Ph test indsæt
3. Hvem skal registreres for moms, told og afgifter
Der gælder forskellige regler for, hvem der skal registreres, og hvordan man skal registreres; Pligter og muligheder afhænger af, hvilken type virksomhed m.fl. man driver. I skemaet nedenfor har vi angivet de mest gængse former for registreringer.
Den måde, man skal lade sig registrere på, afhænger af, hvilken type registrering man skal bruge. Mange registreringer sker via virk.dk, mens andre registreringer og anmodning om bevillinger til forskellige ordninger sker direkte på skat.dk, via TastSelvErhverv. Hvis du fx skal registreres for moms eller lønsumsafgift du gå på virk.dk, det samme gælder en importør- og eksportørregistrering, mens du skal søge forskellige toldbevillinger og registrering efter OneStopShop ordningerne direkte i TastSelvErhverv.
| Registrerings-type (pligt) | Registreringsgrænse og form | Note |
| Moms | Almindelig momsregistrering
Pligt til at lade sig registrere, hvis den momspligtige omsætning overstiger 50.000 DKK ekskl. moms over en periode på 12 måneder. Mulighed for at lade sig momsregistrere frivilligt, hvis registreringsgrænsen på de 50.000 DKK ikke overstiges; En frivillig registrering gælder for en periode på minimum 2 kalenderår Udlejning af fast ejendom – Frivillig registrering Herudover er der mulighed for at lade sig frivilligt momsregistrering for udlejning af fast ejendom; dette så længe der ikke er tale om udlejning til boligformål. En frivillig momsregistrering gælder for en periode på minimum 2 kalenderår. Andre former for registrering Der gælder andre særlige former for registrering inden for momsloven, herunder bl.a. frivillig registrering for køb og salg af investeringsguld, fællesregistrering og sektoropdeling (påbud og anmodning). Begge anvendes i brancher, der både har momspligtige og momsfrie aktiviteter. Du kan læse mere om sektoropdeling i kapitel 8 Momsfradrag og mere om fællesregistrering i afsnit xx i dette kapitel |
Der findes 3 afregningsfrekvenser; månedsmoms, kvartalsmoms og halvårsmoms. Ved første registrering, er udgangspunktet, at man kommer på kvartalsmoms, medmindre man forventer en omsætning > 55 mio. DKK de første 12 mdr. Man kan også vælge at komme på månedsafregning; fx hvis man ved, at man har mange udgifter og gerne vil have den købsmoms, man bliver opkrævet af danske leverandører, hurtigere retur.
Hvis man handler med varer over landegrænser, er det en god idé at lade sig hhv. importør og eksportørregistrere med det samme, hvis man ved, man på et tidspunkt skal handle med lande uden for EU. De betingelser, der gælder i henhold til dansk praksis i forhold til at opnå en fællesregistrering, ses at være uproportionale set i forhold til EU-lovgivers hensigt og således også andre landes. Se bl.a. Landsskatterettens kendelse, SKM2002.64.LSR. |
| Lønsumsafgift | De fleste virksomheder, der er fritaget for moms, er omfattet af pligten til at afregne lønsumsafgift; Fx Foreninger, læger, tandlæger, finansielle virksomheder, bedemænd, visse undervisningsinstitutioner og virksomheder, der leverer persontransport. Herudover er virksomheder, der udgiver og importerer aviser, omfattet af lønsumsafgiftspligten.
Grundlæggende gælder det, at virksomheder m.fl., der er omfattet af lønsumsafgiftsloven, skal have en omsætning på mere end 80.000 DKK over tolv måneder, førend virksomheden er registrerings- og betalingspligtig. |
Selvom virksomheder m.fl. principielt er omfattet af lønsumsafgiftspligten, er det alligevel ikke alle, der skal registreres og afregne denne. Fx er de fleste undervisningsvirksomheder, som er fritaget for moms, også fritaget for lønsumsafgift, grundet undervisningsaktiviteten. Du kan læse mere i kapitel 16 om lønsumsafgift.
