorregisteret (se køretøjregistreringsafgiftsloven om køretøjer, der skal registreres i Motorregisteret), førend disse kan anvendes på danske veje. Der skal desuden betales registreringsafgift af påhængs- og sættevogne. Afgiftspligten indtræder jf. registreringsafgiftsloven §§1 og 1 a: Ved registrering i Danmark, […]

10.1.1 Gule og blandede (papegøje) plader

Virksomheder kan vælge at registrere varebiler på gule eller blandede (papegøje) plader. Når bilen registreres på gule plader, er udgangspunktet, at bilen alene benyttes til erhvervsmæssige formål. Ved at gøre dette betales der en lavere registreringsafgift. Det er dog muligt at købe et dagsbevis, hvorefter bilen kan anvendes privat i det omfang, der er betalt […]

10.2 Momsfradrag af omkostninger til biler

Adgangen til momsfradrag af omkostning til biler afhænger af, hvordan bilen registreres – altså hvorvidt der er tale om en personbil eller en varebil, og hvorvidt bilen er på hvide, gule eller blandede plader. Herudover afhænger adgangen til fradragsret af bilens tilladte totalvægt. Som hovedregel kan der ikke fradrages moms af omkostninger til biler på […]

10.3.1 Krav til fakturaer

Som nævnt ovenfor findes der begrænsninger i adgangen til momsfradrag af omkostninger vedrørende leasing af køretøjer. Det er leasingselskabets ansvar, at den korrekte fradragssats angives til leasingtager. Følgende er naturligvis kun relevant, såfremt leasingtager er en momspligtig person. Det fremgår af momsloven, at momspligtige personer kan fradrage moms af omkostninger til billeasing, hvis lejeperioden overstiger […]

10.3.2 Momsgrundlag ved fakturering af leasingydelser

For leasingselskaber findes der særlige krav til beregning af moms ved salg af bilen. Derfor er det vigtigt for leasingselskaber at klarlægge, om der i deres kontrakter med leasingtager er tale om en lejekontrakt eller et faktisk salg på afbetaling. Det vil tale for, at der er tale om et salg af bilen, hvis det […]

10.3.3 Momsgrundlag ved salg af leasingbiler

Ved salg af leasingbiler gælder der særlige regler for opgørelse af momsgrundlaget. Grunden til dette er, at man ved salg af biler i Danmark skal betale registreringsafgift. Erhvervsdrivende sælgere vil i mange tilfælde betale registreringsafgiften på vegne af kunden og behandle dette som et udlæg, hvoraf der ikke beregnes moms. Men for leasingselskaber er registreringsafgiften […]

10.4 Virksomheders salg af hvidpladebiler

Som nævnt ovenfor har virksomheder m.fl. som udgangspunkt ikke adgang til at fradrage købsmoms opkrævet/beregnet i forbindelse med købet af en bil på hvide plader. Den manglende adgang til momsfradrag betyder, at der ikke skal opkræves salgsmoms ved videresalg af bilen på et senere tidspunkt. Dette følger af momslovens § 13, stk. 2. Tilsvarende skal […]

11. Momsfritagelser, for hvilke der ikke er adgang til momsfradrag

Der eksisterer overordnet to typer af momsfritagelser; Fritagelser, for hvilke der er adgang til momsfradrag og fritagelser for hvilke der ikke er adgang til momsfradrag. Førstnævnte er fx momsfrie leverancer til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande eller eksport, sidstnævnte gælder fx for tandlæger, læger, banker, boligudlejning og en række andre specifikke leverancer. Herudover kan der leveres varer og ydelser uden moms, når […]

11.1 Generelle bemærkninger

Som hovedregel er ethvert salg af varer og ydelser momspligtig, medmindre varen eller ydelsen er specifikt undtaget fra momspligten. Herudover bryder momsfritagelserne med momssystemet iboende neutralitetsprincip. Momsfritagelserne skal generelt fortolkes strengt, dette bl.a. af hensyn til neutralitetsprincippet. Herudover gælder det for begge typer af fritagelser (almene og andre), at man ved fastsættelsen af fritagelsesbestemmelser i […]

11.1.1 Leverancer i nær tilknytning til momsfrie ydelser

For visse fritagelser gælder, at leverancer normalt ville være omfattet af momspligten, kan leveres uden moms, når disse sker i nær tilknytning til levering af en momsfri ydelse. Dette kunne fx være levering af mad eller linned til en beboer på et hospice, levering af undervisningsmateriale og mad i forbindelse med undervisning samt bedemandens kørsel […]

11.1.2 Øvrige særlige betingelser for udvalgte momsfritagelser

Herudover gælder der særlige betingelser for visse typer af fritagelser, herunder bl.a. fritagelsen for social forsorg og bistand, uddannelse samt foreninger; dette når leverancerne foretages af andre organer end offentlige retlige. Betingelserne har særskilt hjemmel i direktivet, men dansk lovgivning er desværre ikke formuleret helt så direkte; man skal derfor være ekstra opmærksom, når man […]

11.1.3 Sociale, økonomiske eller tekniske hensyn

Overordnet er fritagelserne opdelt i enten sociale, økonomiske eller tekniske hensyn. For de af fritagelserne, der ikke er indført af sociale hensyn jf. Momssystemdirektivets artikel 132, skal virksomheden mv., der leverer varer og/eller ydelser, der er fritaget for, i stedet betale en såkaldt lønsumsafgift. Denne opgøres efter fire metoder, og skal først betales, når grundlaget […]

11.2 Vigtige opmærksomheder

Det er vigtigt at være opmærksom på, at man som momsfri virksomhed, kan være omfattet af momsregistreringspligten og således også af en pligt til at betale moms. En momsfri virksomhed eller en virksomhed der både har momspligtige og momsfrie aktiviteter, ifalder momspligt, når denne køber enten varer eller ydelser i udlandet, herunder såvel i andre […]

11.2.1 Køb af varer

Reglerne for hvornår momspligten indtræder hos den virksomhed m.fl. der køber varer, afhænger af hvad man køber, hvem man køber det af og hvor man køber det.

11.2.1.1 I Danmark

Når man som momsfri virksomhed køber visse varetyper i Danmark af leverandører der overvejende handler med andre virksomheder o. lign. Kan man risikere, at skulle momsregistreres og selv afregne salgsmoms i forbindelse med sit køb. Årsagen er, at der gælder særlige regler for køb af varer i form af bl.a. mobiltelefoner, tablets og bærbare PC’ere. […]

11.2.1.2 I andre EU-lande

For køb af varer, ifalder man først registreringspligt når man køber varer i andre EU-lande for mere end 80.000 DKK i det løbende og foregående kalenderår. Dette medmindre der er tale om køb af varer som er omfattet af punktafgiftsreglerne for energiprodukter (med undtagelse af visse former for levering af gas), alkohol og alkoholholdige drikkevarer […]

11.2.1.3 I lande uden for EU

Når man køber varer i lande uden for EU, er det ikke nødvendigt at være momsregistreret. Årsagen er, at der skal betales såkaldt importmoms og at denne kan afregnes via 3.part, fx en speditør, via Post Nord eller anden, i forbindelse med importen. Sammen med importmomsen afregnes også andre eventuelle afgifter, fx told. Du kan […]

11.2.2 Køb af ydelser

Ved køb af ydelser, særligt hos udenlandske leverandører, skal man som dansk momsfri eller blandet virksomhed være ekstra opmærksom. Årsagen er, at man som udgangspunkt, er angivelses- og afregningspligtig af den danske moms der skal beregnes og betales ved køb af ydelser i andre lande end Danmark; Dette, i det omfang man ej har adgang […]

11.2.2.1 I Danmark

Ved køb af ydelser i Danmark, er man ikke pligtig til at foretage sig yderligere. Hvis den ydelse man køber, er omfattet af momspligten, vil den der leverer ydelsen være pligtig til at opkræve momsen. Der er derfor ikke noget, man som momsfri virksomhed skal være obs på her, udover man skal sikre sig at […]

11.2.2.2 I andre EU-lande

Ved køb af ydelser i andre EU-lande skal man være særlig påpasselig, i det man som afgiftspligtig person i de fleste tilfælde vil være den der skal afregne momsen. Dette efter reglerne om omvendt betalingspligt, som følger af momslovens §§ 46 og 46a. Hvis man således er en momsfri virksomhed, fx en aftenskole, og man […]

11.2.2.3 I lande uden for EU

Ved køb af ydelser af leverandører i lande uden for EU er reglerne mere eller mindre som ovenfor. Det betyder således, at den danske virksomhed m.fl. skal beregne og betale dansk moms til skattemyndighederne i forbindelse med deres køb. Når det er sagt, så gælder der særlige regler for visse typer af ydelser, fx reklameydelser, […]

11.3 Følgende aktiviteter m.v. er fritaget for moms

1. Hospitalsbehandling, læge- og tandlægevirksomhed (socialt hensyn jf. direktivets art. 132, stk. 1, litra b), c), d) og e)). 2. Social forsorg og bistand (socialt hensyn jf. direktivets art. 132, stk. 1, litra g) og h)). 3. Skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner (socialt hensyn jf. direktivets art. 132, stk. 1, litra j)). 4. Visse […]

11.3.1 Læger, tandlæger, alternative behandlere m.fl. (momslovens § 13, stk. 1, nr. 1)

Stort set hele sundhedsområdet er omfattet er fritaget for moms. Dette gælder bl.a. hospitalsbehandling og lægevirksomhed, lægeattester og andre sundhedsfaglige personers erklæringer, kiropraktik, ergoterapi og fysioterapi, anden egentlig sundhedspleje, tandlæge- og anden dentalvirksomhed. Herudover ydelser der kan anses for at være i nær tilknytning til sundhedsydelser og lægevirksomhed samt ydelser leveret af underleverandører og kombinerede […]

11.3.1.1 Hospitalsbehandling og lægevirksomhed

Helt generelt har EU-domstolen i bl.a. sag C-141/00 slået fast, at fritagelsen af hospitals- og lægebehandling udelukkende omfatter lægelige indgreb med formål at forebygge, diagnosticeres, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder. Dette forhold skal derfor altid tages i betragtning, når det skal vurderes, om en ydelse er fritaget for moms efter […]

11.3.1.2 Kiropraktik, ergoterapi og fysioterapi

Kiropraktik, ergoterapi og fysioterapi er som udgangspunkt omfattet af fritagelsen; Dette under forudsætning af, at behandleren har opnået autorisation efter Autorisationslovens kapitel 12, 15 og 16, og ydelsens formål er at betragte som at forebygge, diagnosticeres, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder. Bemærk at en ergoterapeuts ydelser efter vurdering også kan […]

11.3.1.3 Anden egentlig sundhedspleje

For anden egentlig sundhedspleje findes der, jf. SKM2010.173.SKAT, to overordnede betingelser, som begge skal være opfyldt, førend ydelsen er omfattet af fritagelsen i nr. 1; Ydelsen skal være at betragte som behandling og Ydelsen skal udføres som led i udøvelsen af lægegerning eller dertil knyttede erhverv. Ad betingelse 1: Betingelsen grunder i behandlingskravet opsat i […]

11.3.1.4 Tandlæge- og anden dentalvirksomhed

Tandlæge- og anden dentalvirksomhed er fritaget for moms, når ydelserne leveres i medfør af tandlægens profession. Herunder omfatter fritagelsen forebyggelse, diagnostik og behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tænder, mund og kæbe. Erklæringer og attester udstedt af tandlæger er momsfritaget i samme omfang, som erklæringer og attester udstedt af læger. Også her er det […]

11.3.1.5 Ydelser i nær tilknytning til sundhedsydelser

Ydelser i nær tilknytning til sundhedsydelser, er omfattet af fritagelsen i momsloven § 13, stk. 1, nr. 1. Ydelser, der ikke er fritaget for moms i sig selv, er fritaget for moms, hvis ydelsen er leveret i nær tilknytning til en ydelse, der er momsfri. Det kunne fx være salg af bedøvelsesmiddel, der ikke i […]

11.3.1.6 Ydelser leveret af underleverandør

Skatterådet har i SKM2010.219.SR udtalt, at såfremt en underleverandør, som leverer ydelser, der på tilsvarende måde som hovedleverandøren lever op til kravene for momsfritagelsen (både i forbindelse med uddannelse, behandling, diagnosticering mv.), vil ydelsen også være omfattet af momsfritagelsen.