Der er ingen fordele ved at være lønsumsafgiftsregistreret; Dette fx til sammenligning med en momsregistrering, hvor man samtidig har adgang til at fradrage købsmomsen, som er en fordel for den registrerede. |
| Afgifter | Der findes flere former for registrering, som kan variere afhængigt af:
Generelt er disse registreringer alene relevante for virksomheder m.fl., der handler med varer. Som varer betragtes fx også el, vand og varme. Herudover skal affaldsdeponiringscentraler m.v. være obs på regler og registrering. Registreringstypen har betydning for, hvornår og hvordan afgiften skal betales til skattemyndighederne Per 1. januar 2023 er der indført to nye registreringsformer som henholdsvis autoriseret afsender og autoriseret modtager; Disse gælder registreringer efter mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven. Herudover kan virksomheder m.fl. opnå fordele ved at lade sig registrere sig under ordningen ”Fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter”. Du kan læse mere herom i kapitel 17xx Punkt- og Energiafgifter |
De gængse registreringsformer er:
Oplagshaver, herunder typisk virksomheder der:
Varemodtager, herunder virksomheder der:
Man kan også blive registreret som midlertidig varemodtager; Denne mulighed gælder dog kun inden for de harmoniserede afgifter; tobak, alkoholholdige drikkevarer og mineralolie og herudover for chokoladeafgift og emballageafgift. Denne registrering betyder, at virksomheden m.fl. kan modtage en nærmere bestemt mængde varer fra en leverandør inden for en nærmere bestemt periode. Leverancen kan ske som en eller flere forsendelser. Det er vigtigt at være obs på, at transporten af varerne skal anmeldelses på forhånd. |
| Told | Der findes mange typer af bevillinger og registreringer efter toldlovgivningen. Generelt er registreringer og bevillinger efter toldlovgivningen alene relevante for virksomheder, der handler med varer.
For almindelige danske virksomheder m.fl. er hhv. importørregistrering og eksportørregistreringen de vigtigste. Herudover vil der hen over de kommende år løbende blive åbnet op for et mindre bureaukratisk og administrativt tungt toldsystem. Fx vil det formentligt allerede i efteråret 2023 være muligt at overføre data på en ny måde til toldmyndighederne i stedet for de klassiske fil-overførsler; I hvert fald når vi taler eksport. |
Vær obs på, at der skal anmodes særskilt om disse bevillinger. Du kan læse mere om udvalgte i kapitel 18 Told.
Som nævnt under moms i dette skema, skal man være obs på at lade sig importør- og eksportør registrere med det samme, såfremt man køber eller sælger varer i/til lande uden for EU. Du kan læse mere om de forskellige registreringer her. |
Du kan også læse mere om de forskellige registreringstyper m.v. i de enkelte afsnit vedrørende hhv. lønsumsafgift (kapitel 16 Lønsumsafgift), afgifter (kapitel 17 Punkt- og Energiafgifter) og told (kapitel 18 Told).
3.1 Momsregistreringspligten
I mange andre dele af skattelovgivningen har det en betydning, om man fx driver virksomhed i form af enkeltmandsvirksomhed, selskab, forening, organisation m.v. Dette er imidlertid ikke udgangspunktet i momsloven; Her er det først og fremmest af afgørende betydning, om man kan karakteriseres som en afgiftspligtig person, der driver økonomisk virksomhed efter momsloven. Kort sagt, kan der være tale om alle former for virksomhed, forening m.v. der, ved at gennemføre levering af varer og/eller ydelser, opnår indtægter af en vis varig karakter. Du kan læse mere om begreberne i kapitel 2 Grundlæggende principper og momsens historie.
3.1.1 Momsregistreringsgrænse
Virksomheder m.fl. der jf. ovenfor:
- Agerer i egenskab af afgiftspligtig person,
- driver økonomisk virksomhed og
- har en momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 DKK over en tolvmåneders periode.