11.3.1.7 Lønsumsafgift

Virksomheder m.fl., der er omfattet fritagelsen for sundhedsydelser skal betale lønsumsafgift. Virksomheder inden for sundhedssektoren er omfattet af beregningsmetode 4. Såfremt virksomheden både leverer momsfrie og momspligtige leverancer (eksempelvis en tandlæge, der også sælger momspligtige tandbørster i receptionen), skal være opmærksom på virksomhedens fradragsret, da den herved er omfattet af reglerne for blandede virksomheder. Du […]

11.3.2 Social forsorg og bistand (momslovens § 13, stk. 1, nr. 2)

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, fritager social forsorg og bistand for moms; Herunder ydelser, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner samt institutioner inden for ældreområdet. Herudover er levering af varer og ydelser i nær tilknytning hertil ligeledes fritaget for moms. Ved vurderingen af om en ydelse er omfattet af denne momsfritagelse, lægges der […]

11.3.2.1 Om social forsorg og bistand

Der findes ikke i lovteksten en faktisk definition af social forsorg og bistand. Derfor må det vurderes, om ydelserne kan betragtes som værende social forsorg og bistand, som ordene sædvanligvis vil forstås. Efter den tidligere momsvejledning er hensigten med fritagelsen, at fritage den sociale sektor for moms. Derfor må det vurderes, om ydelsen leveres af […]

11.3.2.2 Om levering af varer og ydelser i nær tilknytning

Selvom selve fritagelsen af social forsorg og bistand skal fortolkes indskrænkende, da det er en undtagelse til hovedreglen om momspligt, skal begrebet i nær tilknytning til ikke fortolkes særligt indskrænkende. Årsagen er, at momsfritagelsen af ydelser i nær tilknytning til social forsorg og bistand skal sikre, at social forsorg og bistand ikke fordyres for borgerne. […]

11.3.2.3 Offentligretlige organer af almennyttig karakter

Organer af almennyttig karakter skal ifølge EU-Domstolen, sag C-498/03, forstås på en måde, der er forenelig momsfritagelsens formål og samtidig overholde det grundlæggende princip om momsneutralitet. Med det følger, at to ens ydelser, som konkurrerer indbyrdes, ikke momsmæssigt må behandles forskelligt. Derfor kan det heller ikke være en forudsætning for fritagelsen, at leverandøren ikke driver […]

11.3.2.4 Lønsumsafgift

Ydelser, som er fritaget som social forsorg og bistand, er ikke lønsumsafgiftspligtige.

11.3.3 Undervisning (momslovens § 13, stk. 1, nr. 3)

Udgangspunktet er, at undervisnings- og uddannelsesvirksomhed, bortset fra erhvervsrelateret kursusvirksomhed, er fritaget for moms. Det betyder således at uddannelse af børn og unge, herunder skole- og universitetsundervisning er fritaget for moms. Fritagelsen er betinget af at undervisningen præsteres af offentligretlige organer eller af organer godkendt af det offentlige. Ifølge nugældende dansk praksis er aftenskoleundervisning og […]

11.3.3.1 Kursusvirksomhed o. lign.

Hvis undervisningen karakteriseres som kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v. er undervisningen momspligtig. Det samme gælder undervisning, der har karakter af konsulentbistand; fx workshops. Det er ofte svært at afgrænsning af begrebet – kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig […]

11.3.3.2 Levering af varer og ydelser i nær tilknytning til undervisning

Levering af varer og ydelser i nær tilknytning til momsfritaget undervisningsvirksomhed er også fritaget for moms; fx en efterskoles udlejning af værelser og undervisningsmaterialer. Derimod er separat salg af bøger og andet undervisningsmateriale mod særskilt betaling i udgangspunktet momspligtigt. Dette medmindre der er tale om salg af undervisningsmateriale, der er udarbejdet af kursuslederen selv; Det […]

11.3.3.3 Ny praksis på vej

Skemaet nedenfor illustrerer de forventede konsekvenser af de ændringer der er på vej inden for dette område. Man diskuterer fortsat om der er behov for en lovændring, hvilket har konsekvens for de bindende svar der er givet gennem tiden og fortsat er gældende – Et bindende svar har typisk en bindingsperiode på 5 år, for […]

11.3.3.4 Lønsumsafgift

Virksomheder m.fl. der leverer momsfrie undervisningsydelser kan være omfattet af lønsumsafgiftspligten. Dog gælder der specifikke undtagelser for fx folkeskoler, efterskoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner m.v. Du kan læse mere om lønsumsafgift i kapitel 16 “Lønsumsafgift”.

11.3.4 Foreninger (momslovens § 13, stk. 1, nr. 4)

Foreninger, herunder organisationer, med følgende formål kan være fritaget for moms, dette for så vidt angår levering af varer og ydelser mod betaling af et kontingent. Følgende 4 betingelser skal alle være opfyldt: A. Foreningen leverer ydelser og varer i nær tilknytning til foreningens formål jf. pkt. c) nedenfor, til deres medlemmer i disses fælles […]

11.3.4.1 Praksis og generelle bemærkninger til fritagelsesbestemmelsens virke

Der eksisterer en del praksis på området, herunder bl.a. omkring, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, trossamfund, aktionærforeninger o.a. der opfylder betingelserne for momsfritagelse. Det er i den forbindelse centralt at bemærke, at denne fritagelse ofte skal ses i sammenhæng med tilskudsfinansierede aktiviteter, aktiviteter omfattet af andre fritagelser i § 13; fx foredragsvirksomhed, undervisning, arrangementer o.a. Endvidere, at foreninger […]

11.3.4.2 Lønsumsafgift

Foreninger der opfylder betingelserne for momsfritagelse efter denne bestemmelse, er omfattet af lønsumsafgiftspligten for så vidt angår den aktivitet, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4; dette som anden økonomisk virksomhed. Da der er tale om foreninger, vil disse skulle opgøre og betale lønsumsafgift iht. metode 1; grundlaget er […]

11.3.5 Velgørende arrangementer, foreningers løbende salg af varer (tøj, mad og drikke m.v.) samt festivaler, basarer etc. (Momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 og 21)

Disse to fritagelsesbestemmelser er beskrevet under ét, idet disse i praksis hænger sammen, forstået på den måde, at formål og betingelser mere eller mindre er de samme ved vurderingen af om leverancerne kan være fritaget for moms. Herudover implementere de to danske bestemmelser én og samme bestemmelse i momssystemdirektivet, herunder artikel 132, stk. 1, litra […]

11.3.5.1 Varighed

For at opnå mulighed for momsfritagelse for velgørende arrangementer, skal der ansøges om tilladelse hertil hos Skattemyndighederne. De overordnede betingelser om varighed følger af § 1 bekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 og blanketten til selve ansøgningen kan findes her. Det klare udgangspunkt er, at tilladelse skal foreligge førend et arrangement, afholdes idet tilladelse […]

11.3.5.2 Anvendelse af overskud

Det er vigtigt at arrangøren/arrangørerne fører regnskab; Regnskabet skal dokumentere, at overskuddet er anvendt iht. tilladelsen til momsfrihed og skal på skattemyndighedernes forespørgsel indsendes. Foreninger er desuden såvel bogføringspligtige efter bogføringsloven som regnskabspligtige efter årsregnskabsloven. Der skal således ved ansøgning om tilladelse til at afholde et momsfrit arrangement, redegøres for overskuddets anvendelse. Der findes talrige afgørelser omkring dette, […]

11.3.5.3 Lønsumsafgift

Foreninger der opfylder betingelserne for momsfritagelse efter denne bestemmelse, er omfattet af lønsumsafgiftspligten for så vidt angår den aktivitet, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Der findes to undtagelser hertil: Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, jf. folkeoplysningsloven, afsnit I og Amatøridræt i øvrigt (idrætsunioners aktiviteter på et andet plan end […]

11.3.6 Kulturelle institutioner o. lign. (momslovens § 13, stk. 1, nr. 6)

Modsat hovedandelen af bestemmelserne i det bagvedliggende momssystemdirektiv, så er momsfritagelsen for kulturelle aktiviteter ikke direkte anvendelse. Dette følger af EU-Domstolens dom i sag C-592/15. Udgangspunktet er, at den kulturelle sektor er fritaget for moms; Dette bortset fra den mere forlystelsesbetonede del af kulturlivet, fx teater, biografer og betaling for koncerter af enhver art. Dog […]

11.3.6.1 Aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter

Som du måske allerede er bekendt med, er man, som følge af en række domme afsagt af EU-domstolene i 2017 og 2019 nødsaget til at rykke fritagelsen for aftenskoler, fra momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, til fritagelsen for kulturelle aktiviteter. Dette således med fortsat fritagelse for lønsumsafgift, om end med en potentiel konkurrencevridende […]

11.3.6.2 Lønsumsafgift

Aktiviteter som er fritaget for moms efter denne bestemmelse, er omfattet af lønsumsafgiftspligten. Dette med undtagelse af museumsvirksomhed. Måden hvorefter lønsumsafgiften beregnes og dermed også afgiftssatsen afgøres af, hvordan virksomheden m.fl. er registreret. Du kan læse mere om lønsumsafgift i Kapitel 16 “Lønsumsafgift”.

11.3.7 Forfattere, foredragsholdere og anden kunstnerisk virksomhed (momslovens § 13, stk. 1, nr. 7)

Momsfritagelsen gælder alene aktiviteter der udøves selvstændigt og omfatter journalistisk virksomhed, forfatter- og foredragsvirksomhed, samt udøvende kunstneres aktiviteter. Det er selve frembringelsen af et værk, der fokuseres på, og ikke videreformidlingen heraf publikum; Fx vil et musikband, der ikke selv er arrangør eller medarrangør af en koncert, være momsfritaget for honoraret, mens entreindtægterne ved arrangementet […]

11.3.8 Fast ejendom (momslovens § 13, stk. 1, nr. 8 og 9)

Reglerne omkring levering af fast ejendom, er ganske komplekse og der findes ganske megen praksis på området. Vi har derfor valgt at beskrive disse i et særskilt kapitel. Du kan læse mere i kapitel 12 “Fast ejendom”.  

11.3.9 Forsikringsselskaber, mæglere etc. (momslovens § 13, stk. 1, nr. 10)

Forsikrings- og genforsikringsvirksomhed samt ydelser i forbindelse hermed, som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere, er fritaget for moms. Efter dansk praksis defineres forsikringsvirksomhed som virksomhed, hvis ydelser består i, mod vederlag, at dække bestemte risici i overensstemmelse med vilkår fastsat i en forsikringsaftale. Ifølge EU-domstolen kræver det, at der er et kontraktforhold mellem leverandøren og […]

11.3.9.1 Lønsumsafgift

Ydelser som er fritaget for moms efter denne bestemmelse, er omfattet af lønsumsafgiftspligten. Lønsumsafgiften skal beregnes med brug af metode 2, som anvendes til virksomheder, der har leverancer af finansielle ydelser.  Afgiftsgrundlaget er lønsummen, og afgiftssatsen er 15,3 % i 2023. Du kan læse mere om lønsumsafgift i kapitel 16 “Lønsumsafgift”.

11.3.10 Finansielle virksomheder, mæglere etc. (momslovens § 13, stk. 1, nr. 11)

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, fritager følgende som finansielle ydelser: Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån. Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandling herom, samt forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten. Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog […]

11.3.10.1 Underleverandørydelser

Som nævnt ovenfor, er det ikke afgørende for anvendelse af fritagelsen, hvem der leverer ydelse. Derfor kan også underleverandørers leverancer af finansielle ydelser være momsfrie. For at dette er tilfældet, skal følgende to betingelser være opfyldt: Ydelsen skal set under ét udgøre en særskilt helhed og ydelsen skal opfylde de specifikke og væsentlige funktioner for […]

11.3.10.2. Biydelse

EU-domstolen foretager en vurdering af hhv, hoved- og biyelser, når begge leveres af én og samme momspligtige person. Biydelser, som er almindelige momspligtige ydelser, der leveres sammen med de momsfrie hovedydelser, skal behandles momsmæssigt som hovedydelserne. Sådanne ekstra ydelser er alene at betragte som buiydelser efter momsloven, hvis ydelsen ikke kan anses for at udgøre […]

11.3.10.3 Særligt om låneydelser og overdragelse af fremtidige indtægter

Med udgangspunkt i EU-Domstolens afgørelse i sag C-250/21, O. Fundusz og et bindende svar fra skatterådet offentliggjort ved SKM2023.328.SR har Skattestyrelsen den 23. februar 2024 udsendt et styresignal, offentliggjort ved SKM2024.102.SR, hvoraf en praksisændring af momsfritagelsen af låneydelser følger.  Med praksisændringen vil modtagelsen af kapital mod en procentdel af fremtidige indtægter ikke længere udgøre en […]

11.3.10.4 Lønsumsafgift

Virksomheder mv., der leverer momsfrie ydelser jf. ML § 13, stk. 1, nr. 11, er lønsumsafgiftspligtige. Der skal beregnes lønsumsafgift efter metode 2. Lønsumsafgiften udgør 15,3% af lønsummen. Du kan læse mere om lønsumsafgift i kapitel 16 “Lønsumsafgift”.