Det er uden betydning for pligten til at lade sig momsregistrere, om leverancerne er i DK, i andre EU-lande eller i 3.lande. Det er også uden betydning, om leverancerne sker til privatpersoner, virksomheder, institutioner m.v.
Grundforudsætningen for at forestå momspligtige leverancer er først og fremmest at få en almindelig momsregistrering; Herefter vurderes det, om andre registreringer er relevante at tilføje. Det kunne fx være en OneStopShop registrering ved salg til privatpersoner i andre EU-lande over nettet eller en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom til erhvervsmæssige formål.
Man er pligtig til at lade sig momsregistrere mindst 8 dage før, man påbegynder at drive momsregistreringspligtig virksomhed. Det er reelt sådan, at man ikke kan opkræve moms, førend man er gyldigt momsregistreret, og man må forvente, at det tager 8 dage at blive momsregistreret.; Hvis man er i en situation, hvor man er momspligtig men endnu ikke er blevet registreret og har anmodet herom, da er det skattemyndighedernes holdning, at man kan opkræve moms, uanset momsregistreringen ikke er faldet på plads. Det anbefales, at det anføres på fakturaen, at man er under registrering ved Erhvervsstyrelsen.
Den danske momsregistreringsgrænse er en af de laveste i hele EU og medfører, at mange meget små virksomheder m.fl. bliver ramt af pligten til at opkræve moms, opfylde specifikke fakturakrav samt lave momsangivelser og således udarbejde momsregnskaber.
Inden for EU spænder grænserne for, hvornår man skal momsregistreres bredt; Som det er i dag, er den laveste tærskel 5.000 EUR mens den højeste udgør 88.500 EUR. Dette alene skaber konkurrencedrejning. For så vidt angår den danske momsregistreringsgrænse på de 50.000 DKK er der da også ræson i at hæve denne; dette af mange årsager men blandt andet grundet den tunge mængde af administration, der påhviler virksomheder, som er registreret for moms.
3.1.2 Momsregistreringspligt – Køb og salg i/til udlandet og i Danmark ved køb efter reglerne om indenlandsk omvendt betalingspligt
Udover ovenstående registreringsgrænse skal danske virksomheder m.fl. være opmærksomme på, at der er momsregistreringspligt ved køb af varer og ydelser i udlandet.
En virksomhed m.fl., der således ikke er momsregistreringspligtig, fordi denne har en momspligtig omsætning, der ligger under 50.000 DKK over en tolvmåneders periode, er alligevel momsregistreringspligtig, hvis den køber varer i andre EU-lande samt ydelser i andre EU-lande eller i lande uden for EU. En dansk virksomhed m.fl., kan også være momspligtig, hvis den køber varer omfattet af de særlige regler om indenlandsk omvendt betalingspligt. Se kapitel 3.1.2x Indenlandsk omvendt betalingspligt.
Reglerne er beskrevet med udgangspunkt i hovedreglerne, og der kan således gælde andre regler i særlige tilfælde; Fx for så vidt angår ydelser omfattet af det såkaldte udnyttelseskriterie; Reklameydelser, arbejdsudlejning, revisions- og advokatydelser etc. – Du kan læse mere herom i kapitel 5 Hvor og hvornår skal momsen betales. Eller ydelser omfattet af andre særregler såsom catering, korttidsudlejning af transportmidler, hotelovernatninger, salg af adgang til konferencer samt særlige varetyper, herunder visse punktafgiftspligtige; Fx alkohol og energiprodukter. Du kan læse mere herom i kapitel 14 Kursusvirksomheder og arrangementer samt kapitel 17 Punkt- og Energiafgifter.
3.1.2.1 Køb af varer
3.1.2.1.1 I Danmark – Reglerne om indenlandsk omvendt betalingspligt
Når man som momsfri virksomhed køber visse typer af varer i Danmark af leverandører, der overvejende handler med andre virksomheder (afgiftspligtige personer), kan man risikere selv at skulle afregne salgsmoms i forbindelse med sit køb. Årsagen er, at forpligtelsen til at afregne moms flyttes fra sælgeren af varerne til køberen.
Reglerne om indenlandsk omvendt betalingspligt gælder kun udvalgte varetyper (se skema nedenfor), og man må sige, at reglerne er kommet for at blive, hvilket giver rigtig god mening.
I forhold til selve momsregistreringen skal man være opmærksom på, at man kan blive registreringspligtig, hvis man ikke allerede er momsregistreret, når man køber varer fra en dansk leverandør, som er omfattet af reglerne om indenlandsk omvendt betalingspligt. Du kan læse mere herom i Kapitel 11xx Fritagelser og i Kapitel 13xx Særlige regler.
3.1.2.1.2 I andre EU-lande
Når man som virksomhed m.fl. køber varer i andre EU-lande, er det som udgangspunkt køberen i Danmark, der skal betale moms. Den moms, der skal betales, kaldes erhvervelsesmoms. Hvis man allerede er momsregistreret, skal der betales erhvervelsesmoms fra første køb hos en EU-leverandør. Hvis man derimod ikke er momsregistreret, fx fordi man driver momsfri virksomhed, eller fordi man ikke har overskredet momsregistreringsgrænsen på de 50.000 DKK, skal man først registreres, når man køber varer i andre EU-lande for mere end 80.000 DKK i det løbende og foregående kalenderår. Dette medmindre der er tale om køb af varer, som er omfattet af punktafgiftsreglerne for energiprodukter (med undtagelse af visse former for levering af gas), alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt forarbejdet tobak eller varer købt efter de særlige brugtmomsregler. Hvis dette er tilfældet, skal man registreres fra og med første erhvervelse. Du kan læse mere om brugtmomsreglerne i kapitel 13xx Særlige regler og mere om Energi- og Punktafgifter i kapitel 17.
Husk at oplyse virksomhedens momsnummer (CVR-/SE-nr.) til leverandøren – Ellers risikerer du en faktura med lokal moms, som du ikke kan trække fra
Leverandøren skal bruge et gyldigt momsnummer i et andet EU-land for at kunne udstede en faktura uden lokal moms. Momsnummeret skal fremgå af fakturaen inkl. Landekode; DK12345678 og det bør fremgå at man som køber er betalingspligtig for momsen. Du kan læse mere herom i kapitel 9xx Bogføring, angivelse, fakturering m.v.
Man kan også vælge at lade sig frivilligt momsregistrere, hvis købet af varer i andre EU-lande ikke overstiger 80.000 DKK over den nævnte periode.
Du kan læse mere om, hvordan man beregner, angiver og fradrager erhvervelsesmomsen i kapitel 9xx Bogføring, angivelse, fakturering m.v.
3.1.2.1.3 I lande uden for EU
Når man køber varer fra virksomheder o.a. uden for EU, skal der som udgangspunkt be- og eventuelt afregnes importmoms. Importmomsen er fradragsberettiget i det omfang, man benytter de importerede varer til momspligtige formål; Hvis man således køber varer i lande uden for EU og fx benytter disse til produktion eller videresalg af momspligtige varer eller til indretning af kontorer i en fuldt ud momspligtig virksomhed, har man fuld fradragsret for importmomsen. I disse tilfælde vil man importmomsen udgøre 0,00 DKK netto, i det denne går ind og ud på én og samme momsangivelse.
Når man som virksomhed m.fl. køber varer i lande udenfor EU, skal man som udgangspunkt være registreret for import. Importregistrering bør ske samtidig med, at man lader sig momsregistrere, Hvis dette imidlertid ikke er sket, kan man gå ind og tilføje denne via virk.dk. Man skal bare være opmærksom på, at man enten selv skal betale momsen upfront til skattemyndighederne for at få varerne frigivet i tolden, eller alternativt at en speditør eller anden 3. part betaler på vegne af virksomheden; formentlig mod betaling af udlægsprovision. I samme ombæring betales for eventuel told og andre afgifter. Der er tre forskellige måder at blive importørregistreret på og den mest typiske er den såkaldte sikkerhedsstillelsesordning via Skattemyndighederne.