11.3.11 Spil om penge (momsloven § 13, stk. 1, nr. 12)

Lotterier og lignende samt spil om penge er fritaget for moms. Fritagelsen omfatter lotterier, tombola, bankospil, tipning, lotto, skrabespil, forskellige former for odds spil, mv. Virksomheder m.fl. er derimod momspligtige af omsætning på basarer, byfester, loppemarkeder og lignende i salgsboder, herunder salg af adgang til deltagelse i: Lykkehjul Fiskedamme Skyde boder Roulettespil Spilleautomater Lotterier udøvet […]

11.3.11.1 Spilleafgift

Virksomheder, der udbyder eller afholder spil, skal betale afgift heraf. Denne afgift afhænger af, hvilken type spil, der afholdes. Der betales bl.a. afgift af lotteri udbudt af Danske Spil A/S, puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb, klasselotteri, gevinstgivende spilleautomater, kasino (også online), almennyttigt lotteri, visse lodtrækninger uden indsats mv. Som hovedregel skal alle, der udbyder spil […]

11.3.11.2 Lønsumsafgift

Virksomheder mv., der leverer varer og ydelser mod vederlag, der er fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 12, er omfattet af lønsumsafgiftspligten. Lønsumsafgiften skal opgøres efter metode 1. Afgiften udgør 6,37% af lønsummen. Virksomheder m.fl. omfattet af metode 1, skal kun registreres for lønsumsafgift, hvis de beskæftiger lønnet personale. Indehavere af […]

11.3.12 Postvæsenets omdeling af breve og pakker (momslovens § 13, stk. 1, nr. 13)

Virksomheder, der jf. postloven har forpligtet sig til at opfylde postbefordringspligten, er fritaget for moms ved levering af postydelser omfattet af postbefordringspligten. Dog er individuelt forhandlede ydelser ikke omfattet af fritagelsen. Ydelser leveret af underleverandører til ovennævnte virksomheder, er heller ikke omfattet af fritagelsen, medmindre disse underleverandører tilsvarende er omfattede af postbefordringspligten. Levering i overensstemmelse […]

11.3.12.1 Lønsumsafgift

Virksomheder m.v., der leverer ydelser, som er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 13, er ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten.

11.3.13 Salg af frimærker (tidl. momslovens § 13, stk. 1, nr. 14)

Postydelser er per 1. januar 2024 omfattet af momspligten. Momsfritagelsen gældende for salg af frimærker gælder således ikke længere.

11.3.14 Personbefordring (momslovens § 13, stk. 1, nr. 15)

Personbefordring med alle former for transportmidler er som udgangspunkt fritaget for moms jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. Omfattet af fritagelsen er transport af personer med alle transportmidler, bortset fra turistkørsel. Såfremt der ikke opkræves særskilt betaling herfor, vil transport af passagerens bagage også være omfattet af fritagelsen. Hvis der er tale om […]

11.3.14.1 Momspligt i andre lande ved turistkørsel

Ved kørsel andre lande, er det som nævnt ovenfor vigtigt at være opmærksom på, at der for personbefordring, er en undtagelse til hovedreglen hvad gælder leveringssted. Det betyder, at der skal afregnes moms efter reglerne i det land, hvor transporten udføres. Såfremt personbefordringen for noget af transporten foregår i Tyskland, skal leverancen for denne del […]

11.3.14.2 Mulighed for sektoropdeling

Virksomheder mv., der leverer både momsfri personbefordring og momspligtige ydelser, kan i visse tilfælde drage fordel af en såkaldt sektoropdeling; Reglerne om sektoropdeling følger af momsloven § 38, stk. 3, og det er muligt at anmode om en sådan opdeling hos Skattemyndighederne. Sektoropdelingen kan også blive påbudt virksomheden af myndighederne. Virksomheden kan blive tildelt en […]

11.3.14.3 Lønsumsafgift

Virksomheder, der leverer ydelser fritaget for moms i form af personbefordring, er omfattet af lønsumsafgiftspligten. Dog gælder lønsumsafgiftspligten ikke for personbefordring, når denne sker direkte til eller fra udlandet. Med udlandet forstås områder uden for det danske momsområde. Der skal som udgangspunkt beregnes lønsumsafgift efter metode 4. Du kan læse mere om lønsumsafgift i kapitel […]

11.3.15 Bedemænd (momslovens § 13, stk. 1, nr. 16)

Ydelser med nær tilknytning til begravelser og bisættelser er fritaget for moms. Hovedsageligt gælder fritagelsen for ydelser leveret af bedemænd m.fl. Som eksempler på ydelser i nær tilknytning til begravelser og bisættelser kan nævnes; udlejning af gravsted, nedsætning af urne, flytning af blomster fra kirke til gravsted, klokkeringning mv. Bestemmelsen omhandler kun ydelser. Der skal […]

11.3.16 Genbrugsbutikker (momslovens § 13, stk. 1, nr. 18)

Levering af varer fra genbrugsbutikker med almennyttigt formål er fritaget for moms. Betingelser for momsfritagelsen for genbrugsbutikker: Overskuddet skal gå fuldt ud til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Butikken må kun sælge brugte varer, der er modtaget vederlagsfrit. Butikken må kun beskæftige ulønnet, frivillig arbejdskraft. Det er en forudsætning, at overskuddet kommer en […]

11.3.15.1 Lønsumsafgift

Virksomheder m.v., der sælger ydelser, som er fritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 16, er omfattet af lønsumsafgiftspligten. Dog er kørsel med rustvogn over landegrænser fritaget for lønsumsafgift som personbefordring (ML § 13, stk. 1, nr. 15) direkte til eller fra udlandet. . Du kan læse mere om lønsumsafgift i kapitel 16 “Lønsumsafgift”.

11.3.16.1 Lønsumsafgift

Virksomheder m.v., der leverer varer fra genbrugsbutikker, som er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 18, er ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten.

11.3.17 Sammenslutninger, herunder såkaldte ”selvstændige grupper af personer” (momslovens § 13, stk. 1, nr. 19)

Bestemmelsens hensigt er at momsfritage ydelser, der oprindeligt er omfattet af momspligten, som momsfrie virksomheder, altså virksomheder som leverer momsfrie ydelser efter momslovens § 13, fx taxabestillingskontorer eller skoler af praktiske grunde, erhverv fra en ”gruppe” (sammenslutning, organisation etc.), i hvilken de er medlem; fx fordi det er hensigtsmæssigt at pulje udgifterne og resurserne i […]

11.3.17.1 Lønsumsafgift

Grupper som er fritaget for moms efter denne bestemmelse, er omfattet af lønsumsafgiftspligten. Måden hvorefter lønsumsafgiften beregnes og dermed også afgiftssatsen afgøres af, hvordan gruppen er registreret. Du kan læse mere om lønsumsafgift i kapitel 16.

11.3.18 Investeringsguld (momslovens § 13, stk. 1, nr. 20)

Man ønsker momsmæssigt at ligestille behandlingen af salg af investeringsguld med finansielle ydelser. Derfor er disse leverancer fritaget for moms. Momslovens definition af investeringsguld er guld, der handles på de specielle guldmarkeder. Herunder guld i bestemte forme og af vægt, der har en meget høj lødighed, samt guldmønter, hvis værdi afspejler guldværdien.  

11.3.18.1 Momslovens definition af investeringsguld

I momsloven forstås investeringsguld som: 1) Guld i form af en barre eller plade med en vægt, som accepteres af guldmarkederne, med en lødighed på mindst 995 tusindedele, uanset om guldet er repræsenteret ved værdipapirer. Barrer eller plader med en vægt på 1 g eller derunder er ikke omfattet af ordningen for investeringsguld. 2) Guldmønter, der er af […]

11.3.18.2 Fradrag for købsmoms

Der er som udgangspunkt ikke mulighed for fradrag af købsmomsen, da der er tale om en fritaget leverance. Dog kan der fradrages den del af købsmomsen, som kan henføres til følgende: Levering af investeringsguld til virksomheden, når dette er leveret af virksomheder, der har pålagt denne leverance afgift, Levering til virksomheden samt virksomhedens erhvervelse fra […]

11.3.18.3 Frivillig momsregistrering

Virksomheder mv., der leverer investeringsguld fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 20, kan opnå en frivillig momsregistrering, for salg af investeringsguld til momsregistrerede købere. Virksomheden skal enten fremstille investeringsguld eller omdanne guld til investeringsguld eller sædvanligvis levere guld til industrielt formål. Med dette følger en tilsvarende mulighed for fradrag af købsmomsen. […]

11.3.18.4 Lønsumsafgift

Virksomheder m.v., der leverer investeringsguld, som er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 20, er ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten.

11.3.19 Offentlige radio- og TV-foretagenders ikke-kommercielle virksomhed (momslovens § 13, stk. 1, nr. 22)

OBS: da der fra 1. januar 2022, jf. lov om radio- of fjernsynsvirksomhed ikke længere vil blive opkrævet licens, vil momsfritagelsen ikke længere blive anvendt i praksis. Yderligere gælder det, at radio- og fjernsynsudsendelser ikke er omfattet af fritagelsen for kulturelle aktiviteter. Før 1. januar 2022 var de indtægter, som radio- og TV-foretagender opkrævede af […]

11.4 Momsfrie virksomheders salg af varer (momslovens § 13, stk. 2)

For at sikre neutraliteten, skal en virksomhed m.fl. ikke opkræve moms, når denne sælger varer, hvor der ikke har været adgang til at fradrage moms i forbindelse med købet. Det betyder eksempelvis, at en læge, skole eller anden momsfri virksomhed, ikke skal opkræve moms, når denne sælger inventar, IT-hardware m.v., for hvilke der ikke har […]

11.5 Afsluttende bemærkninger

Man kan have mange holdninger til momsfritagelserne og nogle er mere formålstjenestelige og anvendelige end andre. Generelt bryder fritagelserne med det i momssystemet iboende neutratlitetsprincip og herudover er det en udfordring, at man rundt om i EU anvender og fortolker fritagelserne ganske forskelligt. En løsning kunne være udvidelse af anvendelsesområdet for reducerede momssatser, idet disse […]

12. Fast ejendom

Der er forskellige regler for hhv. salg og udlejning af fast ejendom og ved første øjekast er begge dele fritaget for moms; Det imidlertid sådan, at der skal opkræves moms ved salg af nye bygninger samt af byggegrunde, når salget sker af virksomheder m.fl. der agerer i egenskab af at være en afgiftspligtig person. For […]

12.1 Hvad er fast ejendom

Fra 1. januar 2017 gælder en fælles EU-retslig definition af begrebet fast ejendom efter momsloven. Helt overordnet defineres fast ejendom i henhold til artikel 13b i Rådets gennemførelsesforordning nr. 1042/13, forordningen gennemfører ændringer i tidligere gennemførelsesforordning nr. 282/2011. Denne definition gælder for hele momssystemsdirektivet og da forordninger er direkte gældende for EU-medlemsstaterne også for de […]

12.1.1 Afsluttende bemærkninger

Det er en kendt sag, at det inden for momsretten kan være svært at afgøre hvornår der er tale om fast ejendom, og der således gælder særlige regler, og hvornår der er tale om salg af varer og/eller ydelser omfattet af de almindelige momsregler, fx levering af løsøregenstande. Reglerne er særligt væsentlige at være opmærksomme […]

12.2 Salg af fast ejendom

I 2011 indførte man moms på salg af fast ejendom, herunder på nye bygninger og på byggegrunde – Allerede fra starten kom man skidt afsted, dette ses bl.a. i denne pressemeddelelse; Momspligten på nye bygninger og byggegrunde, forudsætter naturligvis, at salget foretages af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab. En privatperson, skal således […]

12.2.1 Hvornår opstår momspligten

Hvis salget foretages af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, skal der som udgangspunkt, opkræves moms i disse tilfælde: Byggegrunde Nye bygninger I momsloven forstås ved byggegrunde; Et ubebygget areal, som efter planloven, eller forskrifter udstedt i medfør heraf, er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger. Det er underordnet om der […]

12.2.1.1 EU Domstolens underkendelse af dansk praksis

Som oftest ser vi at EU-Domstolen har en tendens til at underkende skattemyndighedernes opfattelse og således, sagt med et gran salt, være på virksomhedernes side. Når det er sagt, så har der den seneste tid være flere domme, hvor EU Domstolens domme medfører, at skattemyndighederne med udgangspunkt i disse kan underkende fx muligheden for at […]

12.2.2 Salg af aktier og anparter

Der skal som udgangspunkt ikke opkræves moms ved salg af andele, aktier og anparter m.v. over fast ejendom; Dette gælder også aktier i ejendomsselskaber. Årsagen er, at køberen af andelene, aktierne m.v. ikke opnår en eksklusiv brugsret over den faste ejendom, men derimod selskabet der erhverver ejendommen, som har den eksklusive brugsret. Tilsvarende gælder salg […]