Skattemyndighedernes sikkerhedsstillelsesordning fungerer ved, at man beregner og eventuelt betaler importmomsen i forbindelse med, at man angiver sin almindelige moms. Sikkerhedsstillelsesordningen fungerer således lidt som en kredit. Der betales 65 DKK per måned for at benytte denne ordning; herudover betales der 3,5 promille af toldbeløbet. En eventuel told skal indbetales senest den 16. i efterfølgende måned. Du kan læse mere om told i kapitel 18 Told.
Husk EORI-nummer
Herudover skal man sørge for at have et såkaldt EU-EORI nr., som tildeles ved, at man bliver importør- eller eksportørregistreret i Danmark. Hvis man ikke har et EORI-nr. ved import- eller eksport, kan man ikke selv få lov at importere- eller eksporterer sine varer.
3.1.2.2 Køb af ydelser
3.1.2.2.1 I Danmark
Ved køb af ydelser i Danmark, er man ikke pligtig til at foretage sig yderligere. Hvis den ydelse, man køber, er omfattet af momspligten, vil den, der leverer ydelsen, nemlig være pligtig til at opkræve momsen.
Der er imidlertid 2 ting, man, som køber af ydelser i Danmark, bør være opmærksom på;
- at momsen er korrekt opkrævet og
- at opnå fradrag for moms i det omfang, man er berettiget til.
Ad 1) Mange tænker ikke nærmere over at sikre sig, at den moms, leverandøren har opkrævet, nu også er korrekt opkrævet, om end en grundlæggende forudsætning for at opnå adgang til momsfradrag netop er, at momsen er korrekt opkrævet. Når det er sagt, så vil momsen formentlig være korrekt opkrævet i langt størstedelen af tilfældene, men der vil være leverancetyper, man skal være ekstra opmærksomme på. Det gælder fx leverancer forestået af udenlandske underleverandører; Det er nemlig en betingelse for, at disse virksomheder kan fakturere med dansk moms, at de som minimum har fast forretningssted i Danmark, og at det faste forretningssted er aktivt involveret i leverancen. Reglerne om fast forretningssted er ikke nærmere beskrevet i bogen, men reglerne, som ligger til grund for vurderingen heraf følger af Rådets Gennemførelsesforordning 282/2011, Kapitel X.
Ad 2) Hvis man er en momsregistreret virksomhed m.v., og de indkøb, man laver, kan henføres til virksomhedens momspligtige aktiviteter, bør man naturligvis sikre sig, at opnå fradrag for momsen i det omfang, man er berettiget til. Se mere i kapitel 8 Momsfradrag.
3.1.2.2.2 I andre EU-lande
Ved køb af ydelser i andre EU-lande skal man være opmærksom på, at man som dansk virksomhed er pligtig til at be- og eventuelt afregne momsen. Momsen skal afregnes overfor skattemyndighederne i det omfang, virksomheden m.fl. ikke har fradragsret for moms; fx fordi virksomheden har både momspligtige og momsfrie aktiviteter, eller fordi den ydelse, man køber, ikke udelukkende benyttes til brug for virksomhedens momspligtige formål. Du kan læse mere om momsfrie leverancer i kapitel 11 Momsfritagelser og kapitel 8xx om delvis fradragsret for moms.
Der gælder ingen beløbsgrænse for, hvornår man som køber er pligtig til at be- og eventuelt afregne dansk moms, lige som ved erhvervelse af varer i andre EU-lande; Hvis man ikke allerede er momsregistreret, skal man således, såfremt man er en afgiftspligtig person, altså en virksomhed eller lignende med indtægter af en vis varig karakter, momsregistreres, når man køber ydelser i andre EU-lande, som er momspligtige i Danmark; Fx rådgivning, markedsføring og software.
Husk at oplyse virksomhedens momsnummer (CVR-/SE-nr.) til leverandøren – Ellers risikerer du en faktura med lokal moms, som du ikke kan trække fra
Leverandøren skal bruge et gyldigt momsnummer i et andet EU-land for at kunne udstede en faktura uden lokal moms. Momsnummeret skal fremgå af fakturaen inkl. Landekode; DK12345678 og det bør fremgå, at man som køber er betalingspligtig for momsen. Du kan læse mere herom i kapitel 9xx Bogføring, angivelse, fakturering m.v.
Visse typer af ydelser er omfattet af lokal momspligt. Dette gælder bl.a. hotelovernatninger, restaurantbesøg, taxakørsel og salg af adgang til konferencer m.v. Momsen skal ikke betales to gange, hvorfor man som dansk virksomhed ikke skal be- og eventuelt afregne dansk moms af sådanne ydelser. Den lokale moms, der betales lokalt, kan som udgangspunkt søges retur, men der kan ikke tages fradrag herfor via den danske momsangivelse. Momsen skal derimod søges retur via den såkaldte momsrefusionsordning, som findes i TastSelv Erhverv. Virksomheden kan opnå fradrag efter de regler, der gælder i det land, hvor momsen er betalt. Du kan læse mere om momsrefusion i kapitel 8xx Fradrag.
Obs
Den udgift virksomheden har afholdt til moms, der ikke søges retur, og som er fradragsberettiget, kan ikke fradrages skattemæssigt.
3.1.2.2.3 I lande uden for EU
Ved køb af ydelser af leverandører i lande uden for EU er reglerne mere eller mindre som ovenfor. Det betyder således, at den danske virksomhed m.fl. skal beregne og betale dansk moms til skattemyndighederne i forbindelse med deres køb. Når det er sagt, så gælder der særlige regler for visse typer af ydelser, fx reklameydelser, databehandling og arbejdsudleje; Der skal nemlig kun afregnes dansk moms af blandt andet disse ydelser, hvis ydelsen enten fuldt ud eller overvejende udnyttes/benyttes i Danmark. Herudover gælder der også særlige regler for ydelser i form af bl.a. adgang til konference, hotelovernatninger, restaurantbesøg, taxa, kortidsleje af biler og fast ejendom. Fælles for sidstnævnte typer af ydelser er, at der i udgangspunktet vil være opkrævet lokal moms eller anden skat af disse, idet forbruget finder sted, der hvor leverandøren er hjemmehørende. Den moms, der er opkrævet, kan virksomheder m.fl. søge retur, dog alene i de lande, hvormed EU har indgået en bilateral aftale om momsrefusion.
3.1.3 OneStopShop og MiniOneStopShop
OneStopShop ordningen er en særlig ordning der gælder for virksomheder m.fl. inden for EU, der sælger varer samt udvalgte ydelser til privatpersoner bosiddende i et andet EU-land end det land, hvor den virksomhed, der sælger varerne, er etableret. Man skal være opmærksom på, at beløbsgrænsen for, hvornår man skal lade sig registrere efter hhv. OSS eller MOSS, er ganske lav, nemlig 10.000 EUR ekskl. moms over en tolvmåneders periode, dog set hen over to på hinanden følgende år.
Ordningen blev i første omgang indført for salg af udvalgte ydelser; Fx hosting, salg af adgang til databaser, lydbøger, downloads af apps til musik, spil etc. og online-undervisning m.v. Ordningen for ydelser har eksisteret i mere end ti år og kaldes i daglig tale for MOSS; MiniOneStopShop.
Den 1. juli 2021 blev samme ordning indført ved salg af varer til private i andre EU-lande. Mange virksomheder var utilfredse med de nye regler, fordi de nu blev pligtige til at forholde sig til at opkræve moms i andre lande, men hvis man ser reglerne lidt oppe fra, er de reelt en fordel for danske virksomheder. Årsagerne er;
- Danske virksomheder kan angive og indbetale moms opkrævet af privatpersoner i andre EU-lande via de danske skattemyndigheder. Herved kan de virksomheder, der overskrider de gamle registreringsgrænser for såkaldt fjernsalg i de enkelte EU-lande, som udgangspunkt undlade at lade sig momsregistrere i de pågældende lande. Se dog afsnit 3.3 Registreringspligt i udlandet.