12.2.3 Salg af rettigheder over fast ejendom

Når en virksomhed, som agerer i egenskab af afgiftspligtig person, overdrager tinglige rettigheder over en fast ejendom og disse giver indehaveren en brugsret hertil, er der tale om salg af fast ejendom, som skal momses, hvis der er tale om salg af en ny bygning eller en byggegrund og rettigheden er givet vilkår, som kan […]

12.2.4 Salg af udlejede ejendomme – Momsfri virksomhedsoverdragelse

Reglerne om momsfri virksomhedsoverdragelse kan i visse tilfælde benyttes, når der er tale om salg af udlejningsejendomme, hvori eksisterende lejere følger med og hvor den virksomhed der erhverver ejendommen har til hensigt at drive udlejningsaktiviteten videre. Reglen gælder uanset, om der er tale om salg af en boligejendom eller salg af en frivilligt momsregistreret erhvervsejendom. […]

12.3 Momsgrundlaget ved ændret hensigt

Når ved en vurdering efter reglerne gennemgået ovenfor er vurderet, at man som virksomhed m.fl. skal opkræve moms ved salg af fx en ny bygning, skal momsgrundlaget opgøres. Normalt ville vi lægge den endelige salgspris til grund ved opgørelse af grundlaget for momsberegningen; Det er imidlertid ikke tilfældet når vi har med fast ejendom at […]

12.3.1 Ej længere muligt at tilbagebetale momsen iht. reglerne om momsreguleringsforpligtelse

Før den 1. juli 2021 var der to forskellige måder, hvorpå man kunne korrigere et uberettigede momsfradrag, opnået ved at man i første omgang opførte med henblik på salg og efterfølgende måtte overgå til momsfri udlejning til boligformål. Hele momsen kunne tilbagebetales på tidspunktet for udlejningens påbegyndelse (berigtigelse), eller reglerne for investeringsgoder kunne anvendes, altså […]

12.4 Momsfradragsret – Fast ejendom

Muligheden for momsfradrag ved indkøb og opførelse af fast ejendom følger anvendelsen af den faste ejendom. Det vil sige, hvis ejendommen skal anvendes til momspligtige formål, fx momspligtig udlejning, så har køberen adgang til momsfradrag af udgifter afholdt vedrørende den faste ejendom. Der er tilsvarende fradrag for en eventuelt be- og afregnet byggemoms. Modsat er […]

12.4.1 Særlige fradragsregler for udgifter vedrørende fast ejendom (momslovens § 39)

Når man som virksomhed m.fl. afholder momsbelagte udgifter, der vedrører opførelse af bygninger, herunder også tilbygninger, er det vigtigt at være opmærksom på, at der gælder dels specifikke regler til opgørelse af fradragsretten for moms, dels at der gælder særlige krav til dokumentationen. Selvom bestemmelsen er placeret under overskriften ”Delvis fradragsret” i momslovens kapitel 9, […]

12.4.1.1 Lokaler

Ved fordeling af lokaler i mellem, hvorimellem der skal opdeles i forhold til fordelingen af momsfradragsretten skal der skelnes mellem: Lokale anvendelse (type)   Fradragsret Lokaler der anvendes til bolig for indehaver og personale Ingen fradragsret for moms; Dette uanset om lokalerne også benyttes til brug for virksomheden.* Dette gælder i udgangspunktet også udenomslokaler, såsom […]

12.4.1.2 Hvordan skal fradragsretten opgøres?  

Fradragsretten fordeles først og fremmest efter de almindelige regler; altså fuld momsfradragsret for udgifter der alene kan henføres til lokaler der anvendes til momspligtige formål, og ingen fradragsret for udgifter der alene kan henføres til lokaler der anvendes til momsfrie formål. Når omkostningen både vedrører lokaler der benyttes blandet, det vil sige lokaler der anvendes […]

12.4.1.3 Momsfradrag for ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder

Der er fradragsret for moms af ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder i bygninger med blandede lokaler, hvis udgiften direkte vedrører virksomhedens lokaler. Moms af ombygning mv., som ikke direkte kan henføres til bygningens enkelte lokaler, kan fradrages med den andel, der svarer til forholdet mellem etagearealet af virksomhedens lokaler og bygningens samlede etageareal. Det er meget […]

12.4.1.4 Momsfradrag for anlæg, reparation, vedligeholdelse o. lign. af anden fast ejendom end bygninger

Moms af udgifter der vedrører anlæg, reparation og vedligeholdelse m.v. af anden fast ejendom end bygninger, fx grunde eller havne, kan fradrages med en andel, som opgøres efter reglerne i momslovens § 38, stk. 1 eller 2, altså enten ud fra en omsætningsfordeling eller ud fra et skøn. Du kan læse mere herom i kapitel 8 “Fradragsret”.  

12.4.2 Afsluttende bemærkninger til de særlige fradragsregler for udgifter vedrørende fast ejendom (momslovens § 39)

De danske regler er uden tvivl en fejlagtig implementering af momssystemdirektivet samt og undergives også en fejlagtig fortolkning i praksis; Momsfradragsretten begrænses, i udvidende omfang, således at danske virksomheder m.fl. har svært ved at opnå momsfradragsret for udgifter der kan henføres til fx kontorlokaler, bryggers, garager og andre lokaler der anvendes til brug for virksomhedens […]

12.4.3 Vedligehold af veje

Moms af udgifter der hidrører vedligeholdelse af veje, der benyttes ved tilkørsel til såvel en registreret landbrugsvirksomheds beboelsesbygninger som til virksomhedens driftsbygninger, kan fradrages med 2/3 af momsen. Bestemmelsen gælder teoretisk kun for landbrugsvirksomheder, men der vil næppe være noget til hinder for, at man for moms af udgifter afholdt af andre typer virksomheder, benytter […]

12.5 UDLEJNING AF FAST EJENDOM

Som nævnt er udlejning af fast ejendom er som udgangspunkt fritaget for moms, dette uanset om der er tale om udlejning til boligformål eller udlejning til erhvervsmæssige formål; Virksomheder m.fl. kan dog frit vælge at lade sig momsregistrere, når der er tale om udlejning af fast ejendom til erhvervsmæssige formål. Der skal anmodes særskilt om […]

12.5.1 Hvornår er der tale om udlejning af fast ejendom?

Helt grundlæggende består udlejning af fast ejendom i, at ejeren af en fast ejendom mod betaling af leje og for en aftalt periode overlader lejeren brugsretten og retten til at udelukke andre fra at anvende det lejede. Det betyder således, at lejeren, for en nærmere aftalt periode, mod betaling skal tildeles retten til følgende: Råderetten […]

12.5.1.1 Udlejning af kursus-, selskabs- og mødelokaler og lignende i hoteller, idrætshaller m.v.

Udlejning af kursus-, selskabs- og mødelokaler og lignende i hoteller, restaurationer, forsamlingshuse, beboerforeningers selskabslokaler, idrætshaller mv. er som udgangspunkt omfattet af momsfritagelsen for udlejning af fast ejendom. Dette dog under forudsætning af, at udlejer ikke tilbyder servering i lokalerne. Ved levering af samlede events, undervisning eller andre arrangementer m.v., der omfatter møde- og undervisningslokaler mv. […]

12.5.2 Hvornår er der tale om udlejning af fast ejendom til boligformål?

I de fleste situationer er det ikke vanskeligt at vurdere om der er tale om udlejning af fast ejendom til boligformål; om end det på visse områder har været oppe og vende flere gange i dansk praksis. Tilbage i 1998 afsagde Øster Landsret en dom, der omhandlede en ejendom, som var udlejet til Udlændingestyrelsen til […]

12.5.3 Særlige regler for udlejning af sommerhuse

Der gælder helt særlige regler for udlejning af sommerhuse; Reglerne følger af dansk praksis og har ikke hjemmel i EU-retten. Uanset dette, kan danske afgiftspligtige personer, altså virksomhed eller ej, udleje sommerhuse uden moms, uanset varigheden eller hvorvidt hele huset stilles til rådighed for lejeren eller ej. Grundlæggende gælder selvfølgelig, at der skal oppebæres indtægter […]

12.5.4 Leverancer og betalinger forbundet med udlejning

Når virksomheder m.fl. udlejer fast ejendom indgås ofte aftale om levering af sekundære leverancer, hvoraf de fleste er tæt forbundet med lejeaftalen. Det altovervejende udgangspunkt er, at den momsmæssige behandling af de sekundære leverancer, følger den momsmæssige behandling på hovedleverancen; Hvis huslejen er uden moms vil det således være udgangspunktet, at faktureringen af fx p-plads […]

12.5.4.1 Depositum

Det er ikke atypisk, at der i forbindelse med indgåelse af en lejeaftale skal indbetales et depositum og fx tre måneders forudbetalt husleje. Udgangspunktet er, at depositum behandles på samme måde som huslejen rent momsmæssigt; Altså hvis der er tale om udlejning til boligformål eller momsfri erhvervsmæssig udlejning, skal der ikke opkræves moms af huslejen. […]

12.5.4.2 Afståelsesvederlag (nøglepenge)

Ved afståelse af lejemål indgås der i visse tilfælde aftale om betaling af et afståelsesvederlag (nøglepenge). Dette vederlag kan enten erlægges af nuværende eller forestående lejer, afhængig af situationen. Udgangspunktet iht. dansk praksis er at, der ikke skal opkræves moms af afståelsesvederlag. Dette følger af en dom fra Vestre Landsret, afsagt i 2006, SKM2006.614.VLR. Sagen […]

12.5.4.3 Tillægsydelser – El, vand, varme, p-plads, garager m.v.

Ved indgåelse af lejeaftaler følger der ofte forskellige tillægsydelser med, fx i form af vand og varme, rengøring, p-plads og/eller viceværtydelser.

12.5.4.3.1 El, vand og varme m.v.

Hvis udgifter til el, vand og varme m.v. inkluderet i huslejen, vil disse udgifter være at betragte som leverancer der er så nært forbundet med lejen, at de skal behandles på samme måde som lejen behandles rent momsmæssigt; Altså, viderefakturering uden moms, hvis der ikke opkræves moms af huslejen og viderefakturering med moms, hvis der […]

12.5.4.3.2 P-plads, garager o. lign.

Parkeringspladser skal som el, vand og varme, behandles momsmæssigt som hovedleverancen; Altså, viderefakturering uden moms, hvis der ikke opkræves moms af huslejen og viderefakturering med moms, hvis der opkræves moms af huslejen. Hvis leje af parkeringsplads opkræves særskilt ved lejer, skal der opkræves moms. Dette følger af principper fra EU-Domstolens sag C-392/11, hvori EU-Domstolen blandt […]

12.6 Administration af fast ejendom og særlige regler for ejerforeninger

Der gjald tidligere en momsfritagelse for administration af fast ejendom, men denne er ophørt med virkning fra 2011 og i forhold til ejerforeninger, så findes der en hel særlig praksis, hvorefter disse kan lade sig momsregistrere, uanset at der alene er tale om viderefakturering af udgifter 1:1.

12.6.1 Administration af fast ejendom

Administration af fast ejendom er momspligtig efter momslovens hovedregel om levering mod vederlag. Driften af et fælles ventelistesystem for flere boligorganisationer er momspligtig, hvis den der leverer ydelsen, ikke selv ejer de lejebolig som er omfattet af ventelisten. Dette følger af SKM2011.426.SR.

12.6.2 Særlige regler for ejerforeninger

Der findes en afgørelse fra 1997, hvor den tidligere Told- og Skattestyrelse anerkender, at en ejerforening kan momsregistreres. Afgørelsen er ikke offentlig tilgængelig, men er gengivet i Skattestyrelsens Juridiske Vejledning afsnit D.A.3.1.4.4. Der var tale om en ejerforening, der på vegne af medlemmerne afholdte en række udgifter, som denne viderefakturerede hertil. Foreningen bestod nærmere bestemt […]

12.7 Ydelser i forbindelse med fast ejendom

Momssystemdirektivets artikel 47 bestemmer, at leveringsstedet for ydelser i forbindelse med fast ejendom, er det sted, hvor den faste ejendom er beliggende. Det betyder, at der, for ydelser i forbindelse med fast ejendom, skal afregnes moms i det EU-land, hvor den faste ejendom er beliggende. Når det først er konkluderet, at der er tale om fast […]

13. Særlige regler

I dette afsnit tager vi et kig på reglerne omkring indenlandsk omvendt betalingspligt, formidlingsydelser samt rejsebureauer/rejsearrangører, brugtmoms og udtagningsmoms, byggemoms samt momsfri virksomhedsoverdragelse.