- Den danske momssats er en af de højeste i EU, kun overgået af Ungarn, som har en momssats på 27%. Med lavere momssatser, både i form af reducerede satser samt en lavere standard momssats, stilles de danske virksomheder således ikke dårlige end lokale virksomheder i de lande, hvori forbrugeren er bosiddende.
Konkurrencefordel for danske virksomheder
En dansk virksomhed sælger cykler over nettet til tyske forbrugere. Varen sendes fra virksomhedens lager i Danmark til den tyske kunde bosiddende i Hamborg. Med en OSS-registrering kan den danske virksomhed, uden at skulle bekoste en tysk momsregistrering, enten vælge at tjene 6% mere på cyklen; forskellen mellem den danske momssats på 25% og den tyske momssats på 19%, eller, hvis der er stor konkurrence på markedet i Tyskland, sælge varen på samme vilkår, som den tyske virksomhed uden selv at skulle afholde udgiften til en højere momsbetaling.
Både OSS og MOSS er principielt frivillig, men alternativet til at benytte disse er, at virksomhederne bliver registreret i alle de lande, hvortil de sælger varer eller ydelser. Du kan læse mere om MOSS og OSS i kapitel 7 e-handel samt i kapitel 9 Bogføring, angivelse, fakturering m.v. Der findes også gode beskrivelser og information omkring ordningerne på EU Kommissionens hjemmeside, MOSS og OSS.
3.1.3.1 Registrering
Registrering for enten MOSS eller OSS foretages direkte via TastSelv Erhverv og således ikke ved Erhvervsstyrelsen (virk.dk), som de fleste andre registreringer. En registrering efter disse ordninger kan kun tillades, hvis virksomheden m.fl. er momsregistreret i forvejen. Når man er registreret efter disse ordninger, gælder der særlige regler til opbevaring af regnskabsmateriale, fakturering m.v. Du kan læse mere herom i kapitel 9xx Bogføring, angivelse, fakturering m.v.
3.2 Frivillige registreringer
Der findes flere former for frivillige registreringer, herunder bl.a.:
- Frivillig registrering for udlejning af fast ejendom (momslovens § 51)
- Frivillig registrering for salg af investeringsguld (momslovens § 51 a)
- Frivillig registrering af momspligtig virksomhed ved en omsætning under 50.000 DKK over en periode på 12 måneder
- Frivillig momsregistrering for erhvervelse af vare i udlandet, selvom beløbsgrænsen på 80.000 DKK ikke overskrides.
- Registrering efter MOSS eller OSS.
Der gælder særlige regler for hver af disse registreringer og de mest gængse, herunder nr. 1 og 5, er beskrevet særskilt i hhv. kapitel 12 Fast ejendom og kapitel 7 e-handel samt i kapitel 9xx Bogføring, angivelse, fakturering m.v.
3.3 Registreringspligt i udlandet
Virksomheder m.fl., der handler med udlandet, herunder såvel andre EU-lande, som lande uden for EU, bør være opmærksomme på lokale regler og registreringspligt.
Der er forskellige opmærksomheder alt afhængig af, hvad man sælger til udlandet, og til hvem man sælger. Nedenfor er alene angivet en række eksempler på, hvornår man bør være opmærksom og eventuelt undersøge regler og krav nærmere. Registreringsgrænser m.v. følger ikke af skemaet.
| Virksomhedstype | Opmærksomheder |
| Dansk virksomhed, der sælger momspligtige varer til privatpersoner i andre lande | Salg i Danmark = Opkrævning af dansk moms
Salg i andre EU-lande = OSS-registrering Salg til lande uden for EU = eventuelle lokaleregler, såsom pligtig momsregistrering i UK, hvis værdien af den samledes forsendelse er lavere end 135 GBP eller mulighed for fordelagtig registrering i Norge efter VOEC-ordningen. Herudover skal man generelt være obs på, at lokale lagre i andre EU-lande generelt udløser pligt til at lade sig momsregistrere i det land, hvori varerne ligger på lager. Der gælder undtagelse, såsom konsignationslagre. |
| Dansk virksomhed der sælger momspligtige ydelser til privatpersoner i andre lande | Salg i Danmark = Opkrævning af dansk moms
Salg i andre EU-lande = MOSS registrering Salg til lande uden for EU = eventuelle lokaleregler, såsom pligtig registrering ved salg af fx lydbøger i Mexico. |
| Dansk virksomhed med konsignationslager i andre EU-lande | Betingelserne for konsignationslagre skal i alle tilfælde overholdes, ellers ifalder lokal registreringspligt. Du kan læse mere om konsignationslager i Kapitel 5xx Hvor og Hvornår skal momsen betales. |
| Dansk virksomhed med salg til lande uden for EU | Der gælder ofte specifikke regler i lande uden for EU. Selvom man fx i USA ikke har moms, men derimod en sales tax, vil man som dansk virksomhed være registreringspligtig af salg af fx varer til privatpersoner med en omsætning over et vis beløb i en vis periode. Reglerne er lokale og bør undersøges ved rådgivere, handelskamre eller virksomheder, der tilbyder compliance ydelser globalt. |
| Dansk virksomhed, der afholder konference med salg af adgang i andre lande | Der gælder som udgangspunkt lokal registreringspligt ved salg af adgang til konferencer, i hvert fald inden for EU. Virksomheder der fx afholder en konference i Tyskland, hvor kunden skal betale et adgangsfee for at komme ind, bør således undersøge, om de er registreringspligtige. |
| Dansk virksomhed, som videresælger hotelovernatninger, restaurantbesøg og andre ydelser, hvoraf der gælder særlige regler for opkrævning af lokal moms | Momsen er en forbrugsskat, og den skal som udgangspunkt betales i det land, hvor varen/ydelsen forbruges. Det betyder, at der skal opkræves lokal moms af disse ydelser. Som momsreglerne er i dag, er udgangspunktet, at man skal registreres lokalt og opkræve lokal moms, også ved videresalg. Dette medmindre det, man videresælger, indgår som en del af en større samlet leverance, eller man er omfattet af reglerne for rejsearrangører. Du kan læse mere om sidstnævnte i kapitel 13 xx Særlige regler. |
3.4 Afmeldelse
Man bør afmelde sin virksomhed for moms, når man er bekendt med, at man ikke længere vil drive momspligtig virksomhed. Det er dog vigtigt at vente med at lade sig afmelde, til man har afholdt de sidste udgifter til afvikling af virksomheden m.v. Når man afmelder sin virksomhed for moms, har man nemlig ikke længere adgang til at få købsmoms retur.
Man afmelder sin virksomhed for moms via virk.dk.
3.5 Afsluttende bemærkninger
En momsregistrering er ikke altid en ulempe; Med en momsregistrering følger nemlig adgang til momsfradrag i det omfang, man har momspligtige aktiviteter.
Endvidere skal man være opmærksom på, at man, allerede inden man påbegynder sin virksomhed, kan opnå fradragsret for sine udgifter; Dette naturligvis under forudsætning af, at udgiften kan henføres til momspligtige aktiviteter. Tilsvarende, kan der ligeledes opnås adgang til momsfradrag for udgifter afholdt til afvikling af momspligtig virksomhed, om end disse naturligvis skal tages, inden man afmelder sin virksomhed moms.
Og til allersidst; En pligt til at lade sig registrere lokalt kan opstå i mange tilfælde, og ikke alle landes skattemyndigheder er som de danske. Det betyder, at virksomheder m.fl. risikerer at ifalde bøder og renter, hvis lokale registreringer ikke er på plads. En anden ulempe ved at mangle lokale registreringer er, at man risikerer at betale dobbelt moms.