13.1 Indenlandsk omvendt betalingspligt

Normalt kender vi ”mekanismen” omvendt betalingspligt fra handel over landegrænser, men man har fundet det nødvendigt og formålstjenesteligt at benytte reglerne på indenlandske transaktioner også. Dette primært for at undgå momssvig, herunder særligt såkaldt karruselsvig. Det er nemlig sådan, at man ved at benytte reglerne om omvendt betalingspligt; hvor man således flytter momsopkrævning fra sælgeren […]

13.1.1   Opsummering – Indenlandsk omvendt betalingspligt

Som nævnt er disse regler kommet for at blive, og for at opsummere kort: Omvendt betalingspligt gælder både for virksomheder med momspligtige og momsfrie aktiviteter; men kun for afgiftspligtige personer. Betalingen af moms foregår ens, uanset om købet sker hos udenlandske eller danske virksomheder; altså efter reglerne om omvendt betalingspligt (køberen betaler momsen). Virksomheder uden […]

13.2 Formidlingsydelser (momslovens § 4, stk. 4)

Når en formidler af en ydelse handler i eget navn men for en andens regning, anses formidleren selv for at have modtaget og leveret den pågældende ydelse; Fx når en lejer indgår en aftale med formidleren, således at formidleren – og ikke udlejeren – bliver forpligtet af aftalen overfor lejeren. Handler formidleren i fremmed navn og for […]

13.2.1 Formidling af momsfritagne ydelser

Hvis formidleren handler i eget navn, og den formidlede ydelse er fritaget for moms, så vil både leveringen af ydelsen fra den første sælger til formidleren og leveringen af ydelsen fra formidleren til slutkunden som udgangspunkt være momsfrie. Når en formidler fx leverer billetter til et momsfritaget arrangement, vil disse billetter være momsfritagne på samme måde, som hvis det […]

13.2.2 Elektronisk leverede ydelser via internettet (platforme)

Når en formidler leverer elektronisk leverede ydelser via fx en markedsplads eller portal, formodes det, at formidleren formidler disse ydelser i eget navn, men for udbyderen af disse ydelsers regning; Dette medmindre det modsatte kan bevises. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det er muligt at identificere, hvem der, for så vidt angår moms, […]

13.2.3 Formidling i eget navn

Når en formidler af en ydelse handler i eget navn men for en andens regning, anses formidleren selv for at have modtaget og leveret den pågældende ydelse. Disse regler gælder også, når formidlingen omhandler vouchers.

13.2.3.1 Formidling af vouchers til ét formål i andens navn

Hvis overdragelsen af en voucher til ét formål foretages af en virksomhed, der handler i eget navn, vil overdragelsen blive betragtet som en levering af de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til; Altså som en leverance af de underliggende varer og ydelser.

13.2.3.2 Formidling af vouchere til flere formål i andens navn

Hvis en voucher til flere formål overdrages af en anden virksomhed m.fl. end den virksomhed, der foretager den afgiftspligtige transaktion, skal der betales moms af enhver levering af ydelser, der kan identificeres, såsom reklameydelsen. Det vil med andre ord sige, at formidlere af vouchere til flere formål skal betale moms efter de almindelige regler om […]

13.3 Rejsebureauvirksomhed

Særligt i forbindelse med rejsebureauvirksomhed er der i en række tilfælde taget stilling til, hvorvidt rejsebureauet handlede i eget navn. Afgørelsen af, om virksomheden handler i eget navn, foretages på baggrund af en samlet vurdering af alle relevante forhold vedrørende leveringen, herunder navnlig karakteren af virksomhedens kontraktlige forpligtelser overfor kunderne. Af forhold/kriterier, som efter praksis kan tillægges […]

13.3.1 Ordningen omfatter

De særlige regler gælder for alle virksomheder, institutioner m.fl., der sælger eller formidler rejseydelser i eget navn. Det er således ikke kun egentlige rejsebureauer, der er omfattet, men også arrangører af ”kør selv-ferier”, kunstrejser, sprogrejser og studieture m.v. Det er alene transaktioner inden for EU, som er udført af arrangører, der handler i eget navn […]

13.3.2 Formidlere

Formidlere, der handler i eget navn men for en andens regning, er også omfattet. Formidleren anses i den forbindelse for at have videresolgt rejsen i eget navn. En formidler handler i eget navn, når fx en arrangør alene indgår aftale med formidleren, således at kun formidleren – og ikke den oprindelige leverandør – bliver forpligtet […]

13.3.2.1 Situationer, hvor arrangøren ikke handler i eget navn over for den rejsende

Hvis arrangøren i forbindelse med bestilling af rejsen anvender den rejsendes navn, vil der ikke være tale om, at arrangøren handler i eget navn. Det samme vil være gældende, hvis arrangøren ikke selv fastsætter prisen for de leverancer der indgår i pakken. Hvis arrangøren sælger togbilletter til den rejsende i togselskabets navn, vil arrangøren være […]

13.3.3 Leverings- og momsbeskatningsstedet for pakkerejsen

Ved anvendelse af særordningen for rejsebureauer er leveringsstedet det land, hvor arrangøren har enten sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted, som leverer ydelsen. Hvis arrangørens økonomiske virksomhed er i Danmark, vil leveringstedet af pakkerejsen altså være Danmark, og der vil skulle betales dansk moms.

13.3.4 Momsgrundlag og beregning

Når virksomheder m.fl. leverer pakkerejser, som er omfattet af særordningen, er momsgrundlaget avancen på rejsen. Altså forskellen mellem de udgifter, der er afholdt til sammensætning af rejsen, der kommer den rejsende direkte til gode, og den betaling, der opkræves. Momsen skal beregnes på grundlag af arrangørens faktiske fortjeneste af solgte pakkerejser. Ved opgørelsen af momsgrundlaget […]

13.3.5 Arrangørens fradragsret

Arrangøren kan som nævnt ikke fradrage momsen af de leverancer, der kommer den rejsende direkte til gode og dermed videresælges. Arrangøren har heller ikke mulighed for momsrefusion (du kan læse mere herom i kapitel 8 “Fradragsret”). Derved vil momsen af de enkelte ydelser fortsat blive betalt i forbrugslandet (destinationslandet), og der vil kun blive betalt […]

13.3.6 Særlige faktura- og regnskabskrav

Faktura Ydelser, der er omfattet af særordningen, skal faktureres i henhold til særlige regler: Der må ikke angives momsbeløb eller andet, hvoraf momsen kan udregnes, på fakturaen. Den samlede pris for rejsen skal fremgå af fakturaen, herunder prisen inklusive Samtidig skal der tydeligt angives på fakturaen, at særordningen for rejsebureauer er anvendt. Det kunne eksempelvis […]

13.3.7 Rejser uden for EU samt delleverancer uden for EU

De særlige beregningsregler gælder kun for rejser inden for EU. Salg af pakkerejser til Egypten, England og andre lande uden for EU sidestilles med eksport, og der skal derfor ikke beregnes og opkræves dansk moms af disse. Værdien heraf skal dog medtages i rubrik C på momsangivelsen. Hvis der sælges rejser, der indeholder rejsemål såvel indenfor […]

13.4 Brugtmomsordningen

Brugtmomsordningen er en frivillig ordning, som kan anvendes ved salg af brugte varer. Formålet med ordningen er, at momsen kan beregnes på grundlag af avancen, og at man herved kan undgå at betale moms af en vare to gange.  Grunden til dette er, at momsregistrerede virksomheder m.fl. ved køb af brugte varer af fx privatpersoner […]

13.4.1 Beregning af momsgrundlaget (bortset fra for brugte personbiler)

Som udgangspunkt findes der to metoder til at beregne momsgrundlaget ved brug af brugtmomsordningen (der gælder andre regler for brugte personbiler, se mere herom i afsnit 13.4.2), hhv. den individuelle opgørelse af købs- og salgspris og samlemetoden.   Jf. momsloven § 70, skal momsgrundlaget ved anvendelsen af brugtmomsordningen være 80 % af virksomhedens avance ved […]

13.4.1.1 Metode 1

Individuel opgørelse af købs- og salgspris – anvendes, når varens individuelle købs- og salgspris er kendt. Ved brug af denne metode er momsgrundlaget 80% af forskellen mellem varens købs- og salgspris. Hvis købsprisen overstiger salgsprisen, beregnes der ikke brugtmoms, og den negative moms kan ikke fradrages. Hvis momsbeløbet derimod er positivt, medtages det i regnskabet […]

13.4.1.2 Metode 2

Samlet periodevis opgørelse af køb- og salgspris – Anvendes når varens individuelle køb- og salgspris ikke er kendt, fx ved samlet køb/salg af flere varer, fx ved opkøb af dødsboer Momsgrundlaget udgør 80% af den samlede forskel mellem det køb og salg, som virksomheden har haft i momsperioden. Eksempel på momsgrundlag ved den periodevise opgørelse: […]

13.4.2 Brugtmomsordningen ved salg af brugte personbiler

De almindelige momsregler anvendes til opgørelse af salgsmomsen. Altså er momsgrundlaget = vederlaget eksklusive moms. Herefter kan sælgeren af bilen foretage et beregnet fradrag i momsbeløbet, som udregnes på følgende måde: Momssatsen i procent (varierer fra land til land) x sælgers indkøbspris Er bilen købt i et andet EU-land, anvendes momssatsen i det pågældende EU-land […]

13.4.3 Generelle fakturakrav ved brug af brugtmomsordningen

Fakturaen skal leve op til de almindelige krav (læs mere om generelle fakturakrav i kapitel 9 “Bogføring, angivelse, diverse mv.”. Der må ikke angives et momsbeløb eller øvrige oplysninger på fakturaen, hvorudfra momsbeløbet kan beregnes. Samtidig skal det fremgå af fakturaen, at varen er solgt via af brugtmomsordningen. Eksempler på sætninger, som Skattemyndighederne selv har […]

13.4.3.1 Afregningsbilag

Ved køb af brugte varer fra privatpersoner og ikke registrerede virksomheder, skal virksomheden udstede et afregningsbilag i forbindelse med købet. Afregningsbilaget skal også indeholde de oplysninger, der kræves for almindelige fakturaer. Samtidig skal den ikke-momsregistrerede sælger, fx en privatperson, attestere rigtigheden af oplysningerne i afregningsbilaget. Hvis dette ikke er muligt, skal virksomheden være i besiddelse […]

13.4.4 Generelle regnskabskrav ved brug af brugtmomsordningen

Virksomheden, der benytter brugtmomsordningen, skal føre særskilt regnskab for: Varer, der sælges efter de almindelige momsregler Varer, der sælges efter ordningen om individuel opgørelse af købs- og salgspriser Varer, der sælges efter ordningen om periodevis opgørelse Brugte biler, der sælges efter brugtmomsordningen Ordning Regnskabskrav Momsangivelse Individuel opgørelse Regnskabet skal for hver vare indeholde: ·      Lagernummer […]

13.5 Udtagningsmoms

Reglerne om udtagningsmoms benyttes i mange sammenhæng, bl.a. ved udtagning af varer fra den momspligtige virksomhed i de tilfælde, hvor virksomheden har opnået hel eller delvis fradragsret ved indkøbet, fremstilling m.v. af varerne. Reglerne om udtagning gælder også fast ejendom samt udtagning af ydelser. Den velkendte kantinemoms har bl.a. hjemmel i udtagningsreglerne. Ved udtagning forstås […]

13.6 Byggemoms

Der gælder særlige regler for moms ved byggeri, og der skelnes overordnet mellem “byggeri for egen regning” og “byggeri for fremmed regning”. Byggemomsen betales på samme måde, som udtagningsmomsen – altså ved en ekstra indbetaling af salgsmoms, medmindre virksomheden har fuld fradragsret for momsen. Når byggevirksomheder leverer byggearbejder m.v. mod vederlag, skal der betales moms […]

13.7 Momsfri virksomhedsoverdragelse (momslovens § 4, stk. 5)

Reglerne om momsfri virksomheds overdragelse er en værns-regel og skal ikke fortolkes indskrænkende, på samme vis som momsfritagelserne i momslovens § 13, stk. 1. Formålet med reglen er, at man undgår at løbe den unødige risiko, der er ved, at sælger opkræver momsen på vegne af staten, når køberen kan fradrage momsen, og denne således […]

13.7.1 Hjemmelsgrundlag

Det følger af hovedreglen i momslovens § 4, at salg af aktiver er omfattet af momspligten, når der er fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling mv. af aktivet. Momslovens § 4, stk. 5 bestemmer imidlertid, at en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse er fritaget for moms. Følgende betingelser skal være opfyldt, førend undtagelsen om momsfri […]

14. Kursusvirksomhed o. lign.

Udkommer senere.

16. Lønsumsafgift

Virksomheder m.fl., der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, skal i visse tilfælde registreres for/og afregne lønsumsafgift. Lønsumsafgiftsgrundlaget og den lønsumsafgiftssats, der skal betales, afhænger dels af hvilken type ”virksomhed”, man driver; En forening, en organisation, en almindelig virksomhed (I/S, ApS, A/S osv.) og dels af, hvilken aktivitet man udøver. Virksomheder […]

16.1 LØNSUMSAFGIFTEN – EN DANSK AFGIFT

Lønsumsafgiften blev indført i Danmark den 1. juli 1990, dette som led i omlægning af dele af erhvervsbeskatningen. Lønsumsafgiften omfattede initialt udelukkende den finansielle sektor og udgjorde 2%, beregnet på et grundlag af den samlede lønsum +90%. Udover lønsumsafgiftsloven var den finansielle sektor også omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven, herunder den så kaldte ”ambi”, som på daværende […]

16.2 Hvem er omfattet af lønsumsafgiftspligten

Virksomheder, organisationer, foreninger m.fl. som er fritaget for moms for udøvelsen af følgende aktiviteter er omfattet af lønsumsafgiftspligten: Aktivitet og momsfritagelse Hvem der er omfattet Hvem er undtaget Sundhedssektoren, herunder leverancer fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 Læger, tandlæger, psykologer, psykiatere og speciallæger, zoneterapeuter, optikere og mange flere.   Offentlige virksomheder; Fx […]

16.3. På hvilket grundlag skal lønsumsafgiften afregnes og hvordan

Der findes fire metoder hvor efter lønsumsafgiften opgøres og afregnes. Hovedreglen er metode 4, som gælder lønsumsafgiftspligtige virksomheder m.fl. med undtagelse af foreninger, fonde og organisationer samt virksomheder m.fl. der udbyder spil om penge, forsikrings- og finansielvirksomhed og virksomheder der importerer og udgiver aviser. Du kan læse mere om de enkelte metoder, herunder beregningsgrundlag og […]

16.3.1 Metodernes prioritering

Metodernes anvendelse skal prioriteres således: Metode 3 har forrang for metode 1, 2 og 4: Det betyder, at metode 3 skal benyttes, uanset hvordan virksomheden der importerer og/eller udgiver aviser er organiseret. Metode 2 har forrang for metode 1 og 4; Det betyder, at organisationsformen i sig selv ikke er afgørende. Dette illustreres bl.a. i […]

16.3.2 Metode 4 – Hovedreglen

Virksomheder omfattet af metode 4 er bl.a. sundhedssektoren, taxa- og rutebilsvirksomheder samt bedemænd. Afgiftsgrundlaget er lønsummen +/- virksomhedens over-/underskud. Over-/underskud opgøres som det skattemæssige resultat før finansielle poster, fx renter. Det skattemæssige over-/underskud, før finansielle poster opgøres ved, at korrigere for ikke-fradragsberettigede omkostninger, private andele og med skattemæssige afskrivninger, samt finansielle poster, som fx renter, […]

16.3.3 Metode 1 – Fonde, foreninger og organisationer

Virksomheder omfattet af metode 1 er bl.a. fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, ejerforeninger m.fl. samt virksomheder der udbyder spil om penge. Afgiftsgrundlaget er lønsummen og hvis virksomheden m.fl. således ikke har nogle lønnede medarbejdere, skal denne ej registreres og afregne afgift. Afgiftssatsen udgør i 2023 6,37%; satserne justeres jævnligt, men ikke nødvendigvis årligt. Afgiften skal angives og betales […]

16.3.4 Metode 2 – Forsikrings- og finansielle virksomheder

Virksomheder omfattet af metode 2 er bl.a. banker, spare- og pensionskasser, investeringsforeninger kreditforeninger samt kredit- og finansieringsvirksomheder. Herudover forsikringsvirksomheder og forsikringsmæglere samt rådgivere m.fl. der leverer momsfrie corporate financeydelser. Afgiftsgrundlaget er lønsummen og hvis virksomheden m.fl. således ikke har nogle ansatte, skal denne ej registreres og afregne afgift. Afgiftssatsen udgør i 2023 15,3%; satsen justeres […]

16.3.4.1 Anvendelse af foreløbig fradragsprocent ved opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget

Der er nye regler på vej, disse følger af lov nr. 832 af 14. juni 2022, § 11, der i lønsumsafgiftsloven indsætter en bemyndigelse til skatteministeren til i lønsumsafgiftsbekendtgørelsen at fastsætte regler om, hvilken foreløbig fradragsprocent for moms virksomheder, der betaler lønsumsafgift efter metoden for finansielle virksomheder, skal anvende ved opgørelsen af lønsumsafgift, og om […]

16.3.5 Metode 3 – Virksomheder der importerer og udgiver aviser

Virksomheder omfattet af metode 3 er virksomheder der importerer og udgiver aviser, se  skema i afsnit 16.2 “Hvem er omfattet af lønsumsafgiftspligten”, hvor det bl.a. beskrives hvad der forstås ved aviser. Afgiftsgrundlaget er omsætningen fra salg af aviser og perioden er kvartalet. Afgiftssatsen udgør i 2023 3,54%. Satsen justeres jævnligt, om end ikke nødvendigvis årligt. […]

16.4 Afsluttende bemærkninger

Lønsumsafgiften er for nogle virksomheder m.fl. let at administrere, om end naturligvis endnu en afgift der skal betales. For andre er den tung og bøvlet; Dette særligt for virksomheder inden for den finansielle sektor, der oprindeligt blev fritaget for moms bl.a. grundet de udfordringer, der er forbundet med at opgøre momsgrundlaget. Disse virksomheder er i […]

17. Punkt- og energiafgifter m.v.

Afsnittet indeholder en overordnet beskrivelse af grundlæggende regler m.v. inden for afgiftsområdet. Udover punkt- og energiafgifter, kan du læse om reglerne om spilleafgift af spil uden indsats. Sidstnævnte er væsentlige for virksomheder, der udbyder konkurrencer for offentligheden uden betaling for deltagelse. Du kan læse mere om disse regler i afsnit 17.10 “Afgifter på service o. […]

17.1 Indledende bemærkninger og afgifternes historie

Punktafgifter blev allerede indført i Danmark i 1887 ved den første lov om afgift på spiritus. Der eksisterer altså en efterhånden lang historik og praksis i Danmark vedrørende afgiftssystemet. Et regelsæt, der derfor inden indførelsen af EU’s afgiftssystem var godt og vel implementeret i både dansk retspraksis og i danske afgiftspligtige personers ageren. I 1993 […]

17.1.1 Generelt om punktafgifter

Punktafgifter pålægges varer – altså fysiske produkter samt energiprodukter m.v. såsom elektricitet, gas, olie osv. For så vidt angår sidstnævnte, kan der være adgang til godtgørelse; Godtgørelsen sker via momsangivelsen. Du kan læse mere herom i afsnit 17.10 “Energi- og vandafgifter“.  Herudover godtgøres erlagte afgifter alene ved eksport, svind, brækage o. lign. af visse punktafgifter. […]

17.1.2 Punktafgift på varer

Punktafgifter opkræves som udgangspunkt, når varen fremstilles, ved tidspunktet for import fra lande uden for EU eller tidspunktet for modtagelse af varen fra andre EU-lande. Der findes dog særlige registreringformer, som har den effekt, at virksomheden m.fl. kan vente med at betale afgiften, til varen videresælges. Modsat moms er punktafgiften en enkeltledsafgift – det betyder, […]

17.1.3 Dækningsafgift

I nogle tilfælde indgår afgiftspligtige varer i en ikke-afgiftspligtige vare. Her skal der betales en såkaldt dækningsafgift. Det vil fremgå af den enkelte lov.

17.1.4 Punktafgifter og moms

Vær opmærksom på, at punktafgifterne indgår i momsgrundlaget. Altså skal der også betales moms af de fleste punktafgifter.  

17.1.5 To formål med punktafgifterne

Afgifternes formål kan deles op i to; adfærdsregulering og fiskale formål. På den ene side indfører man afgifter på varer og ydelser, som man i mere eller mindre grad ønsker, at befolkningen reducerer deres forbrug af. På den anden side giver afgifterne en ekstra indtægt til statskassen.  

17.2 Afgiftssystemet i Danmark

I Danmark skal virksomheder mv., som handler med punktafgiftspligtige varer, registreres. Virksomheder mv. kan registreres som enten oplagshaver, varemodtager, vareafsender mv., alt efter, hvordan deres rolle er i transaktionen. Grunden til, at virksomheder m.fl., skal registreres er, at man ved salg og transport af punktafgiftspligtige varer skal give anmeldelse herom samt eventuelt betale punktafgiften ved […]

17.3 Registreringsformer

Afgiftssystemet er bygget op på en sådan måde, at virksomheder, der importerer, modtager, sælger og producerer afgiftspligtige varer skal registreres. Disse registreringer er forskellige alt efter, hvilken rolle virksomheden har i transaktionen. Derfor er det vigtigt at fastlægge, hvilken af de nedenstående, som bedst beskriver virksomheden, inden registreringen foretages. Som udgangspunkt skal virksomheder mv., der […]

17.3.1 Forskellen på oplagshaver og varemodtagere

Virksomheder m.fl., der skal betale punktafgift af afgiftspligtige varer i Danmark, som udgangspunkt enten registreres som oplagshaver eller varemodtager (herunder evt. autoriseret eller midlertidig). Forskellen på de to er, at virksomheder mv., der registreres som oplagshaver, først betaler afgiften ved afsendelse fra deres lager, hvorimod virksomheder, der registreres som varemodtager, betaler afgiften ved indførslen af […]

17.3.2 Oplagshaver

Som hovedregel skal virksomheder, der fremstiller, forarbejder eller modtager punktafgiftspligtige varer fra andre EU-lande eller importerer fra steder uden for EU, registreres eller autoriseres som oplagshaver. Registreringen har den virkning, at virksomheden kan modtage og oplægge punktafgiftspligtige varer, herunder udlevere disse varer til andre oplagshavere, uden at varerne overgår til forbrug. Skattestyrelsen skal godkende lokaler, […]

17.3.3 Varemodtager

Virksomheder eller personer, der, i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv, modtager varer fra udlandet, eller som selv hente ikke afgiftspålagte varer i udlandet, skal registreres som varemodtagere. Der findes ingen krav for at kunne blive registreret som varemodtager. Virksomheder mv., som er registrerede som varemodtagere, kan i forlængelse heraf fungere som både autoriseret modtager, […]

17.3.4 Midlertidig varemodtager

For nogle afgiftspligtige varer, er det muligt at blive registreret som midlertidig varemodtager. Denne registrering vil afgrænses til enten en nærmere bestemt mængde, en enkelt leverandør eller en nærmere bestemt periode. Modsat registreringen som varemodtager, er der krav til at kunne registreres som midlertidig varemodtager. Det er kun virksomheder, institutioner eller personer, der lejlighedsvist som […]

17.3.5 Autoriseret modtager

Fra den 13. februar 2023 er der indført en ny registreringsform, som gælder for varer inden for de harmoniserede afgifter (tobak, alkoholholdige drikkevarer og mineralolie). Registrering gælder virksomheder eller personer, der som led i deres erhverv indfører disse afgiftspligtige varer fra andre EU-lande. Registreringen skal foreligge inden varerne indføres, og med den følger også en […]

17.3.6 Midlertidig autoriseret modtager

Hvis virksomheder eller personer i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv lejlighedsvist modtager beskattede varer fra andre EU-lande, kan de registreres som midlertidige autoriserede modtagere. På samme måde som for autoriserede modtagere skal registreringen foreligge inden, at varetransporten startes. Derudover skal virksomheden mv. angive varerne hos den danske Skatteforvaltning og i samme forbindelse indbetale punktafgiften.

17.3.7 Vareafsender

Virksomheder mv., der, i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv, afsender varer, som er importeret fra lande uden for EU, til andre EU-lande, kan registreres som vareafsender. Ordningen gælder varer, som er afgiftspligtige under det harmoniserede afgiftssystem. Ved registreringen skal virksomheden mv. samtidig stille sikkerhed for betaling af afgifter hos den danske Skatteforvaltning, inden varerne […]

17.3.8 Autoriseret afsender

Fra den 13. februar 2023 er der indført en ny registrering, som gælder for varer inden for de harmoniserede afgifter (tobak, alkoholholdige drikkevarer og mineralolie). Registrering gælder virksomheder eller personer, der som led i deres erhverv leverer disse afgiftspligtige varer til andre EU-lande. Registreringen skal foreligge inden varerne afsendes, og med den følger også en […]

17.3.9 Midlertidig autoriseret afsender

Såfremt virksomheder mv. lejlighedsvist afsender afgiftspålagte varer til andre EU-lande, kan de registreres som midlertidig autoriseret afsender. Registreringen og anmeldelse af varen skal foreligge afsendelse af varen.

17.3.10 Registrering af udenlandske virksomheder og fiskale repræsentanter

Kun hvis og såfremt der er hjemmel til det i den enkelte punkafgiftslov, kan Skatteforvaltningen stille krav til, at udenlandske virksomheder udpeger en fiskal repræsentant eller registreres for punktafgift. Dette vil som udgangspunkt være tilfældet for de afgifter, der er omfattet af det harmoniserede regelsæt. Der vil derfor være stor sandsynlighed for, at danske virksomheder, […]

17.4 Angivelse

Som hovedregel er angivelsesperioden kalendermåneden. For visse afgifter vil dette dog afvige. Udgangspunktet er, at der skal indberettes og angives senest den 15. i måneden efter afgiftsperiodens udløb.

17.5.1 Fjernsalg til private i andre EU-lande

Virksomheder i andre EU-lande, der sælger punktafgiftspligtige varer til privatpersoner i Danmark, skal tilsvarende registreres for denne her i landet, såfremt virksomhedens fjernsalg til andre EU-lande overstiger EUR 10.000 om året. Ved fjernsalg forstås varer der forsendes fra det pågældende land til privatpersoner i Danmark. Vær opmærksom på, at denne regel gælder uanset, at virksomheden […]

17.5.1.1 Fjernsalg af varer, der er afgiftspligtige efter det harmoniserede regelsæt

Inden vareafsendelsen skal leverandøren autoriseres som oplagshaver eller registreres som varemodtager i bestemmelseslandet, uanset omsætningens størrelse. Leverandøren skal desuden stille sikkerhed for, at de relevante punktafgifter betales i bestemmelseslandet. Begge dele gøres, inden varerne afsendes.

17.5.1.2 Fjernsalg af varer, der er afgiftspligtige efter nationale regler

I denne bog gennemgås reglerne i de enkelte EU-lande ikke. I stedet vil vi i dette afsnit fremlægge reglerne, der gælder, når virksomheder mv. fra andre EU-lande via fjernsalg sælger varer, der er afgiftspligtige efter national lov, til danske private forbrugere. Følgende virksomheder mv., som har fjernsalg af varer pålagt national punktafgift til private i […]

17.5.2 Køb af punktafgiftspligtige varer fra andre EU-lande

Ved køb af punktafgiftspligtige varer fra lande uden for EU skal virksomheder m.fl. forhåndsanmelde købet samt betale afgiften, inden leverandøren afsender varen. Der er særlige forhold, som gælder enkelte af de punktafgiftspligtige varer. Skattestyrelsen har lavet en vejledning til anmeldelse og betaling ved køb af punktafgiftspligtige varer fra andre EU-lande, som du kan læse her.

17.5.3 Import af punktafgiftspligtige varer

Ved køb af punktafgiftspligtige varer fra lande uden for EU skal virksomheder mv. forhåndsanmelde købet samt betale afgiften, inden leverandøren afsender varen. Der er særlige forhold, som gælder enkelte af de punktafgiftspligtige varer. Skattestyrelsen har lavet en vejledning til anmeldelse og betaling ved køb af punktafgiftspligtige varer fra lande uden for EU, som du kan […]

17.5.4 Eksport af punktafgiftspligtige varer og godtgørelse

Virksomheder mv., der eksporterer punktafgiftspligtige varer til lande uden for EU, kan have mulighed for at få godtgørelse for den betalte punktafgift. Måden hvorpå godtgørelsen søges afhænger af: 1. om virksomheden m.v. er registreret inden for punktafgiftssystemet, og 2. om afgiften er underlagt det harmoniserede eller nationale system. Registrerede virksomheder mv. angiver det godtgørelsesberettigede beløb […]

17.6 Harmoniserede afgifter

Særligt for de harmoniserede afgifter gælder det, at der på EU-plan er fastsat en minimumssats. Derfor kan den fastsatte afgift i hvert EU-land ikke være lavere end denne minimumssats. Den kan derimod godt være højere end minimumssatsen. Som registreret virksomhed kan der fremstilles, opbevares og handles varer omfattet af det harmoniserede afgiftssystem med andre registrerede […]

17.7 Nationale afgifter

Som nævnt ovenfor er de nationale afgifter underlagt et andet system. Dette vil særligt have betydning, når virksomheder mv. handler med punktafgiftspligtige varer i andre EU-lande, som er omfattet af national ret. Her vil den udenlandske virksomhed naturligvis ikke kunne anvende EU-retsinstanser. Samtidig kan der ikke støttes ret på EU-retten, og man må i stedet […]

17.8 Punktafgifter

Leverandører af punktafgiftspligtige varer kan ved opgørelsen af momsgrundlaget se bort fra den del af dividenden på anmeldte fordringer i et konkursbo, som opnås efter konkurslovens § 96, dvs. det som privilegeret krav anmeldte punktafgiftsbeløb, jf. momslovens § 27, stk. 6, 2. punktum. En punktafgiftsregistreret vareleverandør, der anmelder den del af et varetilgodehavende, der udgør punktafgiften, som […]

17.9 Godtgørelse punktafgifter – andre tilfælde end eksport

Som nævnt i afsnit 17.5.4 Eksport af punktafgiftspligtige varer og godtgørelse, godtgøres erlagte punktafgifter som udgangspunkt i forbindelse med eksport af varer; Som eksport anses såvel eksport til andre EU-lande som til lande uden for EU. Herudover kan visse typer af afgifter godtgøres i andre tilfælde end ved eksport. Reglerne afhænger af det specifikke vareområde. […]

17.10 Energi- og vandafgifter

Virksomheder m.fl. kan som udgangspunkt få godtgjort energi- og vandafgifter. Godtgørelsen tages via momsangivelsen og opgøres på baggrund af de fakturaer, virksomheden modtager fra fx vandværker, elforsyningsvirksomheder, mv.  

17.10.1 Hvornår godtgøres energiafgifter  

Adgangen til godtgørelse bestemmes ud fra: Virksomhedens momsregistrering (fuld, delvis eller ingen) Virksomhedens branchekode Virksomhedens forbrug samt rette omkostningsbærer Ad 1) Virksomheder, der ikke har en dansk momsregistrering, for eksempel grundet hverv eller etableringssted, kan ikke få godtgjort hverken energi- eller vandafgift. Der er tale om væsentlig konkurrencefordrejning samt økonomiske uhensigtsmæssigheder, herunder også i forhold […]

17.10.2 Godtgørelse af el- og vandafgift

Virksomheder der er registreret for moms, vil have adgang til godtgørelse af afgift: i det omfang, de har fradragsret for moms, fakturaen er udstedt til virksomheden og virksomheden selv er forbruger af energi, brændsel eller vand. Ad 3. punkt er dette særligt relevant for virksomheder mv., som har momspligtig udlejning af fast ejendom. Eftersom det […]

17.10.3 Faldgrupper

Skatteministeriet offentliggjorde i 2022 en Rapport, der giver et overblik over ubevidste fejl foretaget af danske virksomheder. 3 ud af 14 punkter omhandler energiafgiftsområdet. Der er således ingen tvivl om, at forenklinger samt lempelser bør og da også bliver prioriteret, dette også som led i den grønne omstilling. Herudover skal man være opmærksom på de […]

17.10.4 Fremtiden

Som på så mange andre områder er det umuligt at spå om fremtiden. En ting er imidlertid sikkert, og det er, at debatten omkring den grønne skatteform fylder meget, og da også mere end forventet som følge af krigen i Ukraine. Udspillet er i udgangspunktet, at der skal indføres højere og mere ensartede afgifter på […]

17.10.5 Overskudsvarmeafgift  

I forhold til overskudsvarmeafgiften er det imidlertid en helt anden sag, her sker der ting og sager i 2022, og virksomheder omfattet af disse regler skal derfor være opmærksomme. For overskudsvarme baseret på gas, olie, affald og kul nedsættes overskudsvarmeafgiften fra 51,00 DKK/GJ til 25 DKK/GJ (2018 niveau) per 1. januar 2022. Herudover indføres en […]

17.11 Afgifter på serviceydelser o. lign.

Der skal også betales afgift af bl.a. forsikringsydelser, online casino spil og spil uden indsats. For så vidt angår spil uden indsats er det noget som virksomheder m.v. skal være opmærksom på, når der udbydes konkurrencer, fx via Facebook, hjemmeside, i vinduet eller i lokalavisen. Afgiften er 17,5 %, og det er udbyderen af konkurrencen, […]

18. Told

Helt grundlæggende, så betales der told ved import af visse varer som leveres fra steder uden for EU. Told er som moms en afgift af forbrug, herunder en afgift af varer der frigives til fri omsætning og forbrug i et givent toldområde. Det betyder, at der principielt alene skal opkræves told af varer, der leveres […]

18.1 Overordnede retskilder

EU’s Toldkodeks, er ”hovedloven” inden for EU’s toldlovgivning. Toldkodekset er ratificeret ved Forordning (EU) nr. 952/2013 og forordningen fastsætter de generelle regler og procedurer for varer, der føres ind i eller ud af EU’s toldområde, tilpasset til moderne handelsmodeller og kommunikationsværktøjer. EU-Toldkodeksen hænger sammen med de tilhørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter (vedtaget af Europa-Kommissionen i henhold til forordningen og har overordnet til […]

18.2 Grundlæggende forudsætninger for import og eksport

Virksomheder m.fl. skal være opmærksom på, at inden du erhvervsmæssigt importerer varer fra eller eksporterer varer til lande uden for EU (gælder også Grønland og Færøerne) og evt. søger om en toldbevilling, skal din virksomhed registreres som importør eller eksportør. Registreringen er nødvendig for, at en virksomhed kan indgive importangivelser. Når en virksomhed bliver importørregistreret, tildeles automatisk et […]

18.2.1 Import af varer

Når en virksomhed importerer varer, skal der ikke alene betales told, der skal også betales eventuelle andre afgifter, herunder punkt- og miljøafgifter samt importmoms. For så vidt angår importmomsen, så kan virksomheder der importerer varer og benytter disse til momspligtige formål opnå fradrag for den importmoms der skal beregnes eller betales, i det omfang virksomheden […]

18.2.2 Eksport af varer

For at kunne eksportere varer skal virksomheden som udgangspunkt være eksporttørregistreret; Dette gælder også ved returnering af varer, når varerne skal sendes uden for EU. Varer kan ikke eksporteres uden tolddokumenter. Det er vigtigt at være obs på mulige toldbevillinger m.v. da man herved potentielt kan spare told og andre afgifter ved genimport. Selv om […]

18.2.3 REX REGISTRERING

En sidste ting som er relevant at nævne, er REX registrering – REX står for Registered Exporter System og er et system, hvor man som eksportør skal registrere sig for at kunne udstede et oprindelsesbevis. Danske eksportører med varer af EU-præferentiel oprindelse og danske eksportører, som videresender varer med præferentiel oprindelse, kan søge om at […]

18.3.1 Aftaler

En stor del af toldlovgivningen bygger på aftaler og bevillinger; Aftaler i form af bilaterale frihandelsaftaler mellem EU og lande uden for EU. Disse aftaler supplerer de U’s bilaterale frihandelsaftaler supplerer de globale handelsaftaler, som forhandles i Verdenshandelsorganisationen (WTO). Det primære formål med EU’s frihandelsaftaler er at forbedre EU-virksomheders adgang til vigtige markeder uden for EU […]

18.3.2 Bevillinger

Tilsvarende med momsen ønsker man ikke at beskatte varer, der ikke forbruges inden for EU og af bl.a. denne årsag findes en række bevillinger, der kan opnås ved ansøgning hos Toldstyrelsen. En toldbevilling giver virksomheden der søger adgang til at benytte en eller flere af de fordele, der er i toldlovgivningen. Der findes såkaldte stående […]

18.4 Hvordan opgøres tolden?

Den told der skal betales af en given varer bestemmes ud fra hhv. den samlede toldværdi og toldsatsen.

18.4.1 Toldsatsen

Ved bestemmelse af den toldsats der skal opkræves lægges der vægt på en lang række elementer; herunder varens objektive egenskaber og karakteristika. En vares toldsats afhænger af den toldtarif varen lander i samt varens oprindelse. Når vi bestemmer en varers toldsats, kalder vi det at tariferer; ved at tariferer finder vi således den relevante toldkode […]

18.4.2 Toldværdien

Toldværdien er sammen med tariferingen af varen og varens oprindelse udgangspunktet for, at betale korrekt told. Når man som virksomhed ved, hvad det er for en vare, man ønsker at importere, og hvor varen stammer fra, skal man som det næste være bekendt med eller have tilstrækkelige oplysninger til at kunne opgøre varens værdi, for at finde frem til […]

18.4.2.1 Bevilling til forenklet beregning af toldværdien

Når du skal beregne en vares toldværdi, kan det være, at du ikke kan dokumentere alle udgifter på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen, eller at en præcis beregning vil være en tung administrativ byrde. I sådanne tilfælde kan du på visse betingelser søge om en bevilling til forenklet beregning af toldværdien.

18.5 Hvordan betaler man told

Der skal betales importmoms og told af varer der importeres til EU fra lande uden for EU; Dette imidlertid alene som udgangspunkt af varer der frigives til fri omsætning inden for EU. I forbindelse med, at en virksomhed bliver importørregistreret, skal der tages stilling til, hvordan man ønsker og kan betale told mv. Måden og […]

18.6 FRISTER VEDRØRENDE TOLDSKYLD OG ANSVAR

Importøren har selv ansvaret for korrekt tarifering af sine varer, også selvom tariferingen overlades til en professionel toldagent eller speditør. Det er vigtigt at være obs på, at vejledende rådgivning fra SKAT heller ikke sikrer virksomheden mod senere efteropkrævning som følge af fejltarifering. Fristen er 3 år regnet fra toldskyldens opståen. Fristen er dog 10 år […]

18.7 CBAM

CBAM (carbon border adjustment mechanism) er en ny miljøtold på energitunge 3.landsvarer, som EU per 1. oktober 2023 har indført; I perioden 1. oktober 2023 til 31. december 2025 skal der alene indberettes oplysninger til brug for dataindsamling. Betalingspligt på de udvalgte varegrupper indtræder først 1. januar 2026. Mekanismens formål er at afgiftsbelægge CO2 indlejret […]

18.7.1 Indberetning

Indberetning i overgangsfasen (1. oktober 2023 – 31. december 2025) Virksomheden, der importerer varer omfattet af indberetningspligten, skal indberette informationer om varernes mængde af CO2 emissioner. Denne information skal altså som udgangspunkt modtages fra leverandøren af varen. Hvis det ikke er muligt at modtage denne information, kan der i stedet anvendes standardværdier. Disse kan dog […]

18.8 Afslutning

Mange virksomheder finder toldreglerne ganske kompliceret, uanset kan det være en god idé at sætte sig ind i dem, i hvert fald for virksomheder der handler med varer og EU’s grænser, som er pålagt told og eventuelle andre afgifter. Ift. sidstnævnte er det nemlig således, at visse typer af punktafgifter fastlægges efter toldtarifkoden; en forkert […]

19. Straf

Som rådgivere bliver vi ofte spurgt til, hvorvidt og hvordan ledelse, direktion, bestyrelse mv. kan ende med at hæfte for betaling af moms og afgifter og eventuelle bøder relateret hertil. Som udgangspunkt hæfter ledelse, direktion, bestyrelse mv. ikke, medmindre man har handlet groft uagtsomt eller med forsæt, og har et egentligt ledelsesansvar i det daglige. […]

19.1 Generelt om kontrol- og straffesager og hjemmel

Som udgangspunkt er det Skatteforvaltningens ansvar, at moms, afgifter og told bliver angivet og betalt korrekt. Til det formål findes en række kontrolbestemmelser, som Skatteforvaltningen under visse forudsætninger kan tage i anvendelse, herunder kontrolsager, påbud, kontrolbøder, renter, mv. Reglerne om kontrol findes i de enkelte moms-, told- og afgiftslove. De anvendes i kombination med de […]

19.1.1 Hvem hæfter i sager vedr. moms-, told- og afgifter?

Som udgangspunkt anvendes de selskabsretlige regler for hæftelse af gæld; altså afhænger hæftelse af selskabsformen. Der gælder dog særlige hæftelsesregler for:  lønsumsafgift, udvalgte punktafgifter,  virksomheder, der deltager i en momskarrusel,  virksomheder, der er del af en fællesregistrering samt  unddragelse af moms for private aftagere af ydelser. Du kan læse mere herom i Skattestyrelsens juridiske vejledning […]

19.1.2 Generelt om kontrolsager hos virksomheden

Nedenfor gennemgås den generelle proces ved kontrolsager på moms-, told og afgiftsområdet for hhv. forud anmeldte og uanmeldte kontroller.  Jf. momslovens § 74 har told- og Skatteforvaltningen til enhver tid adgang til at foretage kontrol af virksomheders mv. (både momsregistrerede virksomheder og andre virksomheder mv., som Skatteforvaltningen har en formodning om, er moms-/afgiftsregistreringspligtige) lokaler, regnskaber, […]

19.1.3 Proces ved kontrolsager

Reglerne vedrørende proces ved kontrolsager findes, udover i de bestemmelser, der er at finde i de relevante afgiftsmæssige love, i retssikkerhedsloven. Heri hjemles bl.a., at Skatteforvaltningen kun undtagelsesvist har adgang til at udføre kontrol i privat bolig, såfremt virksomheden udøves herfra. Herudover, at Skatteforvaltningen har mulighed for at foretage kontrol af offentlige tilgængelige områder, herunder […]

19.1.4 Varsling

Som udgangspunkt skal virksomheden underrettes, forinden Skatteforvaltningen indleder en kontrolsag. Underretningen skal være skriftlig, samt angive tid og sted for kontrollen. Herudover skal varslingen beskrive formålet med kontrollen samt begrundelsen for, at kontrollen udføres. Varslingen skal derudover beskrive, at den modtagende part har mulighed for at gøre indsigelse. Fristen herfor må ikke være under 7 […]

19.1.5 Aftalt kontrol

Ved aftalte, forud varslede kontroller aftales tidspunktet med den virksomhed mv., der er udtaget til kontrol. Dette gælder især situationer, hvor gennemgang af materialet foretages på virksomhedens adresse. Aftalte kontroller forsøges at planlægges således, at det ikke vil være til hinder for den udtagne virksomheds daglige erhvervsvirksomhed. 

19.1.6 Ejeren af virksomheden eller den ansvarlige daglige ledelses ansvar ved kontrolsager samt påbud og tvangsbøder

Ved kontrolsager skal virksomhedens mv. indehavere og ansatte være behjælpelige i processen.  Såfremt påbud udstedt af Skatteforvaltningen ikke efterleves i forbindelse med kontrollen, kan forvaltningen udstede ejeren af virksomheden eller den ansvarlige daglige ledelse daglige bøder.  Bøderne, som udstedes til ejeren af virksomheden eller den ansvarlige daglige ledelse, udstedes, indtil at påbuddet efterleves. 

19.2 Generelt om straffesager

Generelt gælder der forskellige særregler hvad angår straf samt betingelser for strafansvar i de forskellige moms-, told- og afgiftslove. Grundlæggende findes der dog en række ”handlebetingelser”, hvilke som udgangspunkt er strafbare, hvis disse handlepligter ikke overholdes. Det gælder; Pligten til at angive korrekt  Oplysningspligt – fx i forbindelse med kontrolsager som gennemgået ovenfor Registreringspligt  Dokumentationspligt  […]

19.2.1 Proces ved straffesager

Såfremt en medarbejder i Skatteforvaltningen efter en kontrolsag har mistanke om, at en virksomhed mv. har overtrådt lovgivningen i en sådan grad, at der er tale om en strafbar overtrædelse, skal sagen sendes til vurdering hos Skatteforvaltningens straffesagsenhed. Det kan dog kan først ske, når der er truffet afgørelse i den pågældende sag. Virksomheden mv. […]

19.2.2 Selvinkriminering

Helt generelt gælder der i kontrol- og straffesager oplysningspligt – altså har den afgiftspligtige person oplysningspligt, og skal fremlægge de oplysninger, som Skatteforvaltningen beder om at få tilsendt. Dette følger af skattekontrollovens § 1 ff. Såfremt Skatteforvaltningen har konkret mistanke om, at personen (virksomheden m.fl.), der ellers er omfattet af oplysningspligten, kan findes skyldig i […]

19.3 Sanktioner

Strafudmåling er begrænset til sager, hvor der er tale om grov uagtsomhed (alene strafbart med bøde) eller forsæt (strafbart med bøde eller fængsel ). Dog har Skatteforvaltningen mulighed for at gøre brug af andre sanktioner, så som renter, uagtet at der ikke er tale om forsæt eller grov uagtsomhed.  I de følgende afsnit gennemgås de […]

19.3.1 Sanktionsniveau ved moms-, punkt- og lønsumsafgiftssager

Der anvendes sanktioner i form af normalbøder i sager, hvor der ikke straffes med fængsel. Det omfatter overtrædelser begået ved grov uagtsomhed, eller forsæt til unddragelse, hvis strafsubjektet er en juridisk person, fx et selskab. Slutteligt omfatter det sager, hvor strafsubjektet er en fysisk person, fx en enkeltmandsvirksomhed eller et medlem af ledelsen, der har […]

19.3.1.1 Straf ved medvirken til momsunddragelse ved udstedelse af urigtig faktura (momssvig)

Forsætlig udstedelse af falske og fiktive fakturaer (ML § 81, stk. 4) Medvirken til momsunddragelse ved forsætlig udstedelse af en urigtig faktura straffes med bøde eller fængsel op til 1 år og 6 måneder, såfremt der som led i virksomhed forsætligt udstedes en urigtig faktura eller anden urigtig dokumentation for levering eller køb af varer […]

19.3.1.2 Straf ved medvirken til momsunddragelse ved køb af varer eller ydelser til underpris (momssvig)

Medvirken til momsunddragelse ved køb af varer eller ydelser til underpris hvorved forstås, at sælger ikke opfylder dennes forpligtelse til at afregne moms, altså at betaling for varen eller ydelsen ikke indeholder et momsbeløb straffes med bøde eller fængsel op til 1 år og 6 måneder, såfremt der som led i virksomhed aftages varer eller […]

19.3.2 Sanktionsniveau ved punktafgiftssager

Fra 1. januar 2020 er sanktionsniveauet i punktafgiftssager hævet, så det svarer til niveauet for moms- og lønsumsafgiftssager. Der findes en særskilt minimumsgrænse på 100.000 kr. for fængselsstraf, denne er 250.000 kr. ved moms- og lønsumsafgift. For forsætlig unddragelse af punktafgifter begået før 2020 beregnes bøden på følgende måde: For unddragelse på 30.000 kr. og […]

19.3.3 Sanktionsniveau ved toldsager

For toldsager beregnes eventuelle bøder forskelligt, afhængig af om der er tale om legal eller illegal varetrafik, samt hvilke varer, det unddragne beløb omhandler. Herudover gælder de almindelige forvaltnings- og strafferetlige betingelser, herunder regler om forsæt eller grov uagtsomhed. Se eventuelt EU-Domstolens dom i sag C-653/22.

19.3.3.1 Illegal varetrafik (smuglerisager)

For handel med højt beskattede varer, punktafgiftspligtige varer samt guld og sølvvarer og smykker, som med forsæt ikke er angivet til told- og Skatteforvaltningen, beregnes bøden til 2 gange det unddragne beløb. For andre varer, som med forsæt ikke er angivet til told- og Skatteforvaltningen, beregnes bøden til 1 gange det unddragne beløb. For handel […]

19.3.3.2 Legal varetrafik

Ved urigtig angivelse til fortoldning ved legal varetrafik beregnes bøden i tilfælde af forsæt til 1 gang den unddragne told, punktafgift og moms, der ikke kan fradrages, og 10 % af den moms, der kan fradrages. I tilfælde af grov uagtsomhed beregnes bøden til halvdelen af det beregnede beløb, der udregnes ved samme metode som […]

19.3.4 Ordensbøder generelt

I tilfælde af overtrædelser af ordensmæssig karakter, herunder en overtrædelse, som ikke leder til uberettiget vinding, eller det ikke kan bevises, at en eventuel unddragelse overstiger minimumsgrænserne (se mere herom i afsnit 19.2.1), vil der udstedes såkaldte ordensbøder. Ordensbøder gives fx ved for sen angivelse, manglende indberetning af EU-salgslisten, uregistrerede virksomheder med negativt momstilsvar, manglende […]

19.3.5 Fængselsstraf

Gerningstidspunkt før 1. januar 2024 Moms- og lønsumsafgiftssager Hvis der er tale om forsætlig unddragelse begået af en fysisk person, og unddragelsen samlet set er over 250.000 kr., kan den pågældende straffes med fængsel. Punktafgiftssager Hvis der er tale om forsætlig unddragelse begået af en fysisk person, og unddragelsen samlet set er over 100.000 kr., […]

19.3.6 Selvanmeldelse

Ved selvanmeldelse i moms- og afgiftsstraffesager, forstås den situation, hvor den pågældende, herunder virksomheden, personen m.v. eller dennes revisor, advokat m.v. frivilligt henvender sig til Skatteforvaltningen med anmodning om at berigtige fejl, fx via almindelige kontakt såsom brev eller mail eller hvor den pågældende eller dennes repræsentant på vegne af virksomheden m.fl. har berigtiget fejlen […]

20. Opdateringer og kurser hos Koan

Seminar om indirekte skatter 23. maj kl. 9:30-13:30